Utroskab - forbudt kærlighed

Dette er mit bud på konkurrencen om forbudt kærlighed, så det ville betyde alverden hvis i gad at like den og sætte den på favorit, hvis i syntes den fortjener det!
Mica er håbløst forelsket i sin drømmefyr. Han har en kæreste, og alligevel kan han ikke stoppe. Hun er 'den anden kvinde' - pigen som er sammen med manden der har en kæreste... Hun ved det er forkert, men hun kan ikke stoppe. For hun elsker ham af hele sit hjerte.

48Likes
68Kommentarer
5384Visninger
AA

10. Smerten

Flere dage efter, sidder Mica endnu engang krummet sammen, med hendes bare arme knugende om hendes knæ, imens salte tårer løber fra hendes kinder, og videre ned på hendes solbrune ben. Samme position som hver eneste aften.

Dagene er dejlige, fyldt med sol, glæde og skønne oplevelser. Sammen med Maria virker det hele som et eventyr, og hendes venindes barnlige sind, gør at hun glemmer alt andet. Glemmer den smerte der ligger dybt inde i hende, truer om at springe frem hvert øjeblik.

Men hver eneste aften presser den sig på. Ikke længe efter hun har vinket farvel til Maria, sidder hun som nu, sammenkrøllet af smerten. Den smerte hun ikke kan bære, den smerte der tvinger højlydte hulk ud af hende. Den smerte som er ubærelig. Den smerte der tvinger tusindvis af de salte tårer ud af hendes øjne, som et tegn på hvor ondt det gør. Hun husker alt, billederne dukker op i hendes hoved hele tiden. For hvert billede dukker flere og flere tårer op. For hvert minde føltes det som knivstik i hendes hjerte, i hendes mave.

Om aftenen bliver hun omringet af et skræmmende mørke. Ikke mørket, som altid ligger over byen på den tid, men mørket fra hendes knuste hjerte, og hendes sårede sind. Hun låser sig inde i sig selv, og mindes, selvom hun ikke kan holde det ud. Hun kan ikke længere styre det, ikke længere styre sine følelser.

Dengang lovede hun sig selv, aldrig nogensinde at lade nogen få sådan en kontrol over hende. Aldrig skulle hun lade nogen komme så tæt på at han kunne styre det hele på den måde. Styre hendes hverdag, hendes humør, hendes liv. Hun lovede sig selv at hun aldrig skulle komme så tæt på en, at han blev hele hendes verden. At hendes hverdag ingen mening havde uden ham. Hun lovede sig selv at det aldrig ville ske, og alligevel lod hun det ske!

Og derfor ved hun at hun fortjener smerten. Løftet hun gav sig selv, har hun brudt, og nu må hun tage straffen for det. Hun ved at hun fortjener den, hun burde have set det komme. Hun er ikke god nok til ham, og hun ved det. Hun har aldrig været i nærheden af hans niveau. Alt han har gjort er at udnytte hende, og hun forstår det udemærket godt. Så nem og dum hun er...

Hendes blik bliver ved med at flakke over imod køkkenkniven som ligger på de lille træbord. Køkkenkniven hun frustreret fandt frem, klar til at skære, da hun alligevel bare brød sammen af gråd. Nu overvejer hun det endnu engang. Tanken er fristrende. Hun ved at hun ikke ville gøre det af samme grund som alle andre. Det er ikke fordi hun har brug for at føle noget andet end hendes psykiske smerte. Hun har brug for at straffe sig selv, både psykisk og fysisk.

Tanken om at det hele er slut, er nok straf i sig selv psykisk. Hun kan slet ikke fatte at det virkelig er slut. Det hele havde været så fantastisk, så perfekt i hans arme. Hendes sind havde været fredfyldt, hendes krop nærmest svævende af lykke. Og pludselig var det hele brudt sammen, som en rude der bliver knust. Minderne kører rundt inde i hendes hoved, som om hun selv er til stede. Lukas panikslagne ansigtsudtryk, da han åbner vinduet. Hans kolde øjne, da han kigger på hende, som om hun er værdiløs, som om hun ingenting er.

I det øjeblik slår det hende. Hun er værdiløs, hun er ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...