Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
686Kommentarer
51865Visninger
AA

22. Billederne i mit hoved

 

Jeg tog en dyb indånding imens jeg så på mig selv i spejlet ude på pigetoilettet. Jeg havde min skoletaske over skulderen, da jeg endnu ikke var gået ind i klasseværelset. Jeg havde det virkelig mærkeligt, så jeg stod sådan lidt og rettede på mit hår igen og igen, imens jeg ikke fjernede mit blik fra mit eget spejlbillede.

               ”J-Jeg er stadig mig… Der er ikke sket noget,” hviskede jeg stille til mig selv og tog endnu en smertende dyb indånding. Mit hjerte slog så hårdt, at jeg troede det ville eksplodere. Det var så højlydt, at folk der gik forbi mig næsten ville kunne høre det! Alt sammen fordi jeg ikke kunne stoppe mig selv og Jonghyun kun en lille time før.

               ”Nu slår unni mig stensikkert ihjel,” hviskede jeg og bed mig i min underlæbe, idet billederne kom i mit hoved igen.

 

               ”O-Oppa…” hviskede jeg stille med Jonghyun over mig, imens han endnu engang forseglede vores læber i et dybt kys. Jeg kunne mærke smerten helt op i min mave, dengang han trængte ind i mig, dér på bagsædet i hans alt for dyre bil.

               Min oppa gav et højt støn fra sig, og han stønnede mit navn. Præcist som han havde stønnet det aftenen før, inde på min unnis værelse. Der, hvor hun havde stukket ham en lussing og smidt ham ud af værelset.

               Jeg huskede, hvordan Jonghyuns hænder var over alt på min krop, imens han gjorde sit bedste for at give mig så meget nydelse som muligt, imens han bevægede sine hofter hurtigere, og snart fandt jeg ud af, hvad det var for et sidste, højt støn, som unni og Jonghyun altid kom med, om aftenen inde på unnis værelse.

 

               ”Y-Yaah!! Rin! Slå de billeder ud af dit hoved!” udbrød jeg til mig selv, da mine kinder blev helt røde, da billedet af den stønnende, svedige Jonghyun kom ind i mine tanker igen. Jeg kunne allerede se ham for mig. Hans pandehår, som nærmest klistrede en smule til hans pande og nakke, og de små åndedræt han tog, imens han ikke fjernede sit blik fra mine øjne.

               ”Nej nej nej!!” udbrød jeg og slog mig selv på siderne af mit hoved, for at få mig til at tænke på noget andet, selvom jeg slet ikke kunne få drejet mine tanker væk fra det, som skete på bagsædet.

               ”Jeg kan slet ikke se Taemin i øjnene ny,” hviskede jeg med en rystende stemme og tvang mig selv til at se mig i spejlet igen. Jeg sukkede dybt og tog endnu et par vejrtrækninger.

               ”Jeg tror, jeg er klar nu,” hviskede jeg til mig selv og gav et bekræftende nik, før jeg tog min skoletaske over min skulder igen, og gik mod døren ud af pigetoilettet. Jeg kom meget for sent, det var allerede midt i anden time, og gangene var derfor fuldstændigt tomme.

               ”Arrrrh~! Riiin!”

               ”Yah!!” udbrød jeg og holdt mig for mit rødmende ansigt, da jeg så Jonghyun oppas ansigt for mig endnu engang. Jeg kunne ikke slå ham ud af hovedet, lige meget hvor meget jeg prøvede. Hvad havde jeg dog gjort?! Jeg havde gjort det med min unnis kæreste!

               Jeg var virkelig bare en… Luder?!

               ”Det var da rart, at du havde tænkt dig at deltage i timen i dag, Rin,” sagde min lærer, i det sekund jeg åbenbart var trådt ind i klasseværelset, imens jeg nærmest havde befundet mig i en slags trance.

               ”E-Eh…?” mumlede jeg og så mig omkring. Taemin fangede straks mit blik og vinkede til mig, imens han smilede varmt. Jeg sank en klump og vinkede forsigtigt tilbage. Jeg sagde ikke mere til læreren, men gik bare ned på min plads ved siden af Taemin, og satte min skoletaske på gulvet.

               Jeg håbede, at jeg kunne få Jonghyuns ansigt ud af mit hoved, nu hvor Taemin var hos mig.

               ”Aaarh… J-Jeg skal-…”

               Jeg holdt mig straks for ørerne da stemmen endnu engang kom ind i mit hoved. Jeg rettede bare mit blik mod bordet, og lod som om jeg havde hovedpine eller havde feber! For min kinder var helt sikkert ildrøde!

               Ligesom de plejede at være, når jeg tænkte på min oppa… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...