Moments - One Direction

Angelica er en sand Directioner og har være det lige siden de bliv dannet. Hun har været til flere koncerter og signeringer. Drengene syntes der er noget bekendt ved Angelica. Hun er helt sikker på, at det er fordi hun har været til signeringer koncerter, men hun får et stort chok da hun opdager hvad der egentlig er.

20Likes
13Kommentarer
2409Visninger
AA

4. Overrakselse

 

”Hej prinsesse.” Synet blev skarpere og skarpere. Min far sad og nussede min mave. ”Er du okay efter det der skete eller hvordan har hovedet det?” Sygeplejsken stod på den anden side. Jeg nikkede og kiggede tilbage på min far. ”Var et af mine anfald kommet far?” Jeg vidste godt, at jeg havde fået det, men skulle være sikker. Han nikkede og fældede en tårer.

Jeg har en sygdom som kun meget få har. Den hedder et eller andet med, hiu også et eller andet. Jeg ved ikke hvornår disse anfald kom og hvornår jeg kunne udsættes for dem, men jeg havde ikke fået dem i over 5 år. Jeg havde så ikke taget min medicin i et halvt år og selvfølgelig skulle jeg få et anfald hvor medierne så det. De hvade sikkert fået sådan nogle sygt handicappet billeder. Lige hvad jeg ønskede.

Ind af døren kom min mor. Hun lå på samme hospital som jeg. Jeg var overlykkelig over, at se hende. ”Hej muddi. Hvor har jeg dog savnet dig!” Det var mærkeligt, at se hende uden hår. Men hun var den samme mor som dengang hun ikke havde kræft. ”Min stjerne! Hvor er jeg dog glad for, at se dig.” Hun havde et stort smil på læben – Det samme havde jeg.

Da der var gået nogle timer lå jeg alene på den stue jeg nu var på. Jeg må først komme ud i morgen. Totalt trist. Jeg skal ligge på den dejlige stue med et andet sygt menneske. Hun har et eller andet galt med maven og hun brækker sig ret tit og stinker rimeligt meget. Hun er nok deromkring de 56. Totalt lækkert. ”Hej. Hvordan har hun det?” Jeg fik et chok da jeg hørte en komme bag ved mig. ”Harry!” Harry Styles. Harry Edward Styles var kommet får at se hvordan jeg havde det. Jeg tror lige jeg springer ud af vinduet.

”Ja. Det er mig? Er du overrasket over, at se mig?” Han blinkede til mig. Det var som om vi havde kendt hinanden i flere år. Jeg nikkede meget, men heller ikke for overdrevet. ”Men hvad laver du her?” Jeg måtte jo spørge. Han satte sig ved siden af mig på sengen. ” Jeg så i medierne, at du var kommet til skade og var kommet på skadestuen også ville jeg da lige komme forbi med... De her!” Bag hans ryg trak han en buket blomster og noget chokolade. ”Det havde du altså ikke behøves Harry! Hvor er jeg glad for det, bare, at du ville komme og sige´Hej!” Han tog også en avis frem. ”Læs lige det her. Ikke flip ud. Det er jo bare et rygte!” Han lagde den på mit skød og gik ud. ”Jeg kommer om lidt!”

Det var løgn! De store overskrifter var: Harry Styles fra det kendte band One Direction ser ud til, at date hans søster?” Hvad fanden! Jeg er ikke hans søster! Vi dater ikke (Selvom det ville da være dejligt!) Under det var der et billede af, at jeg gik ud af bilen og et billede af hvor jeg fik mit anfald. Der stod så:” I går var en Directioner så heldig, at snakke med den berømte Harry Styles fra det kendte boyband 1D. Hun ligner meget Harry og ligner meget det billede som Harry altid har på sig. Det billede af hans døde søster. Vi ved endnu ikke hvem denne mystiske og heldige pige er, men hvis dette er den ”døde” søster og de dater skal det nok gå galt!”

Har du læst det?” Jeg nikkede og Harry kom ind igen. ”Harry?” Han gjorde tegn til, at jeg ikke skulle sige noget. Jeg kunne se på ham, at han selv ville forklare det. ”Ja. Jeg havde en tvillingesøster. Da vi var et år døde hun. Jeg kan ikke huske det, men jeg har fået fortalt, at hun fik en sygdom som ikke kunne redes. Jeg var heldig ikke, at havde fået den. Og lige nu dater vi jo ikke. Vi vil bare gerne lære hinanden at kende ikke?” Han hold en lille pause og jeg tog mig tid til, at få nikket. ”Men de siger jo alt muligt! Og hvornår er det du har fødselsdag?” Det tog mig lidt tid før jeg reagerede:” Den 29 januar.” Jeg vidste, at han havde den 1 februar så der var allerede et tegn. ”Ej hvor pinligt. Du er jp ældre end mig.” Han skubbede blidt til mig og grinte. ”Ved du hvad Angel?” Oh my.. Han kaldte med Angel som i engel. Jeg nikkede bare. ”Jeg er glad for, at få lørt dig, at kende.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...