I LOVE U!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2012
  • Opdateret: 2 okt. 2012
  • Status: Færdig
Forbudt kærlighed<3 Zoe møder den mystiske ar-dreng David som hun hurtigt bliver forelsket i. Men vil kærligheden til ham bestå når hun finder ud af hans dystre hemmelighed og vil folk accepterer deres kærlighed til hinanden? Eller må de flygte og leve deres kærlighed videre i smug. Læs historien og skriv meget gerne din mening i en kommentar :) <3

3Likes
6Kommentarer
1844Visninger
AA

6. Skræmmende

Det var blevet frokosttid efter 2 timers Grammatik. Vi fik svar fra en lille tast tilbage. Jeg fik 12. Det var normalt for mig. De serverede clubsandwiches idag. Jeg tog en pb og j ( Peanutbutter og jelly/syltetøj ). Den smagte ok. David stod et par pladser bag mig i køen. Han havde vendt sig flere gange i timen og talt med mig om "Alt" . Som hvordan vejret var, mine interesser og hvordan jeg havde det med faget engelsk. Han var mega rar og venlig. Når jeg snakkede med ham var det som at tale med en livslang bedste ven. Han var så god at snakke med. Jeg skulle til at sætte mig hen til det bord hvor Emelie og jeg plajede at sætte os, men så blev der prikket til mig på min skulder, jeg vendte mig og han så smilende på mig.

"Vil du sidde sammen med mig?" Spurgte han og smilede skævt. Jeg kiggede rundt i lokalet og så Silja der skulede ondt til mig, jeg havde aller mest lyst til at sige nej så jeg ikke ville blive kaldt et eller andet ondt af Silja, men mit hjerte mente jeg burde sige ja. Så for en gang skyld ville jeg følge mit hjerte i stedet for at følge min hjerne. Som svar nikkede jeg og fulgtes med David over til hans bord helt ned i den anden ende af cantinen. Jeg satte mig over for ham og begyndte at spise min sandwich. Han sad bare og kiggede på mig. Jeg tog den en sidste bid af min mad og lagde den på bakken.

"Hvor kommer du egentlig fra?" Spurgte jeg og tænkte lidt på hans hudfarve og hår. Hans mørke sorte hår passede ikke helt ind i vores samfund. Og hans hudfarve var også lidt brunere end normalt. Han kiggede sjovt på mig og begyndte at grine.

"Hehe, jeg er fra St. Lucia, det ligger i mellem mellemAmerika og Caribien." Sagde han. Jeg havde selv aldrig hørt om St. Lucia. Men det lød vel som en fin ø.

"Hvordan er der der?" Spurgte jeg og syntes selv det lød mega dumt. David grinede bare igen.

"Der er varmt, så det er lidt sært med kulde nu. Men der er vel fint nok. Det er en meget smuk ø!" Sagde han og tog sin juice op til sin mund og tog en tår.

"Det gad jeg godt at se, ( Han smilede igen. ) Men hvorfor flyttede i?" Spurgte jeg og så forsvandt hans smil, Mon jeg var kommet ind på noget privat. Han Kiggede væk og tog endnu en tår af sin juice.

"David?" Spurgte jeg igen. Han kiggede på mig og det var som om der var gået en mørk sky ind over hans øjne. De var mørke og hans ansigtsudtryk. Jeg blev bange og rejste mig fra stolen.

"Undskyld!" Sagde jeg og kunne mærke tårene. Han så forvirret på mig. Jeg snøftede og for med det samme ud af cantinen. Tænk at han kunne være så skræmmende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...