Et umage par

Marlena og Eric er som "Meant to Be" hvis ikke lige det var fordi hun var 16 og han var 30. Ikke nok med det så er Eric også Marlena's lære.
Men trods omstændighederne er de to kærester.
I deres i forvejen komplireset forhold opstår der konflikter og misforståelser.
Selvom Marlena snart går ud af niende klasse gør det ikke deres forhold nemmere når man har krævene forældre, der vil gøre næsten alt for at stoppe deres kærlighed til hinanden...

0Likes
0Kommentarer
776Visninger
AA

4. I LOVE YOU... <3

Alting var perfekt mellem Eric og Marlena, i hvert fald udefra for der var stadig én ting som plagede Eric, det havde ikke noget gøre med at han ikke stolede på Marlena, for helt ærligt så ville han nok også havde gjort  det samme i hendes alder, nej det var ikke det...

Inden al denne tumult havde Eric planlagt at han ville spørge om Marlena ville flytte ind hos ham og David, men nu var han blevet lidt i tvivl, for de havde endnu ikke sagt til hinanden at de elskede hinanden, og selvom Eric elskede Marlena af hele sit hjerte, var han bange for hendes reaktion. Eric havde aldrig været god til de store kærlighedserklæringer, for efter hans bryd med Louise havde han for det meste date piger som ikke var interesseret i noget seriøst. Han så derfor ingen anden mulighed end at ringe til Mikkel, som altid kunne hjælpe ham gennem hans kærligheds problemer. "Det er Mikkel" "Hej Mikkel, det er Eric. Jeg har brug for din hjælp" "Okay, er det noget med Marlena? Skal vi mødes hvis hun er hjemme eller hva?" "Nej, hun er ikke hjemme... Du ved jo at jeg elsker hende meget højt, lidt ligesom du gør med Christine(Mikkels kone), men jeg er bange for hendes reaktion, hvis hun nu ikke er klar til få sådan noget at vide!" "Rolig nu Eric, du vil gerne sige til hende at du elsker hende ikk?" "Jo, selvfølgelig!" "Godt, og du ved jo også at hun ikke er som nogen af de andre piger som du har date, hun vil på ingen måde sårer dig som Louise gjorde, og hun vil helt sikkert også gerne have noget seriøst med dig. Når hun kigger på dig, kan jeg tydelig se at hun syntes at du er hendes eneste ene, den måde hun snakker om dig, hun vil aldrig nogen sinde snakke ondt om dig og jeg er 100 % sikker på at hun elsker dig af hele sit hjerte, og mere end du sikkert kan forstille dig! Det har ikke noget at gøre med at du er i tvivl, fx om jeres aldersforskel eller noget?" "Nej, overhovedet ikke, for selvom at hun er meget yngre end mig så føles det ikke sådan, det som om hun er på min alder, og hun tager sig virkelig af David, nærmest som var han hendes egen søn!" "Godt, men så syntes jeg bare du skal sige det til hende, og jeg er sikker på at hun nok skal sige det igen!" "Tak Mikkel, ses mandag, held og lykke med Milan." "Ses, i lige måde med Arsenal".

Marlena var ude med sin bedste veninde, for at fortælle hende de gode nyheder om, dramaet med Louise. De mødtes på en café i det indre København. Veninden fik hele historien. Hun spurgte Marlena: " Når... Har han sagt at han elsker dig?..." spurgte hun gladt, og forventede selvfølgelig en endnu længere historie. "Nej.. Og det undre mig ikke, for han har i lang tid sagt at han stoler på mig igen og at han ville have gjort det samme, han har slet ikke været sur på mig efter al det her hurlumhej... Så det undre mig egentlig" veninden så lidt tænkende ud, den skulle hun lige tygge. De to tøser sad længe og snakkede om, hvor sød, flot Eric var og hvilket godt par de to var, og de talte selvfølgelig også om hans dårlige og gode sider. Hjemme hos Eric, var fjernsynet tændt og det var Arsenals vigtige kamp som kørte da Marlena kom hjem. Det undrede Marlena at Eric ikke var yderligt interesseret i kampen, det var Arsenals store kamp mod FC Milan og Eric havde nærmest ikke snakket om andet end den skide kamp og nu gad han dårlig nok at se den... Først kiggede Marlena om Arsenal var så meget bag ud at de ikke kunne nå at redde det, men tværtimod de førerede 3-0, så det gav ingen mening for Marlena.

Marlena tænkte straks om hun havde sagt eller gjort noget til ham som kunne have gjort ham SÅ trist, men hun kunne på ingen måder komme i tanke om noget... Inde i Eric's hoved arbejde hans hjerne på højtryk. Han vidste godt at Marlena troede der var noget galt. Det var der i virkeligheden også, men bare ikke på samme måde som hun troede. Eric kunne nemlig ikke finde ud af hvordan skulle få sagt at han elskede Marlena, for han ville gerne gøre det på den mest romantiske og troværdige måde, men det skulle hellere ikke blive for overvældende... Eric tænkte ved sig selv, at han jo nok blev nød til at sige det i dag, når nu Marlena ville spørge ham hvorfor han ikke så kampen, for hvis han sagde, han bare ikke havde lyst ville hun med det samme vide at det var løgn, og at der var noget som plagede ham, som han ikke ville fortælle hende, så det kunne han ingen gang gøre, så det var lidt af et dilemma han var ude i. Når men han blev jo nød til at gøre noget, han kunne jo ikke blive ved med at sidde inde i spisestuen og lade som om han ikke havde lagt mærke til at Marlena var kommet hjem. Eric rejste sig og gik langsomt ind i stuen, hvor Marlena sad og læste nogle kopiark mens hun havde sine høretelefoner på. Marlena kiggede op da hun mærkede at Eric satte sig ned i sofaen. Hun lagde kopiarkene og høretelefonerne fra sig, og sagde stille: "Skulle du ikke se kampen?!" mens hun pegede hen på fjernsynet. Eric rystede på hovedet og Marlena spurgte om det ikke var den vigtige kamp, han havde snakket om konstant, men Eric gjorde bare tegn til at det var lige meget og sagde stille at der var vigtigere ting, end kampen. Marlena var helt forvirret, men hun sagde ikke noget og håbede bare på at han ville forsætte, for hun måtte da indrømme at hun var en smule spændt på hvad det var der han fablede om, for hun anede helt sikkert ikke hvad han mente.

