Du er fanget

Pigen vågner omtumlet, med hovedpine, i en lukket kælder. Det går hurtigt op for hende at hun er fanget. Men af hvem og hvorfor ved hun ikke.

0Likes
0Kommentarer
730Visninger
AA

1. Og hun vågnede

 

Hun forstod ikke helt hvorfor hun stod nede i mørket. Det var som om en mørk skærm var gået ned for hende, og da hun vågnede stod hun nede i mørket. Hun vidste ikke helt hvor hun var. Det lignede en kælder. Hun så sig rundt. De gule lamper gik hele tiden ud, og kom igen, så alt lyset var meget rystende. Hun så det grå betongulv. Det var som om det strakte sig i det uendelige. Midt i det lille rum stod en stol. Den var gammel og malingen var skrællet af mange steder. Hun fik kvalme da hun så de røde pletter på stolen. Hun vidste det ikke kunne være.. Men det lignede så meget. Fugten løb nærmest ned af de anonyme vægge, og hun stod oven på et vådt gulv. Der gik et chok igennem hende da hun opdagede at hun ikke havde nogen sko på. Hun stod i sine store uldsokker. Men hun havde ikke taget dem på den morgen. Hun havde taget et par tynde strømper på. Hun brugte kun uldsokkerne om vinteren. De varme uldsokker var langsomt blevet vådere og vådere, og da hun kiggede ned på dem så hun at det ikke var almindeligt vand, men sort væske. Hun lukkede øjnene, det var for meget. Rummet var helt tomt udover stolen i midten, og en dør. Hun løb over mod døren og prøvede at åbne den. Den var låst. Hun prøvede igen, hev, brugte alle sine kræfter, hun hamrede på den. Men den var låst. Hun kunne mærke hvordan hun langsomt blev mere og mere desperat, panikken overdøvede alt andet. Der var ingen vinduer. Det gjorde hende angst. Hun kunne huske engang de havde leget gemmeleg, og hun var løbet ned i en kælder uden vinduer, Døren var smækket bag hende og hun var fanget derinde, indtil en hørte hendes skrig, og låste hende ud. Hun fik klaustrofobi af rum uden vinduer. Hun lod sig langsomt glide ned mod væggen. Hun havde kvalme, hun kunne ikke stå op. Hun gled ikke langt nok ned til at hun satte sig ned i det sorte væske, hun ville ikke røre den. Sveden lå i små dråber på hendes lille pande. Det var langsomt ved at gå op for hende. Hun ville ikke erkende det.

Hun var fanget.

Hendes fødder var nu helt våde. Den underlige væske var slimet og dog ligesom vand. Hun vidste ikke hvorfor hun var så bange for det, men det var sort. Det var unaturligt. Hun så stolen i midten. Hun kunne sætte sig på den. Hun rystede på hovedet hun ville ikke. Hun så de røde pletter igen. Det var ikke maling. Hun kunne ikke tro det. Uden at hun havde opdaget det, var hendes elastik røget ud af håret på hende, og hendes lange brune hår lå ned ad ryggen på hende. Hun så ned på gulvet og så den hvide elastik ligge nede i det sorte slim. Det sorte havde langsomt domineret det hvide på den ene side. Hvorfor var hun her? Hun løb over mod døren igen. Denne gang skreg hun også, skreg mens hun hamrede sig mod den låste dør. Skreg. Hun hev i dørhåndtaget. Hun kastede sig mod den. Alt blev sort.

 

Fortsættes..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...