Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52018Visninger
AA

33. Og ringen var af guld...

 

               ”Yah! Jonghyun! Du ved jo godt, at jeg bedst kan lide sølv!” sagde unni koldt til Jonghyun, slet ikke taknemmeligt. Overhovedet! Jeg så forsigtigt frem fra bag Taemin, og kastede mit blik på ringen i den nu åbnede æske. Rigtigt nok, så var ringen af det pureste guld, med en stor, fed diamant på, som sikkert havde kostet en formue.

               Hvordan kunne unni ikke være taknemmelig for den? Jeg ville besvime hvis jeg havde fået sådan en ring af oppa, men selvfølgelig var det jo bare ønsketænkning.

               ”Synes du den skal være sølv eller guld?”

               ”Hvor skulle jeg vide det fra?”

               ”Hvad kan du bedst lide?”

               Når jeg tænkte tilbage, og vi diskuterede unnis gave, kunne jeg huske hvad han spurgte mig om. Jeg kunne bedst lide guld, unni kunne bedst lide sølv, alligevel spurgte han mig om hvad hun skulle have. Han bad om min mening.

               ”Yah! Sekyung!” sagde Jonghyun oppa endeligt, lidt højt, så unni næsten fik et lille chok. Han kaldte hende ikke for noona?

               ”Hvad er der, Jjongie?” spurgte hun og skulle lige til at tage ringen ud, som hun utaknemmeligt havde fået. Jonghyun nåede dog bare at tage æsken med ringen i fra hende, før hun overhovedet nåede at røre ved den.

               ”Yaah! Giv mig min ring!” sagde unni og surmulede sødt ved at skyde sin underlæbe lidt frem. Jonghyun rynkede bare på brynene og knurrede lavt med han søde hundeknurren. Den var så kær!

               ”Din ring?” spurgte han og fniste koldt af hende. Han fjernede da straks sit blik fra min overraskede unni, og så hen på mig med et varmt smil.

               ”Den her gave er til Rin,” sagde hans varme stemme, og jeg kunne straks mærke mine kinder brænde. Var han helt seriøs?! Var det ikke bare én eller anden sindssyg og langt ude drøm? Jeg turde i hvert fald ikke nive mig selv i armen, for at vågne op i klassen i matematiktimen, hvor min lærer ville sende mig strenge blikke, og sende mig op på kontoret for at have sovet i hans time.

               Jeg nev mig selv i armen, bare for en sikkerhedsskyld, men jeg vågnede ikke, og oppa stod nu lige foran mig, med den smukke guldring, hvor diamanten næsten blændede mig.

               ”O-Oppa,” mumlede jeg forsigtigt og smilede en lille smule, imens mine kinder bare blev endnu mere røde.

               ”Din kælling! Du skal ikke stjæle min kæreste!” skreg unni straks og greb fat i min skoleuniform, imens hun ruskede vildt i mig, så jeg blev helt svimmel. Hun borede sine manicurenegle ind i min uniform.

               ”Sekyung! Så er det nok!” sagde Jonghyun oppa og trak unni hårdt væk fra mig, ved at hive i hendes hår. Hun ville ikke have givet slip, hvis det bare var i hendes tøj, som han havde trukket hende i.

               ”Men Jjongie!” protesterede hun og holdt i sit hår, så han ikke trak det hele af hende. Jeg gik nogle skridt væk fra unni og oppa, og Taemin kom straks og omfavnede mig beskyttende ind til sig, imens han sendte onde blikke til unni.

               ”Ikke noget men fra dig! Jeg havde det svært ved at blive ved din side, da du slog din lillesøster, men da du sendte de drenge efter hende, fordi du havde sat et skjult kamera op i min bil, dér gik du for langt!” knurrede Jonghyun højt, og vi havde allerede tiltrukket meget opmærksomhed fra de mennesker omkring os, og selvfølgelig genkendte de det perfekte par, hvor oppa nu stod og råbte hende i hovedet af raseri…

               Vent… Unni sendte de drenge efter mig?!

               ”Rinnie.”

               ”J-Jjongie!” sagde hun igen, denne gang med tårer i sine øjne.

               ”For dig er det Kim Jonghyun fra nu af, forstået? Jeg er ikke på fornavn med dig længere, Shin Sekyung,” sagde han og gav endeligt slip på hendes hår.

               ”Du er modbydelig,” hvæste han koldt, ”Modbydelig fordi du lod de ting, som jeg gjorde, gå ud over din lillesøster, som så op til dig!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...