Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52047Visninger
AA

23. Truslen og...

 

               Efter en lang dag i skolen, hvor jeg havde undgået Taemin hele dagen fordi jeg ikke ville snakke med ham når jeg var som en åben bog, var jeg endelig på vej hjem efter skole. Jeg havde glemt mit buskort derhjemme, så jeg var nødt til at gå. Der var ikke så langt, så det skulle nok gå. Jeg kunne godt lide at være lidt for mig selv engang imellem.

               Men jeg var ikke alene, det kunne jeg mærke. Selvom det gik mange elever på fortovet omkring mig, fordi alle havde fri nu, så kunne jeg mærke nogen som så på mig. Det var svært at sige, hvem det var af eleverne, men da nogle elever gik en anden vej, lidt efter lidt, var der ikke mange tilbage, og den ubehagelige følelse var der stadig.

               Da jeg så mig tilbage, kunne jeg se de tre drenge fra den anden dag, som drillede mig, hvor oppa han reddede mig, den dag efter arbejdet.

               Det var dem, som fulgte efter mig, jeg vidste det bare! Så jeg satte straks farten en lille smule op, så mere og mere, imens jeg diskret så mig tilbage engang imellem for at se, at de havde gjort det samme, og blot kom nærmere og nærmere.

               ”Pis,” hviskede jeg lavt, og var snart begyndt at løbe hurtigt ned ad en af de små gader, hvor der ikke gik så mange mennesker, hvilket ikke var ret godt, da drengene bare halede ind på mig, imens jeg havde besvær med at holde min nederdel på min skoleuniform nede.

               Ærligt talt, brød jeg mig slet ikke om den retning, det her havde, især fordi det nu var helt klart for dem, at jeg vidste at de fulgte efter mig, så nu skjulte de intet længere, og tog straks fat i mine arme, så snart de fik chancen for det.

               ”Hvor skal du hen? Du er Bling Blings lille prinsesse, er du ikke?” sagde en af drengene, som ikke havde fat i mig, men det havde de to andre drenge derimod.

               ”N-Nej! Min unni er hans prinsesse!” sagde jeg straks.

               ”Nårh jo, din unni er jo Sekyung,” grinede drengen. Jeg fik store øjne og stirrede på ham. Hvordan vidste han det? Der var ingen på skolen som vidste, at Shin Sekyung var min unni, vi havde ikke engang det samme efternavn. Jeg hed Choi Rin, ikke Shin Rin.

               Hvor vidste de drenge det fra…?

               ”Hvad vil I mig?” spurgte jeg lavt, en smule bange, især fordi der ikke rigtigt var nogle mennesker i nærheden, da folk stadig var på arbejde. Bare for en sikkerhedsskyld, slæbte de mig ind mellem to bygninger, ind i en smal og mørk gyde, imens fyrene havde skæve smil.

               ”Vi vil bare have det lidt sjovt, ikke andet, Rinnie,” grinede fyren. Jeg fik store øjne. ’Rinnie’?! Hvorfor kaldte han mig det? Det var jo kun… Unni som gjorde det. Unni, og altså Taemin når han var i godt humør, men mest unni.

               ”J-Jeg kender jeres navne! Jeg kan bare m-melde jer…” protesterede jeg, og fyrene så på hinanden med kolde smil. Som om de nærmest vidste, at jeg ville sige det.

               ”Hvis du melder os, Rinnie…” ham og hans ’Rinnie’! Jeg havde lyst til at tvære hans ’Rinnie’ langt op i røven på ham!

               ”Så kommer der et lille filmklip ud på youtube,” sagde han og holdt sin mobil frem, en android, hvor man kunne se, det jeg og Jonghyun havde lavet i bilen, og mine kinder blev straks ildrøde. Hvordan havde de fået fat i det klip?! Hvis det kom ud på youtube, ville Jonghyun helt sikkert være færdig, fordi alle vidste, at han var kærester med Sekyung!

               ”Hvor har I det fra?!” skreg jeg og prøvede på at få mine arme fri, så jeg kunne ødelægge hans mobil. Han grinede bare af mig.

               ”Vi har gode forbindelser, og det her kommer slet ikke dig ved. Lad os bare sige, at nogen holder meget godt øje med sin kæreste, okay?” grinede han. Jeg fik store øjne og bed mig i min underlæbe. U-Unni?!

               ”Så… Samarbejd nu med os, ikke? Rinnie,” grinede han og tog fat i trøjen på min skoleuniform.

               ”Ellers ved du jo, hvad der sker,” hviskede han med sin grumme stemme. Jeg havde lyst til at græde, men jeg ville ikke græde foran de drenge.

Jeg ville kun græde foran min oppa.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...