Eric tog en dyb indånding, tog fjerbetjeningen og slukkede for fjernsynet. Derefter tog han Marlena's hænder i sine og kiggede hende dybt ind i øjne. Han havde egentlig forventet at hun ville kigge ned, for at signalere at hun ikke var klar til den slags form for kærlighed, men tværtimod gengældte hun hans blik og det sad et stykke tid og bare kiggede hinanden dybt ind i øjne, før Eric igen tog en dyb indånding. "Marlena der er noget som jeg længere har tænkt på jeg skulle sige til dig... Jeg har længe ville sige, hvor meget jeg beundre dig og hvor meget jeg elsker dig!" Det var ligefør Marlena havde tåre i øjne, hun var virkelig rørt og GLAD! "Jeg elsker dit smil..." Marlena smilede og kunne selvfølgelig ikke holde op med at smile, nu hvor han havde nævnt hendes smil. "Jeg elsker hvordan du bliver genert, når jeg giver dig komplimenter, den måde du behandler David på, jeg elsker at vi er SÅ forelsket i hinanden, som nu forelsket og mere til, jeg elsker ALT ved dig og jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for at have mødt dig også selvom det startede ud med at være din lære!" Marlena kunne ikke være mere glad for det hun lige havde hørt, hun anede ikke han havde det sådan og det var så bekræftende at høre det! " Jeg elsker dig!" røg det ud af Marlena, ikke fordi hun følte hun var nød til at sige det, men fordi hun oprigtigt mente det. "Jeg elsker dine flotte brune øjne, dit alt for charmerende smil, jeg elsker din måde at støtte mig på, jeg elsker den måde jeg føler at jeg kan få nok af dig også selvom du sidder lige ved sidden af mig, JEG ELSKER DIG af hele mit hjerte og for at være ærlig ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre uden dig!" Eric var ovenud glad, fuldstændig lykkelig og meget lettet for Marlena's reaktion, og han kunne ikke lade være med at kysse Marlena, så derfor lænede han sig stille ind mod hende og da deres læber mødtes, var det som en hel ny oplevelse, deres læber hang nærmest sammen og mens deres kys udviklede sig til at blive mere og mere intenst hev Eric, Marlena ind til sig, så hun sad på hans lår. Det som i starten bare var et intenst kys udviklede sig nu til meget mere end det, og mens Marlena kyssede Eric begyndte hun meget blidt at knappe Eric's skjorte op. Hun stoppede med at kysse ham og bevægede sig ned ad for at kysse hans hals og derefter bevægede hun sig ned på hans veltrænede mave. Det tændte Eric, for ikke at sige meget og der gik ikke længe før Marlena kun lå i undertøj og Eric kun lå i sine boxer shorts. Før de vidste af det lå de begge nøgne på Eric's store sofa, de lå og kyssede hinanden diverse steder før de ikke kunne holde det ud mere og endelig gjorde det! En perfekt slutning på den perfekte aften... 

Da Marlena vågnede næste morgen, vågnede hun med en indre lykke. Hun kunne næsten ikke fatte hvad der skete i går, han havde virkeligt sagt at han elskede hende! Marlena kunne nærmest ikke rumme mere lykke og hvis det stod til hende, så skulle de blive liggende i sengen hele dagen og bare nyde at de elskede hinanden og bare være dem selv, intet arbejde, ingen travl hverdag - bare dem! Eric vågnede og han var lige så glad for aftens hændelser, som Marlena var. De indledte et meget intenst kys. Eric fik samlet sig sammen og rejste sig for at gå ud i bad, men inden han kunne nå så langt, hørte man Marlena's stemme spørge: " Eric, hvad siger du til hvis vi bare ligger her hele dagen og bare nyder at vi er sammen?" mens hun smiler det smil Eric ikke kan stå for. Han sukker stille, og selvom han så inderligt gerne vil sige ja og kaste sig ned på sengen, så de kan nyde hinanden, så ved han at 9. klasserne har projektopgavefremlæggelser i dag og han derfor ikke holde fri. " Smukke det ville jeg enormt gerne, men projektopgavefremlæggelserne er idag og jeg bliver nød til at være der..." Marlena ser lidt skuffet ud, men hun ved godt hvor vigtigt det er og droppe at prøve at få ham overtalt. Eric gå hen mod sengen, og kysser hende på munden og siger så: "Men du ved ikke hvor meget jeg har lyst til, når du  ligger der og er så tiltrækkende!" Marlena små griner og siger så: "Hvad tid har du fri?" "Ca. kl. 13" "Fint, så kan det være du har noget at glæde dig til når du kommer hjem" Eric spærre øjne op og kan næsten ikke få sig selv til at gå ud i bad. Hele dagen kunne han ikke tænke på andet end Marlena, der formegentlig lå i hans seng hjemme i hans lejlighed og da han endelig havde kunne det hellere ikke gå hurtigt nok med at komme hjem, og som forventet lå Marlena og ventede på ham inde på soveværelset...

       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...