Forever 2min

Dette er en 2min fanfic^^ hehe~ men dog ikke en "normal 2min" ;) Taemin som i nok kender (håber jeg) er ikke en dreng i denne novelle, men en pige ved navn Taeyeon:) og det gælder foresten også Key^^ han ville hedde Gwiboon:) tja og de andre er vel bare dem selv?XD Okay men jeg håber at denne novelle vil blive velykket, da jeg havde glædet mig til at udgiveXD og ja der er nok også lidt Jongkey med^^ når men om historien kort: Taeyeon og Gwiboon er lige startet på deres første år som gymnasie elev. Minho, Jonghyung og Onew får så et godt øje for dem og begynder så at blive små intresserede i dem mere siger jeg ikkeX'D

10Likes
11Kommentarer
2191Visninger
AA

1. Here We Go!

Taeyeon P.O.V.

Jeg sad tit for mig selv på biblioteket og læste, men jeg blev altid afbrudt i læsningen, for hver gang jeg hørte bolden blev den dunket op og ned af asfalten. Den dunkende lyd var både irriterende og alligevel var rytmen fantastisk. Jeg huskede præcis den dag.

 

Den dag hvor jeg både hørte fuglenes sang, solen skinnede perfekt på himlen, som en sommer dag skulle være. Den dag hørte jeg også den dunkende lyd fra en bold, nede i skolegården. Jeg sad og kiggede ud ad vinduet, og fik øje på ham som spillede. Han var høj, havde halv langt bølgede, mørkebrunt hår. Han og stod og spillede basket for sig selv, og han var god.

 

Han bevægeler var hurtige, nøjagtig og elegante på sammen tid. Det var nok også derfor han var hold kaptajn, for skolens basket hold. Jeg havde kun gået her i nogle par måneder så kendte ikke ligefrem så mange på skolen. Jeg huskede ham kun, fordi han var den eneste en aften i gymnastiksalen så mig danse.

 

Dans det elskede jeg! Lige siden jeg var helt lille dansede jeg, men da jeg kom på en optagelses prøve på en danse skole. Prøven gik dårligt. Lige da jeg trådte ind på scenen blev jeg bange, bange og genert. Jeg havde aldrig tænkt over at jeg havde scene skræk, så jeg blev ikke godkendt, dem som blev godkendt grinte og hånede bare af os andre, og siden dengang har jeg ikke turde at danse foran andre ind min familie og barndomsven som også delte den samme interesse som jeg, med dans.

 

Jeg lage ikke mærke til at jeg stadig kiggede på fyren som spillede basket. Han havde bolden i hænderne og kiggede direkte undrende på mig. YAHHH!!!! havde han opdaget mig?!? Han måtte sikkert havde troet at jeg var en stakler? Jeg mærkede mit ansigt blive rødt, det var bare så akavet.

 

”Taeminnie! Sidder du nu her igen?” Jeg slappede af, vendte mig hurtigt mod personen som stemmen tilhørte. Jeg smilte bare, som ingenting var sket og trak på skuldrene. ”Annyeong umma!” Hun stod op af dørkammen og sukkede bare. ”Minnie kom! Lad os gå til time pausen er snart forbi” sagde hun bare, imens hun stod og ventede på mig.

 

Jeg trak stolen væk fra mig, tog min taske og begyndte at gå hen imod min umma. Hun var ikke min rigtige umma, men min barndoms veninde, selvom hun godt nok er 2 år ældre ind jeg selv, hun burde faktisk også rigtigt gå på det andet år på skolen, ikke fordi hun ligefrem var dårlig i skolen, hun var faktisk ret klog, men på en eller anden måde fik hun lærerne til at ændre det, da hun ville gå på samme årgang som jeg.

 

Hun var smuk og elegant jeg huskede første skoledag, hvor næsten alle fyrene gloede efter hende, men hun lage knap nok mærke til det selv. Hun gik op i mode, girl group dans, sin baby og selvfølgelig sig selv. Hun var sådan en diva, men hun var jo som hun var. Hun kunne være død kold overfor andre, sød og rar, lad os bare sige at man ikke skulle spøge med hendes humørsving, men hun var altid så kærlig og moderlig overfor mig, som en umma ville være overfor sin baby.

 

Vi havde matematik. Det fag kunne jeg faktisk godt lide også selvom de fleste helst ville undgå det fag. Læreren snakkede i lang tid op på tavlen om matematikens historie. De fleste lå og halvsov, andre kiggede bare stift ud ad vinduerne, jeg vendte mig om. Tænkte det nok selv min umma var helt optaget i et mode blad, imens hun lage neglelak på. Hvis jeg skulle være helt ærlig, var der nok knap fire som var opmærksomme, på hvad læreren havde gang i oppe på tavlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...