Nekromatikeren

Handler om en dreng ved navn Ata, der kan nekromatik(Kunsten at vække de døde til live).
Han er en sumpelver, et mystisk væsen med grøn hud, spidse ører og mørke klør.
Ata bor ude ved kanten af sumpelvernes rige, hvor de eneste han kender er hans ånder, Kira, Mokari, Taru, Urai og Airan.
Han kender intet til den krig, der foregår omkring ham eller om hvordan nekromatikere, som ham er nogen af de meste brutale krigere, der findes.

15Likes
22Kommentarer
2106Visninger
AA

8. Regnvejr

 

Kap. 8

Ata er i gang med at gøre sig klar til han skal i skole for første gang. Pil har lidt forklaret ham lidt om hvad en skole egentlig er og han har også givet ham noget tøj, som Pil mener ville være bedre for Ata at bære, Ata forstår ikke helt hvorfor. Ata synes tøjet ser mærkeligt ud, det er en hvid skjorte med nogen lange ærmer og nogen lange sorte bukser.

Han kigger sig i spejlet, han synes det får ham til at underlig ud og meget anderledes, hans grønne hud og hår og ikke mindst de spidse ører og de mørke klo lignede negle, han synes ikke rigtig det passer sammen, altså Pil bærer næsten det samme og han har også spidse ører, så det neglene og hudfarven, som gør hele forskellen. Han ser hvad klokken er ”Klokken er 15 minutter i 9... Så skal være der om et kvarter!” siger Ata og kigger sig i spejlet, han synes han mangler noget. Han tænker lidt over hvad det kunne være og ser rundt, det første han får øje på er hans hvide amulet, som ligger på kommoden. Han samler den op og løsner snoren, som den sidder i, så han kan tage den på. Han kigger sig i spejlet igen ”Det ser mærkeligt ud...” mumler han og gemmer halskæden inde under hans skjorte i stedet.

Det banker på døren og døren bliver åbnet ”Er du klar, Ata?” spørger en stemme, Ata regner hurtigt ud, at det er Pils stemme. ”Ja, jeg er klar nu. Skal vi så gå?” spørger Ata og går over til Pil ”Selvfølgelig. Vi går nu” svarer Pil.

Pil begynder at gå ned af gangen mod Ata efter ham. Ata forsøger så godt han kan at følge efter Pil, da han ikke kender vejen, fordi han jo ikke måtte gå ud. De går ned af mange trapper for at komme ned til af de mange døre, som fører udenfor, Ata synes det tager lang tid og tror de kommer for sent.

De kommer endelig til en af dørene, som fører udenfor, Pil åbner den for Ata, som smutter hurtigt ud. Det regner udenfor, meget endda, Ata havde slet ikke lagt mærke til det, da han sad på mit værelse. Han skærer en grimasse, han hader regn og kommer til at tænke på den gang Urai låste ham ud af huset, mens det regnet og havde nydt synet af Ata, som desperat prøve at undgå regndråberne ved at gemme sig. Pil griner af Atas grimasse og siger ”Du hader bare regn var? Så det godt skolen er lige der over.” han peger på skolen. Ata begynder sætter farten op ”Så lad os skynde os!”. Pil forsøger at følge efter hans tempo uden held.

Ata er allerede gået ind af døren uden at vente på Pil, fordi han bare ville væk for den irriterende regn. Ata står og tænker lidt for sig selv over hvad ens venner egentlig laver nu, Taru var sikkert udenfor og lege i mudderet sammen med Mokari. Ata faldt i staver over sine tanker, men bliver vækket igen, da Pil vifter sin hånd foran ham ”Ata... Vågn op, du skal ind i klassen nu” Ata nikker og følger efter Pil hen til klasseværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...