Jeg var ikke en morder.

Det handler om drengen Samuel, kaldt Sam. Han er kongen i klassen. Han mobber pigen Smaragd, men en dag går det for vidt..

0Likes
0Kommentarer
191Visninger

1. Chokeret

 

Jeg løb, løb væk. Hvad skulle jeg gøre, ingen måtte opdage noget. Ingen.    En dag før. Han gik udenfor, for at tænde en smøg. Han mærkede efterårs vinden under læderjakken. Han gik med tunge skridt mod muren. Han fumlede efter cigaret pakken, og endelig fandt han den. Han tog forsigtigt den halve fra sidste frikvarter.   Han fik øje på Smaragd, selv hendes navn lagde op til at blive mobbet. Smaragd havde rødt krøllet hår, det var ikke langt hellere ikke kort. Hun var også buttet, også gik hun med runde briller. - Som hun var født til at blive mobbet. Han så slænget løbe efter Smaragd, de havde tages hendes taske samt indholdet og smidt det ned på den efterårs kolde asfalt.  Han tog et sidste sug, inden han gik derovre. Han havde en idé. Han smed resten af cigaretten ned på jorden, og tværede det ned i på jorden.   ”Stop drenge,” han løb over til Smaragd, som var ved at samle de sidste stykker papir og hæfter sammen. De andre drenge så chokeret på ham, det gjorde Smaragd også.  Han hjalp hende med at samle nogle ting op. ”Skal du med til festen?” Han kiggede på Smaragd, hun havde åben mund. Han skimtede drengene fra hans øjenkrog, de var chokerede.  ”Hvilk.. Hvilken fest? ” Fik hun fremstammet.  Han begyndte at grine et sødt smil, ikke håneligt. Men mere 'hvor-er-du-sød-grinet.'  ”Det er bare en fest hos nogle venner i morgen. ” Han fumlede efter sin cigaret pakke igen. Han havde trang til at tage et par sug.  ”Tjo, det lyder vel fint. ” Smaragd fik et smil frem, og alligevel var hun frygtelig bange. Han kunne se frygten i hendes øjne.  ”Fedt, vi ses i pakken klokken 19:00." Han smilede til hende, og gik hen til sit slæng.   Han tændte en cigaret. Det var blevet mørkt udenfor selvom klokken kun var 19:58. Han tog et sug, og slappede af i kroppen. Varm, rolig. Han kiggede sig omkring for at se om Smaragd var på vej, hvis hun ikke var, var hans plan spoleret. Selvom det var mørkt, så han hende. Hun kom over mod ham, hun var nervøs. Meget nervøs.  ”Hej, ” sagde han. Smaragd kom gående, med sin kjole. Den var hvid, og havde puff-ærmer.  ”Hej, ” hun smilede, hun prøvede at skjule sin nervøsitet. Men det virkede ikke. Hun slappede ikke af et sekund.   Da han og Smaragd ankom, var der både fulde og ikke fulde mennesker der kom ind af ud af døren.  ”Jeg har ikke lyst alligevel, ” sagde hun. Hun var stadig bange, han måtte gøre noget.  ”Nej, kom nu. Det bliver sjovt. ” Han smilede til hende, men det var ikke nok.  ”Jeg har ikke lyst alligevel, ” hun blev ved.  ”Stoler du ikke på mig? ” Hviskede han ind i hendes øre. Nu var det alvor, han havde fået Smaragds fulde tillid. Det gik efter hans plan. De gik indenfor, der var høj musik og folk gik ind og ud fra alle steder.  De fik stukket en øl i hånden, men Smaragd spyttede halvdelen af det hun havde taget ind i munden ud igen.  ”For stærkt? ” Han begyndte at grine. Hun nikkede.  ”Prøv noget af det her, ” hun drak af flasken hun fik hånden. Og pludselig var hun så ligeglad med alting.  Han tog hende med ud i et hjørne, og afprøvede det. Han trak hendes trusser lidt ned. Og ventede, ingenting. Han trak dem lidt mere, ned. Nu begyndte hun at røre sig. Men ikke stærk nok til at stoppe ham.  Han trak dem længere ned. Smaragd fyrede en lussing af på ham. Han tog sig på hans brændene kind. Smaragd skulle til at løbe, da han rakte sin hånd efter hende og slog hende ned. Hun landede på jorden med et brag. Blodet fossede ud med blodet. Rødt, helt rødt. Den efterårs kolde asfalt blev dækket af Smaragds blod.  Jeg løb, løb væk. Hvad skulle jeg gøre, ingen måtte opdage noget. Ingen. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...