Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52025Visninger
AA

10. Tårer og rødmen

 

Jeg sad i sofaen inde i stuen og ventede på, at Jonghyun skulle komme, så vi kunne se den film. Jeg elskede Koizora, det var min yndlings film! Jeg havde set den mange gange allerede, men Jonghyun havde vist ikke set den. Han havde dog hørt om den før, gættede jeg ud fra hans reaktion.

               ”Det skulle vist være en tudefilm.”

               Jeg så endelig da Jonghyun kom gående ind i stuen med hans favn fyldt med popcorn, slik og chips. Så skulle der ses film, eller hvad? Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

               ”Du bliver tyk!” drillede jeg og gjorde plads til ham i sofaen, hvorefter han straks satte sig ned.

               ”Det kan trænes væk,” sagde han bare og lænede sig tilbage. Der var ét eller andet ved ham… Han virkede ikke specielt glad for den film jeg havde valgt at vi skulle se.

               ”Skal vi begynde?” spurgte jeg og startede filmen. Jonghyun nåede ikke at svare, han ville helt sikkert have protesteret, eller sagt at han skulle på toilettet, og så flygte ud af vinduet.

               Filmen, Koizora, var en typisk kærlighedsfilm, men den endte dog ikke som enhver anden kærlighedsfortælling: Den endte ikke i solskin og regnbuer, men i det stik modsatte. Ja, det var den største tudefilm jeg kendte til overhovedet.

                Jeg stak min hånd ned i skålen med popcorn, da filmen var ved at nå enden, og puttede et par stykker af den saltede snack i min mund, imens jeg kunne mærke mine tårer presse på.

               Da hørte jeg pludseligt en snøfte, fra min side af. Først troede jeg ikke, at det var noget særligt, og måske bare en lille forkølelse fra da vi var gennemblødte udenfor, men så kom den igen! Og snøfteriet blev ved, imens min oppa sad og dækkede diskret for sit ansigt med sin hånd. Jeg rettede mit ansigt mod ham og lagde det lidt på skrå.

               ”Oppa…? Er du okay?” spurgte jeg forsigtigt og satte mig på mine knæ, hvorefter jeg forsigtigt tog hans hånd væk, som skjulte hans ansigt, og fik støre øjne, da jeg så hans tårer, som strømmede ned ad kinderne på ham.

               ”O-Oppa! Græder du?!” udbrød jeg overrasket. Han rystede bare på hovedet og undgik at se på mig, imens hans blik var som klistret til fjernsynet, da filmen meget snart var færdig.

               Jeg ventede det halve minut der var tilbage af filmen, indtil tårerne begyndte at strømme ud af mine øjne, ligesom de gjorde ved Jonghyuns. Min oppa græd rent faktisk over en romantisk film? Kunne han blive mere perfekt for mig?!

               ”O-Oppa! Du skal ikke græde!” sagde jeg og lagde mine hænder på hans skuldre. Han rystede på hovedet og grinede en lille smule, selvom hans kinder var gennemblødte af hans salte tårer.

               ”Bare sig det,” sagde han og snøftede en gang mere, selvom hans stemme rystede og han havde svært ved at snakke.

               ”Sig hvad?” spurgte jeg og hævede et øjenbryn.

               ”Det samme som din søster. Sig bare, at jeg er et tudefjæs,” grinede han lavt, selvom han slet ikke fandt det sjovt. Han prøvede blot at fremstå en smule stærk.

               ”Eh? Tudefjæs? Du er intet tudefjæs, oppa,” grinede jeg og han så straks på mig med sine store, tårefyldte hundeøjne. Jonghyun græd tit, men han havde altid svært ved at stoppe igen. Jeg stoppede med at grine, da jeg opdagede at Jonghyun ikke grinede længere. Han var alvorlig, og hans øjne var stadig lidt triste over filmens slutning.

               ”Undskyld, oppa…” mumlede jeg lavt og snøftede selv en enkelt gang, da jeg heller ikke helt var stoppet med at græde over filmen.

               ”Tak, Rin,” sagde Jonghyun så og smilede til mig, hvorefter han lagde sine hænder på mine kinder, og tørrede mine tårer væk med hans tommelfingre. Det gjorde bare, at mine kinder brændte, og han kunne helt sikkert mærke varmen på hans hænder. Han smilede nemlig skævt til mig.

               ”Sig mig, Rin… Kan du lide din oppa?” spurgte han. Det fik mine øjne til at blive store, og mit hjerte hamre ufatteligt hurtigt, som aldrig før!

               ”Jeg tænkte det nok,” hviskede han og smilede skævt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...