My Vampire Ancestor - TVD

Da Kathrines føder en datter, som fører linjen videre ned til Elena. Men hvad man ikke hved er at den datter fik tvillinge piger. Og en af dem stammer Samara fra, hun ser præcis ud som Kathrine og Elena. Men Elena er død, dræbt af en vampyr jærger som forvekslede hende med Kathrine. Samara Dimova som i kontrast til Elena hved alt om vampyrene, da hendes far var en vampyr jærger, og hendes mor blev dræbt af en vampyr. Hun er selv vokset op til at blive vampyr jærger, og da hun hører skrønnen om Kathrine og dobbeltgængerne, ser et billed af Kathrine går det op for hende, hun er en efterkommer af en vampyr! Hun lukker sig inde i sig selv, i selvforagt. Men hun tar’ sig sammen, for at tage ud på en rejse for at dræbe Kathrine og alle der står i vejen for hende. Hendes første stop er mystic falls, hvor hun møder Klaus, Rebekah, Alaric, Matt, Bonnie, Caroline og selvfølgelig Stefan og Damon.
Skriver ikke hver dag, lægger nyt ud hver 5 *like*! ;-)

22Likes
19Kommentarer
2860Visninger
AA

4. Vampyren, Damon Salvatore.

 

Jeg gispede stadig efter luft, han holdt godt fast i mine arme, hvis jeg nu ville stikke af. Lidt efter lidt fik jeg verjet igen. Fyren kiggede afventende på mig, med de grå/blå øjne let kneppet sammen.

”Mit navn er Samara Dimova”. ”Og hvad vil du mig?” Hans stemme var iskold, den skræmte mig. For første gang var jeg bange for en vampyr. ”Ikke noget specielt”. Jeg havde det efterhånden som om jeg var i et 3. grads-forhør. ”Hvorfor er du i Mystic Falls?”. Jeg tøvede lidt, kunne jeg fortælle ham det? Hans greb stramme sig. Jeg skar ansigt af smerte. ”Jeg er en vampyr-jærger! Okay?”. Han grinnede hånligt. ”Det gik ikke så godt hva’?” Jeg skullede til ham. Jeg kunne mærke vreden stige i mig igen. Han skulle slet ikke komme her og belære mig! ”Du er ikke mit mål. Mit mål er Kathrine.” Jeg holdte en kort kunstpause. ”Og det undrer mig, at du ikke har spurgt mig om hende endnu!”. Hans øjne åbnede sig lidt igen. ”Okay, jeg er en dobbeltgænger, præcis ligesom Elena var.”, ”Kathrines datter fik tvillinger, mig og Elena er fra to forskellige af dem!” Så var det ude. Jeg følte en form for lettelse, men samtidig var jeg stadig rædselsslagen for den sorthårede fyr.

Han lavede igen en grimmasse, vendte sig om, og begyndte at gå. ”Hey! Du fortalte ikke dit navn!” Jeg hved ikke hvorfor men jeg følte en sær form for tiltrækkelse til ham. Han vendte hovedet og kiggede på mig. ”Mit navn, er Damon Salvatore.”

 

Jeg smagte lidt på navnet, mens han var på vej væk. Damon Salvatore, det klingede godt. Salvatore var helt sikkert Italiensk. Jeg syntes nu jeg havde hørt navnet før. Jeg begyndte at gå, mens jeg hev min mobil op af lommen. Dalia var på hurtigkald, så jeg havde hende hurtigt i røret. Uden at vente på hende svare sagde jeg: ”Hvor har jeg hørt navnet Damon Salvatore før?” ”Det ved jeg sørme ikke, sweety!” Men det var ikke Dalias stemme, det var min. Rædslen steg i mig. Havde hun gjort Dalia noget? ”Jeg sværger, Kathrine! Hvis du har gjort hende noget, låser dig inde i 500 år!”, jeg satte farten op, på vej mod min bil. ”Skat, du ved ikke engang hvor jeg er!” ”Og hvad din lille kusine angår, så har hun det helt fint. Jeg overvejede at tage hende med. Men jeg tror jeg vil vente lidt med at tirre dig.” Jeg blev så vred, at jeg smækkede Nokia’en sammen, og kylede den gennem luften. Jeg måtte finde Damon, og han skulle hjælpe mig med at finde og dræbe Kathrine. Om han ville eller ej. Jeg slog nu bagsmækken op, og trak min ’våbenkuffert’ ud, gik om og satte den på forsædet. Jeg startede motoren, bakkede ud og trykkede speederen i bund. Ud fra Damons udseende, og overlegendhed, og så det fact at han var en mindst 100år gammel vampyr gjorde at han sikkert boede et stort sted. Jeg kørte lidt rundt i den lille by, mine tanker snorrede rundt i hovedet på mig. De kørte i ring; Dalia, Kathrine, Damon. Igen og igen. Jeg kom til et stort hus, jeg bremsede så bredt, at min sikkerhedssele skar sig ind i huden på mig. Jeg ømmede mig lidt inden jeg steg ud, dog med en træ-pæl godt gemt oppe i ærmet og begyndte at gå op mod den store hoveddør. Jeg ringede forsigtigt på. En pige åbnede næsten med det samme. Hun havde langt lyst hår, blå øjne, en slank krop og en meget nutidig tøjstil.

”Jeg leder efter Damon, er han her?” Pigen lagde hovedet lidt på skrå, og lavede en lille trutmund. ”Endu en dobbeltgænger, det bliver min bror glad for at høre.” Okay, vampyr! Og Damon var helt sikkert ikke her. ”Jeg tror jeg er gået forkert, sagde jeg forsigtigt.” Jeg vendte om og begyndte at gå ned mod min bil igen. Pludseligt stod hun foran mig igen. ”Det tror jeg ikke, jeg tror min bror gerne vil møde dig.” Hun havde en stærk britisk accent, og hun skræmte mig, hun var hurtigere end de normalt var. Hun smilede overlegen til mig, tog et godt tag i min arm, og  begyndte at trække mig op mod huset. Jeg kunne høre en stemme oppe fra huset. ”Rebekah! Hvor bliver du af?” Det var en madlig stemme, med den samme britiske accent som den såkaldte Rebekah.

Jeg reagerede instinktivt, og lod pælen glide ned i min hånd, og med en hurtig bevægelse, havde jeg dolket Rebekah i hjertet. Hun frøs, og begyndte langsomt at blive grå. Jeg vendte om og løb hastigt mod min bil, jeg skulle væk i en fart!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...