Dødsspillet - Fan Fiction

Da Tamara kun var et barn, blev hendes søster udvalgt til Dødsspillet. Hun overlevede ikke længe, og ligesiden den dag Tamara så sin søster dø på TV, har hun hadet Capitol overalt på jorden. Det var et forfærdeligt tab for hende og hendes forældre, og Tamara er sikker på hun aldrig kommer over det. Nu, flere år efter Tamara's søster blev udvalgt er det igen Høstdag, en dag Tamara bare vil have overstået. Men så sker der noget uventet. Først ved Tamara ikke hvordan hun skal reagere, da hun bliver udvalgt til Dødspillet. Kan hun tage sig sammen og fokusere, eller ender hun mon som sin søster?

16Likes
18Kommentarer
1931Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg husker hvordan jeg sad ved bredden med mine tæer i det kølende, kolde flodvand, mens min storesøster Marina holdt mig tæt ind til sig, mens hun prøvede at berolige mig.

"Din chance for at blive udvalgt er kun én ud af flere tusinde!", blev hun ved med at sige. Alligevel var jeg nervøs for min første Høstdag.

"Der er større chance for at jeg bliver valgt", sagde hun også, men jeg kunne ikke se hvordan det skulle være beroligende. Måske var hun bare nervøs ligesom jeg. Jeg ved ikke hvorfor hun sagde det, men med tiden viste det sig at være sandt.

 

 

De tog hende fra mig. De tog hende, fordi de har magten og kan gøre lige hvad det passer dem. Da hendes navn blev råbt op, var det som om, at et eller andet gik i stykker indeni mig. Jeg blev pludselig svimmel og helt omtåget, min verden så uklar ud.  Det var umuligt at skelne virkeligheden fra fantasi. Jeg kunne ikke finde ud af, om det bare var noget jeg forestillede mig. Men da hun gik op i mod podiet, drejede hun hovedet, lige nok til at hun kunne sende mig det dér bekymrede blik. Det varede kun få sekunder, og så kiggede hun ligeud i igen, men efter det indså jeg at det var virkeligt. Ikke bare en livagtig fantasi eller en ond drøm. Mere et levende mareridt.

________________________________________________________________________________________

Jeg sidder i skrædderstilling foran floden, der løber gennem et af distrikt 5's få grønne områder. Vandet er en smule dybt, - men kun så jeg stadig kan ane bunden - og så blankt at jeg kan spejle mig i det. Jeg samler en gren op, der ligger i det dugvåde græs, og begynder at pille barken af den. Bagefter smider jeg grenen ned i flodens mørke vand, og et øjeblik bliver mit spejlbillede sløret, men få sekunder efter har strømmen båret grenen væk, og mit spejlbillede er det samme som altid. Jeg ved ikke om der går flere sekunder, minutter eller endda timer hvor jeg bare sidder og stirrer ud i luften. Denne dag skal bare overstås, det er min eneste tanke. Hele morgenen har jeg siddet ved floden og prøvet at få tiden til at gå, og jeg ved godt hvor latterligt det egentlig er. I stedet for at sidde og bekymre mig, bør jeg give mig til at lave et eller andet, så jeg kan glemme. Glemme hvad der skal ske i dag. Glemme hvad der engang skete på denne dag. Glemme hvilken forfærdelig dag det egentlig er. Høstdag. Den ene dag om året hvor der fra hvert af Panems 12 distrikter skal udvælge én ung pige og én ung dreng, der er tvunget til at kæmpe i Dødsspillet.

 

 

Hvert år starter denne dag ens for mig. Jeg sidder bare og prøver at få tiden til at fordrive, mens frygten æder mig i indefra. Ligesom jeg gør lige nu. Men hvor stor sandsynlighed er der, for at jeg bliver valgt ud af hele distrikt 5's unge piger? En ud af flere tusinde, sagde min søster engang til mig. Nu som 15-årig har jeg stadig kun fem sedler med mit navn på. Nogle af mine jævnaldrende har næsten dobbelt så mange! Vi er kun jeg og mine forældre i min familie, og min fars løn er god nok til at mætte alle tre munde, så jeg har aldrig haft brug for at få flere lodder. Men hvorfor er jeg så så forbandet nervøs? Der er jeg næsten ingen chance, for at jeg bliver udvalgt ud af så mange mennesker. Det var sikkert det samme min søster tænkte. Hun havde kun tre lodder, og alligevel skete det utænkelige. Men man ved jo aldrig, vel? Det er dét der bekymrer mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...