Vente på farverne


0Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

1. Vente på farverne

 

Sort hvid. Ud gennem hendes lange røde hår der hang ned foran øjnene. Det var den eneste farve. Hun så det grå endeløse, det var lang tid siden det havde været hvidt. Det sorte sortnede verden, det grå forlængede den. Hun sad lige så stille på betonklumpen, og så bilerne køre forbi, det havde hun gjort i lang tid. Hendes bedrøvede øjne var tørre selvom man kunne mærke den melankolske melodi lyse ud af hende. Himlen var hvid. Og hun sad op mod den. Hun så den ikke, hun så bare den travle strøm strømme forbi. Meningen manglede. Alligevel sad hun der, i den sort hvide verden. Hun havde ikke kræfter til at rejse sig, gå mod himlen og se farverne. Hun hørte dem kalde. Hun hørte dem råbe. Hun hørte dem bønfalde hende. De ville have hende med. Men det eneste hun kunne var at stirre. Efter dem. Efter den bil der var kørt sin vej. De havde vinket, smilet, og ventet, men hun kunne ikke følge efter dem. Hun kunne ikke sætte sig ind i bilen til dem. Selvom hun gerne ville. Til sidst var de kørt, sagt de ikke havde mere tid. Hun havde kaldt. Hun havde råbt. Hun havde bønfaldt dem. Og hun havde skreget. Skreget at de skulle komme tilbage. Hun havde presset sig mod den usynlige mur, hun havde mast sig mod den, men den havde ikke givet sig. Og så havde hun sat sig på betonklumpen, og ventet på de kom tilbage, gik igennem den usynlige mur, taget tilbage, Og kom de ikke også? Hun skulle bare vente.

De kunne ikke komme ind til hende. De havde presset sig mod den usynlige mur, de havde mast sig mod den, men den havde ikke givet sig. De havde råbt til hende. Og de havde ventet. For hun ville da komme tilbage? Tilbage til verden? Men hver gang de havde talt til hende havde hun været fjern i blikket. Hver gang de ville kramme hende, havde hun været kold. Og hendes røde hår var blevet længere og længere. Hun havde ikke vent sig om. De havde kun set hendes ryg. Og hun ventede på dem. Fanget. Mellem de to verdener. Hverken væk, eller hjemme. Og de kunne kun vente. Vente til hun opdagede de ikke ville komme tilbage, vente til hun vente sig om, vente til at hun var der inde igen, vente til hun var blevet varm.

Vente til hun så farverne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...