Drøm eller mareridt?

Kady har et ønske. At afskaffe de voksne.. Men det går galt

1Likes
5Kommentarer
695Visninger

1. Start.-.Slut

 

Drøm eller mareridt

 

Lort! Hvorfor fik vi også ALTID så mange lektier for i matematik. Jeg ville ønske at man kunne afskaffe alt kedeligt.. Ja sådan så der kun fandtes børn på jorden. Det ville være fedt tænkte jeg, men så kom jeg i tanke om lektierne og bandede højlydt igen. ”Kady!!”, hørte jeg min mor råbe. ”Lad vær med at bande!” – ” Jaja mor”, svarede jeg. Det var bare den mest over totalt nederen dag. Udover lektierne havde min kæreste/ x-kæreste slået op med mig. Fuck op ham tænkte jeg, han kunne rende mig. Han lagde en seddel på mit bord med beskeden til mig i Kristendom. I dag i Kristendom havde vi snakket om dem som troede så meget på Gud at de bad til ham. Så kom jeg til at tænke på at vis jeg måske i aften bad til Gud og spurgte om han ville afskaffe alle voksne så ville det jo bare være perfekt. Vi kunne spise slik 24-7 og bare fyre den af. Jeg besluttede mig for at gøre det, så jeg gik tidligt i seng. Jo hurtigere vi kom af med de voksne jo bedre. Nåårh jaer okay, hvis det altså virker, men det skulle det bare. Jeg tænkte jeg nok hellere også lige måtte give ham Gud en masse komplimenter og lidt beskeden. Så gik hun i gang. Kære Nice Gud. Du er ret cool og… Øhmm sej. Jeg tænkte om du måske ville afskaffe de voksne, ja altså måske bare nogle år eller sådan. Så vi børn har lidt meget tid for os selv. Jaa.. Det var det. Kady her ses.  Amen.

Jeg lå og tænkte lidt over mine ord til Gud. Mange fra klassen syntes jeg er en drenget pige. Og måske er jeg også det. Jeg går ikke med makeup, Spiller fodbold med drengene og sådan. Jeg lå og tænkte lidt mere da jeg faldt i søvn. Næste morgen vågnede jeg af mig selv. Jeg havde sat mit vækkeur fra men mine forældre plejer bare at vække mig. Jeg tænkte lidt over det da jeg kom i tanke om min bøn til Gud i aftes. Var det mon lykkedes. Jeg gik ned i stuen. ”Mor, Far” råbte jeg. Ingen svarede. ”Hvor er i” Stadig intet svar. Hendes mor var arbejdsløs og hun havde sagt at hun ville havde kørt mig i skole i dag så det kunne kun betyde én. Det var lykkedes. ”YesYesYesYes” Skreg jeg. Jeg skyndte mig at tage tøj på, og jeg skulle lige til at børste tænder da jeg tænkte, ”Hvorfor skulle jeg, ingen kan jo tvinge mig” Så løb jeg alt hvad jeg kunne over til min bedste ven, Marcus. Som forventet var han totalt ude af sig selv. Jeg forklarede det, men undrede mig over at han ikke blev glad. Nå han skulle nok bare vænne sig til det. Jeg sendte budskabet videre. Mange blev glade men mindst 100 gange så mange blev triste til mode. I løbet af dagen blev alle triste til mode. Jeg var alene om at have det godt lige til jeg også blev trist. Hvad var det jeg havde gjort. Jeg så noget lys, hvad var det. ”Fuck fuck fuck” Det var alle de triste børn minus mig. Det.. Hvad fan..Øhh filen. Zombier!! Jeg løb. Jeg blev ved med at løbe men lige pludselig så.. faldt jeg…

”ARHHHH” råbte jeg. Jeg var i min seng. Pyyha, Det var bare et mareridt. Hvad! Klokken var 3 om eftermiddagen. Jeg kiggede ud af vinduet for at se på dagslyset men… ZOMBIER!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...