Støj

Kender i det at man nogen gange kan være fanget i sit eget univers? Den følelse at man drømmer sig hen til et bedre sted, hvor man føler man kan få lov til at ånde frit. Kender i det? Mit ben dunkede, og jeg havde i et kort øjeblik svært ved at fokusere. "Et bedre sted, helt sikkert." Min stue var gået fra "hip tilværelse" til "her har været slåskamp" på få minutter. Så har jeg også lært noget nyt, giv aldrig en veninde en nøgle til din lejlighed, og hav aldrig tiltro til hende efter du har været utro med hendes kæreste. Jeg trak på smilebånet. Jo, hun havde brudt ind i min lejlighed og sparket mig hårdt med hendes 12cm stilletter. Men det havde været det hele værd, hendes ansigtsudtryk da hun opdagede os. Det at se et menneske falde fra hinanden kan ikke beskrives med ord. Jeg følte mig som en kriminel, men samtidig var det en følelse som behagede mig, og jeg spekulerede over om der fandtes andre måder at ødelægge hendes liv på? Så tog smerten over, og det sortnede for mine øjne.

0Likes
0Kommentarer
511Visninger
AA

1. Erkendelsen

Jeg vågnede op senere til en dundrende hovedpine. Jeg kunne ikke komme i tanke om hvad der var sket dagen forinden, indtil jeg kastede et blik på mit ben, som by the way stadig gjorde sindssygt ondt. 

"Aha, det var i går den tøs kom forbi og splittede min stue ad. Hvor elskværdigt." - Jeg humpede hen til min computer og loggede ind på min facebook profil. Der var en besked til mig. 

"Hader dig, du kan ikke drømme om hvor færdig du er i morgen." 

Okay tid til hovedregning. At dømme på hens besked og min eminente hukommelse efter en slåskamp, var hun forbi i går (dvs, søndag da jeg sov sammen med hendes kæreste lørdag.)

Ergo er det mandag, klokken meget tidlig om morgen. 5 for at være helt præcis. 

Hendes besked er et glimrende tegn på et pigebarn som er ved at miste grebet om tingenes tilstand. En som kan knækkes relativt hurtigt. Det skulle ikke et problem at komme i skole imorgen, uanset hvor mange de er , er det mig som har de bedste kort på hånden. Hvis det bliver nødvendigt at forsvare sig andet end verbalt, er jeg jo heldigvis udstyret med et venstre ben også, som ingenting fejler.

Ganske rigtig som jeg havde forudset sad alle tøserne og trøstede den ynk af min tidligere veninde henne i krogen, og ganske rigtig var der ingen som turde sige noget til mig. Jeg vandt slåskampen i går, jeg stod godt nok ikke distancen mht at smadre hende i stedet for mine ting, men det er jo aldrig nemt at blive fanget med ryggen mod muren.

"Han var god i lørdags" Sagde jeg koldt da jeg gik forbi hendes bord, "men jeg dropper ham nok, ligesom dig stod han ikke distancen"

- "Good punchline I know" sagde jeg til mig selv da jeg gik ned til mit bord. Personer som hende skal man ikke spille sin tid på, det er unødig støj til mit ellers glimrende humør, som hun allerede har ødelagt da hun ødelagde min stue.

 

fortsættes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...