Maya

15årige Mayas mor døde for knap et et år siden, og hendes far vil gifte sig igen. Hun er ikke engang kommet over sorgen endnu. En dag flytter der nogle ind i huset ved siden af hendes. Deriblandt er der en dreng på hendes alder, Jonas, som hun bliver gode venner med. Men pludselig får hun en masse problemer på én gang...

2Likes
3Kommentarer
811Visninger
AA

4. Maya

 

                                                                                       Kapitel IV

”Du bliver nød til at tage hjem med Mads, tænk hvis din far bliver for meget bekymret? Min mor har ret, I bør tage hjem..” Vi sad på Kits værelse, efter at Mads havde fortalt Lisbeth (Kits mor) det hele fik vi boller og varm kakao. Lisbeth sagde at hun syndes at vi burde tage hjem, vores far kunne blive urolig, og det samme mente Kit. Mads sad i køkkenet med Lisbeth og Frida, mens mig og Kit gik på hendes værelse. Det var begyndt at regne. ”Noh men så tager jeg vist hjem, er blevet kølet ned…” Vi gik ned i køkkenet, Mads var i gang med at fortælle Frida hvordan man lavede papirflyvere. ”Kom Mads vi skal hjem, tusind tak Lisbeth at vi måtte komme fordi, og tak for en hyggelig snak,” sagde jeg. ”Det var ikke noget, jeg skal nok køre jer hjem, det er begyndt at regne meget,” sagde Lisbeth. ”Nej, det går nok, vores hus ligger jo kun et par gader væk” ”Jeg synes nu det er bedst, hvis, jeg kører jer, desuden skal jeg hvis have en snak med din far. Kit du passer på Frida mens jeg er væk.” ”Men mor hvornår kommer far og Daniel?” Kits bror og far var til en fodboldkamp. ”De kommer nok snart” Vi ringede på døren. Far åbnede med det samme, og blev overrasket over at se Kits mor. ”Jamen, hej Lisbeth” Vi gik ind i stuen.  ”Jeg tror det er bedst hvis du og din bror går op på jeres værelser” Sagde far, uden at kigge på os.  Og det gjorde vi så. Jeg tænkte over det. Over alt det der er sket. Vil far virkelig blive glad, hvis hende Sine flyttede ind i vores hus? I morgen er det mandag, tænkte jeg. Sidste skoledag.

I skolen ville jeg helst være alene, så da Kit kom og satte jeg ved mig for at snakke afbrød jeg hende og sagde at jeg ikke havde løst til at snakke, så hun skulle være sød at gå væk nu. Kit stirrede på mig. Så løb gik hun langsomt, uden at sige et ord. Shit. Hvad havde jeg gjort. Jeg havde ladet min vrede gå ud over min bedsteveninde. Det eneste hun prøvede på, var at hjælpe mig, og det jeg gjorde, var at skide på det hele, og sige til hende  at hun skulle gå væk! Resten af dagen snakkede vi ikke til hinanden. Hun ignorerede mig totalt. Jeg prøvede at snakke med hende, men hun så bare den anden vej. Hvis du vil have det på den måde Kit! Tænkte jeg – så bliver det på den måde! Da jeg kom hjem varmede jeg nogle pizzaer. Mads var også i dårlig humør som mig. Jeg gjorde rent i hele huset. Jeg tænkte på den lange kedelige ferie. Og Kit. Og Far. Og mor. Og alt i livet. Jeg stirrede ud af vinduet. Pludselig så så jeg en dreng kigge fra mig fra nabohuset. Han virkede bekendt. Noh jo det var jo ham som jeg så, som havde skændtes med sin lillebror Patrick. Så det var dem som var flyttet ind i huset ved siden af. Han vinkede. Jeg vidste ikke om det var til mig, men han kiggede mod mig. Jeg vinkede tilbage. Han virkede sød. Jeg gik ned i stuen. Mors billede så lidt sløret ud. Der var støv på den. Der var vist ingen der pudset den. Jeg tog en klud og  fik støvet væk. Mor kiggede smilende på mig bag fotografirammen. Mor ville du ikke blive ked af det hvis vi fik en stedmor, som tog din plads? Eller ville du blive glad? Glad måske fordi at far ville blive glad? Jeg tænkte over det og traf en beslutning.

 Det ringede på døren. Det var Mads. Kort tid efter hørte jeg far komme. Han sagde ikke noget, men gik op på sit værelse. Jeg skulle også til at gå på mit værelse, men idet kom far. ”Maya,” sagde han og holdt kort pause. - ”Jeg har tænkt over det med Sine,” sagde han.  ”Det har jeg også” afbrød jeg. Han kiggede spørgende på mig. ”Hvis det er Sine der kan gøre dig glad, så er det Sine der skal gøre det. Og hvis du er glad, så er jeg også glad” ”Jamen Maya, hvordan kan det være du har skiftet mening? Det er helt okay, hvis I ikke vil have hende” ”Far vi har ikke en gang mødt hende, jeg tog fejl, det kunne jo være at hun var meget sød, og det er jeg sikker på at hun er. Og jeg er også sikker på at mor ville være enig” Far gloede overraskende på mig. Jeg så glæden i hans øjne. Nu vidste jeg at jeg havde taget den rigtige beslutning. ”Ja… Jeg mener, hvad med Mads? Har du snakkede med ham?”  Det havde jeg glemt alt om. ”Jeg skal nok snakke med ham far” ”Du er  fantastisk, Maya.” Han gav mig et stort knus. Jeg smilede til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...