En Klassiker

Minji og hendes veninde gik begge to, på det samme universitet og de var begge, forelsket i den samme person, som hed Kai og gik i dramaklubben. Da Minjis veninde ikke ved at Minji også kunne lide Kai, beder hendes veninde hende om, at skrive breve for hende til Kai, i venindes navn. Minji skriver så brevene for hende og tilsætter hendes egne følelser til hver sætning. Kai bliver helt vild med brevene og begynder at være mere sammen, med Minjis veninde. Minji prøver at holde afstand fra dem, men det er som om at skæbnen, vil have at hun skal være i nærheden af Kai. En dag begyndte Minji forsigtigt, at gøre huset rent og fandt en hemmelig boks. Boksen indeholdt gamle breve og en dagbog, som hun mente var hendes forældres, men da hun læste brevene og dagbogen igennem, opdagede hun at hendes mors hjerte havde tilhørt en anden, hvilket det havde gjort i mange år.

15Likes
19Kommentarer
1701Visninger
AA

3. Kapitel 1.

 

Jeg gik rundt i min, blomstrende have. Min mors japanske kirsebærtræer var sprunget ud og stod nu, og svajede svagt i vinden, mens de lyserøde blade langsomt, faldt svævende til jorden.

Det var slutningen af årets forår og jeg havde besluttet mig, for at gøre lidt forårs rent. Min mor havde givet mig, hendes hus da jeg fyldte 18 år, fordi hun ville flytte til Amerika, så hun kunne komme lidt væk.

Jeg forstod min mor, fuldt ud, da hun kom til mig og sagde at hun havde, besluttet sig for at rejse væk. Hendes liv havde nemlig ikke, været det mest perfekte liv. Min far døde nemlig da jeg var lille, så min mor måtte opdrage mig, helt selv. 

Jeg havde nogle bøger, liggende udenfor på mit havebord, som jeg samlede i en bunke og bar indenfor. Det var nogle af min mors gamle bøger, så jeg var en smule forsigtig, da jeg tog dem op i mine hænder, så jeg ikke skulle komme til at ødelægge dem.

Jeg gik langsomt indenfor, hvorefter jeg gik op af nogle trapper og op til min mors, gamle hyggerum. Idet jeg nåede helt op, kiggede jeg overrasket rundt.

Vinduerne var ikke lukkede og en masse duer var fløjet ind af dem. Jeg tabte hurtigt bøgerne ud af mine hænder, hvorefter jeg løb efter duerne, for at jage dem ud.

Da de alle sammen var fløjet, skyndte jeg mig at lukke vinduerne, så de ikke skulle komme ind igen. Mine øjne strejfede hurtigt en regnbue, da jeg havde lukket det sidste vindue i.

Min mor havde sagt, til mig da jeg var mindre, at en regnbue var en dør, som man gik igennem når man døde, for at komme til himlen.

Jeg kiggede smilende på regnbuen, hvorefter jeg kom i tanke om bøgerne. De lå spredt ud over gulvet, men det så heldigvis ikke ud til, at de havde fået nogle skader.

Jeg samlede forsigtigt bøgerne sammen igen og bar dem op, i et af min mors skabe. Inde i skabet var der, en kæmpe boks, som jeg aldrig havde set før.

Jeg kunne mærke, hvordan en trang til at åbne den, langsomt sneg sig rundt i min krop. Skulle jeg åbne den eller lade den være? Jeg kunne simpelhent ikke holde trangen tilbage, så jeg tog forsigtigt boksen ud og satte den på bordet.

Langsomt begyndte jeg forsigtigt at åbne, den øverste halvdel af boksen. Inden i den lå der, en masse breve og en kæmpe dagbog. Jeg smilede for mig selv, hvorefter jeg tog det øverste brev op og læste på det.

"Til Joo-hee...fra Sung-jin" læste jeg højt, hvorefter jeg åbnede brevet. Joo-hee var min mor og Sung-jin var min far, så jeg var sikker på at det var gamle breve, som de havde sendt til hinanden, dengang de var unge.

Brevet var meget gammelt, men det var alligevel meget velbevaret. Måske havde min mor, passet godt på brevene, så hun havde nogle minder, fra deres tid sammen, inden min far døde.

Jeg læste brevet godt og grundigt igennem, hvorefter jeg lagde mærke til at der der stod, en anden mands navn øverst  på brevet, i stedet for min fars navn.

"Taemin? Hvem er det?" tænkte jeg forsigtigt højt, mens jeg kiggede underligt på navnet, for at se om jeg nu havde set forkert. Men nej, der stod virkelig Taemin.

Hver gang jeg havde set, min mor læse nogle breve, havde hun altid siddet og grædt. Men hvis det var, de her breve hun grædt over, hvorfor havde hun så grædt, når det nu ikke var min far, der havde skrevet dem?

Det mindede mig om, at ham der Taemin, måske havde gjort det samme, som jeg havde gjort for min veninde.

Min veninde Kitty var nemlig forelsket, i en dreng som hed Kai. Hun havde meget svært ved at fortælle ham, om hendes følelser for ham, så hun bedte mig om at skrive nogle breve til ham, fra hende af.

Jeg var selv meget forelsket i Kai og det gjorde ondt, når jeg skulle skrive til ham, på hendes vegne. Alle de sætninger, som jeg skrev i brevet, var nemlig mine egne ord og følelser.

Efter jeg havde skrevet for hende, i to måneder, begyndte Kai at blive forelsket i brevene. Han syntes de var så romantiske, at han begyndte at være mere og mere sammen med Kitty.

Jeg følte en slags had på Kitty, nu når hun havde fået æren, for mine breve, men jeg tog mig sammen og besluttede, at jeg ikke ville gå i vejen, for deres kærlighed. Måske havde Taemin gjort, det samme som mig?

Jeg foldede forsigtigt brevet sammen og tog fat i dagbogen. Den var tung og stor og det var lige før, at jeg ikke kunne få den ud af boksen. 

Da jeg endelig fik den op, åbnede jeg den forsigtigt, hvorefter der røg et billede ud på bordet. Jeg kiggede overrasket på billedet, da jeg opdagede at det var en, jeg aldrig havde set før, men jeg kom hurtigt til den beslutning, at det nok var Taemin, som der var på billedet.

Taemin sad i en vindueskarm, mens han kiggede kærligt ud, på den skønne natur. Hele billedet kunne godt minde, om en scene fra en romantisk film.

Jeg tog forsigtigt billedet op og puttede det tilbage i boksen, så det ikke skulle blive væk, hvorefter jeg straks gik igang, med at læse Taemins dagbog, som måske, kunne fortælle mig noget mere, om min mors fortid og hendes kærlighedsliv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...