Unni, I Like Your Boyfriend...

Sekyung er den landskendte model og skuespillerinde, og hendes kæreste er pop-idolet Kim Jonghyun. De er det perfekte par, mener alle. Alle, undtagen Sekyungs lillesøster, Rin. Sytten år gammel, og har altid stået i skyggen af hendes storesøster. Hun har kendt Jonghyun lige så længe som Sekyung har, de er jo barndomsvenner. Så hvorfor valgte Jonghyun Sekyung frem for Rin? Når det er Rin, som er uigenkaldeligt forelsket i ham.

239Likes
683Kommentarer
52026Visninger
AA

6. Babysitting?!

 

               Jonghyun spurgte mig slet ikke om, hvorfor jeg græd dengang for næsten et år siden. Jeg kunne dog tydeligt huske lige præcist den gang, selvom jeg tit græd over alt muligt. Jeg havde fået en opringning fra min overlykkelige storesøster den dag. Hun var helt oppe i skyerne af lykke, imens mit hjerte gik itu. Den dag var den værste i hele mit liv, men den kommer desværre igen. Hvert. Eneste. År.

               ”Ah! Jongie!” hørte jeg Sekyung råbe, da Jonghyun og jeg lige var kommet ind på vores grund, og min storesøster kom straks løbende for at omfavne sin længe savnede Jonghyun i sine arme. Hvor han hørte til. Jeg kiggede dog væk, da de kyssede, imens jeg misundte min storesøsters læber, som mødte hans himmelske rosenblade.

               ”Haft en god dag, yeobo?” spurgte Sekyung Jonghyun, imens jeg bare diskret gik mod huset, for at komme væk fra dem. Jeg hadede deres sukkersnak. Jeg ville bare gerne forsvinde, hver gang jeg hørte den.

               De skulle bare holde deres kæft.

               Jeg gik bare direkte op på mit værelse, for at være for mig selv, og finde mine ørepropper. Jeg vidste jo godt, hvad de skulle senere. Det var jo ganske vidst, og jeg kunne bare ikke klare at lytte til det hver gang.

               ”Rinnie! Du skal ikke lige gå endnu, jeg snak snakke med dig!” råbte Sekyung til mig, og jeg stoppede på vej op af trappen til mit værelse og så tilbage på min storesøster, som stod med Jonghyun ved sin side.

               ”Hvad er der, unni?” spurgte jeg og hævede et øjenbryn. Sekyung gik de syv trin op af trappen, så hun stod ved siden af mig. Hun lagde da sine hænder på mine skuldre.

               ”Unni skal ud på fotosession hele natten for BB-creme, så vil du have noget imod, at Jonghyun oppa passer dig imens?” spurgte hun og smilede til mig. Jeg fik store øjne og så da på Jonghyun, som ikke så helt tilfreds ud med, at være blevet ansat som babysitter for mig.

               ”Men unni… Jeg er sytten år…” protesterede jeg.

               ”Du ved jo godt, at jeg er bekymret for dig, Rinnie. Vil du ikke nok tage imod tilbuddet?” spurgte Sekyung og smilede bedende til mig.

               ”Jeg har altså været alene hjemme før,” mumlede jeg lavt og tvang mit blik væk fra Sekyung, og rettede det i stedet lidt ned mod gulvet.

               ”Rin, vi skal nok få det sjovt!” sagde Jonghyun med et grin. Jeg kunne mærke at mine kinder begyndte at rødme kraftigt og jeg bed mig selv i min underlæbe. Af alle folk, hvorfor skulle det lige være Jonghyun, som skulle babysitte mig?!

               ”F-Fint!” sagde jeg, og opgav helt at kunne blive alene hjemme. Sekyung smilede stort og krammede mig stramt ind til mig.

               ”I må have det sjovt, ikke?” grinede hun, og i samme øjeblik kunne man høre en bil dytte ude fra vejen af, som også gjorde, at Sekyung gav slip på mig.

               ”Eh?! Hvad?! Allerede nu?!” udbrød jeg overrasket. Sekyung nikkede og smilede undskyldende til mig.

               ”Mianhae, Rinnie… Men I må have det sjovt, okay? Lej nogle film, køb slik, hyg jer! Det er jo lørdag, ikke?” smilede hun. Jeg nikkede forsigtigt, og Sekyung sendte Jonghyun et alvorligt blik, da han begyndte at grine lidt.

               ”Du viser hende ingen af dine ’voksenfilm’, forstået?!” knurrede Sekyung imens hun gik ned foran sin kæreste. Han nikkede bare og fortsatte med at grine. Sekyung sukkede opgivende af sin kæreste og kyssede hans kind blidt. Jeg nåede desværre ikke at se væk, og mit hjerte gik endnu engang lidt mere i stykker.

               ”Vi ses, yeobo,” hviskede hun lavt, men højt nok til at jeg også kunne høre det. Jonghyun hviskede noget tilbage, som jeg godt nok ikke kunne høre, og Sekyung var pludseligt allerede på vej ud af døren.

               ”Vi ses, Rinnie!” råbte hun og vinkede til mig. Jeg stod bare på trappen og så på, imens min hånd automatisk vinkede tilbage, selvom jeg ikke magtede det. Mit hjerte gjorde så ondt.

               Døren smækkede langt om længe, og så stod mig og Jonghyun bare tilbage. Jeg fandt det virkelig akavet, at skulle være sammen med ham en hel aften, en hel nat! Unni skulle jo være på fotosession hele natten!

               Åh Gud, nej!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...