Forever 2min

Dette er en 2min fanfic^^ hehe~ men dog ikke en "normal 2min" ;) Taemin som i nok kender (håber jeg) er ikke en dreng i denne novelle, men en pige ved navn Taeyeon:) og det gælder foresten også Key^^ han ville hedde Gwiboon:) tja og de andre er vel bare dem selv?XD Okay men jeg håber at denne novelle vil blive velykket, da jeg havde glædet mig til at udgiveXD og ja der er nok også lidt Jongkey med^^ når men om historien kort: Taeyeon og Gwiboon er lige startet på deres første år som gymnasie elev. Minho, Jonghyung og Onew får så et godt øje for dem og begynder så at blive små intresserede i dem mere siger jeg ikkeX'D

10Likes
11Kommentarer
2279Visninger
AA

6. Shopping with my hyungs!!?

 Minho P.O.V

Jeg mærkede hvordan sveden løb ned af mig. Jeg var i gang med at træne med mit basket hold, årets kampe skal snart til at begynde, og vi regner vel med at sejre. Jeg tog en lille pause lige for at få lidt at drikke. Jonghyun og Onew sad ved tilskurer bænken og kiggede på.

 

De var ikke lige så interesseret i basket som jeg var, eller Jonghyun kan nu godt spille det, men kun vist nogle fra det andet hold var lavere ind ham selv, så derfor er han ikke med på holdet, da han ikke ville udstilles som en dværg i forhold til os andre. Han var nu ikke SÅ forfærdelig lav, han var højere ind de fleste piger, men lavere ind de flere fyre. Onew...... ja altså i folkeskolen spillede vi tit for sjov med hinanden, Jonghyung, Onew og jeg, men i det hele taget duede Onew slet ikke til det. Han var godt nok højere ind Jonghyun, men er den mest klodsede person jeg nogensinde har mødt! Han snublede ligefrem over sine egne ben flere gange om dagen.

 

Da jeg var færdig med træningen, tog jeg et hurtigt bad og mødte så Jonghyun og Onew, som stod ude i og ventede på mig.

 

”Hey Gutter! Lad os tage i centeret!” sagde Jonghyun og strålede, der var noget over det han spurgte om. Centeret? Det lignede ham slet ikke at spørge om sådan noget, men jeg skulle nu alligevel ikke noget så jeg trak bare på skuldrene.

 

”Det kan vi da godt” svarede Onew bare, også tog vi vel af sted.

 

Centeret var stort og der var en masse mennesker. Det var faktisk længe siden jeg sidst havde været i centeret, jeg var ikke lige frem en shopping menneske. Pludselig skyndte Jonghyun sig at løbe op af nogle rulletrapper imens han trak Onew med sig. Jeg nåede at indhente dem, og trak så fat i Jonghyuns overarm, som var rimelig veltrænet.

 

”Hey Jjong hvor skal du hen siden du skynder dig sådan?” spurgte jeg. Han smilede blot, næsten helt overfladisk, men gav os så tegn på at ville skulle følge ham. Onew og jeg sukkede bare og fulgte ham så i hældende. Vi gik igennem den del af centeret hvor der var ren kvindelige butikker, der var en masse kvinder og piger som var her og ja også nogle mænd, men de var nok påtvunget af deres hustruer.

 

Der var en masse piger som kiggede efter os, men vi stoppede ikke op på grund ad det. Jonghyun havde nok heller ikke lagt mærke til at en masse piger prøvede at give nogle interesserede blikke efter ham. Han havde mere travlt med at tjekke sin mobil og endda smilede til den. Han var ude på noget, det kunne jeg mærke.

 

”AIGO Taebaby!! Den kjole er da lige dig!”

 

Jeg hørte højt og tydeligt den MEGET velkendte stemme og efter det var brikkerne på plads for mig, for hvad Jonghyun havde i tankerne. Jeg skulle lige til at trække Jonghyun væk men nåede det ikke før han sprang frem foran pigerne. ”Hvor skægt at møde jer her” sagde han med sin mest charmerende stemme imens han lænede sig op af et tøj stativ.

 

Tja nu kunne man ikke rigtigt når at flygte så jeg hilste også lige på dem, det samme gjorde Onew. Hende divaen hilste mumlende til os, som om hun nu helst ikke ville hilse, men fair nok, det behøvede hun vel heller ikke.

 

”A...an...annyeong” lød det næsten uhørligt. Jeg kiggede på hende og smilte venligt til hende. Hun var virkelig kær når hun smilte som en ren engel.

 

Jeg kiggede lidt ned af hende. Hun havde en hvid kjole som gik hende til knæene, den var enkel og var bundet bag i, den klædte hende faktisk utrolig godt! Den fik hendes blege silkehud til at se mere fremhævende ud. Hun behøvede næsten ikke nogle hvide vinger og en glorie, hvis jeg ikke havde vist bedre ville jeg nok havde troet at hun var en ganske ægte engel, som var sendt fra himlen af.

 

Jeg mærkede endnu en gang den mærkelige følelse igennem min krop igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...