Illegal Blood

Raven og hendes søster Carlin er to fuld blods vampyrer (Haha! det var en vampyr joke... fuld blods- nej? ok.) _______ Regner ikke med at skrive videre på Illegal Blood, det er jeg ked af :( Men lader den blive online så den stadig kan læses.

10Likes
9Kommentarer
1555Visninger
AA

1. Kapitel 1

Klokken var allerede ved at blive mange.

"05:26"

Hviskede jeg til mig selv. Vi måtte se at komme igang hvis vi skulle være hjemme før 7.

"Raven." hørte jeg en stemme bag mig hviske.

"Raven, Vi må afsted, Nu!"

Jeg sukkede lavt. Jeg vidste at hun havde ret, men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det her.

"Jeg-"

Jeg bed mig selv i underlæben, og kiggede på det kunstige lys der strømmede ud af vinduet.

"Carlin, Jeg kan ikke."

Jeg tøvede, for at høre om hun havde tænkt sig at protestere, men hun sagde intet så jeg fortsatte.

"Vi bliver nødt til at starte med at sende et brev og spørger om tilladelse."

Jeg vendte mig om for at se på Carlin bag mig, men hun var der ikke. Jeg panikkede og havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre af mig selv.

"Carlin?" Sagde jeg lavt, men fik intet svar.

"Carlin!?" Jeg råbte lidt højere end før.

"Hallo?!" Hørte jeg pludselig en dyb mandestemme spørge. "Er her nogen?"

 

Jeg fik et chok og kunne mærke mit hjerte springe helt op i halsen. Uden at tænke løb hen til det åbne vindue og kravlede ind, i håb om at ingen var tilstede derinde.

Jeg nåede knap ind af vinduet og ned under karmen, før jeg kunne høre mandens tunge skridt komme nærmere. Han blev stående i noget tid, vendte og drejede sig så man kunne høre hvordan hans skosåler blev slidt op af asfalten. Langt om længe hørte jeg ham begynde at slentre væk, og hans skridt blev lavere og lavere.

Jeg var lettet. Jeg tror aldrig mit hjerte har banket hurtigere. Da jeg endelig var kommet helt ned på jorden igen, begyndte en velkendt stemme at tale.

"Hah!"

Jeg udgav et halv slugt gisp og vendte mig hurtigt om

"Der er du jo." Det var selvfølgelig Carlin der stod der, med sit selvsikre blik. Hun førte en blond hårlok om bag ryggen og satte derefter armene i siden.

"Det var jo ikke engang fordi jeg næsten blev opdaget..." Sagde jeg men en sarkastisk tone og kiggede på hende med en blanding af had og lettelse i blikket.

"Næ, vi er heldige var?" Hun begyndte og rode i sin taske og fandt to hårelastikker frem, og ignorerede mit blik.

"Sæt dit hår op."sagde hun og rakte mig den ene.

Jeg gjorde som hun sagde og tog et fast greb om mit uendelig lange, kulsorte hår.

Da vi begge havde sat håret, tog hun mig om håndledet og trak mig med ud af lokalet.

 

“Vi har ikke meget tid, men vi bliver nødt til at gennemgå planen endnu en gang før vi starter." Hviskede hun, og lukkede døren bag os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...