Livets pludselige skygger.

Carrie har ikke et helt almindeligt liv. Et liv kan klart have nedture. Eller, måske. Carrie oplever meget sjældent nedture. Den 16-årige pige er vandt til at få hvad hun peger på, og familien er vandt til at gøre det der altid er bedst for Carrie. En dag får Carrie flip, hun mangler nedture i livet. Hun er nød til at tage til psykolog, og så sker der noget, der forandre Carries liv forever.

2Likes
2Kommentarer
589Visninger
AA

1. Problem for mor.

Carries mor havde da Carrie blev født, aftalt med Carries far, at Carrie ikke skulle blive buttet af at spise usunde ting til morgenmad, såsom pålægchokolade og nutella, på hvidt brød. Heldigvis har Carrie ikke let ved at blive buttet, for Carries forældre var vist ikke helt forberedt på, hvordan Carries personlighed ville blive. En dag var Carrie og moderen Connie i supermarkedet, og købe aftensmad. Carrie og Connie havde aftalt kun at købe aftensmad, og intet andet. To minutter efter de har taget deres første skridt in½d i supermarkedet, opdager Carrie et par kasser med lækkert nutella. Hun tager en nutella, og smider den ned i kurven. Connie opdager det lidt senere. ,,Carrie, havde vi ikke aftalt kun at købe aftensmad? Smut over med nutellaen, nu," havde Connie sagt, og rakt Carrie nutellaen. ,,Nej, mor. Vi køber nutella!" sagde Carrie bestemt, og smed nutellaen ned igen. Connie vidste godt, hvordan Carrie ville reagere, hvis Connie fortsatte, og besluttede sig bare for at give Carrie lov. Men Carrie blev ikke fristet af mere, så de roligt kunne tage hjem igen med flæskesteg og en nutella. Da de så sad og spiste aftensmad, reagerede Carrie igen dårligt. ,,Mor, må jeg godt tage ned i byen i aften med Christina og Jessie?" Connie havde bare med det samme rystet på hovedet. ,,Carrie, du er nød til at sige det til mig noget før, ellers får du ikke lov." Det var Carrie blevet rigtig sur over, og havde plaget resten af tiden ved bordet. ,,Mor, kom nu!" Connie havde ikke gevet op denne gang, og havde fortsat med at sige nej. Pludselig blev Carrie så sur, at hun rejste sig op, og sparkede sin stol ind i radiatoren bag hende. ,,Så kan I da også bare lade være med at sige ja! Men selvom I ikke siger ja, skrider jeg alligevel." Carrie var gået hen til hoveddøren, havde taget sine røde converse på, og var smuttet. Det var sommer, så det var ikke nødvendigt med overtøj. ,,Jeg håber aldrig hun kommer tilbage," sagde Carries lillebror, der sad og stirrede forbløffet på den næsten smadrede stol, Carrie havde skubbet bagud. ,,Edward, sådan siger man altså ikke!" sagde Connie. ,,Jo man gør," svarede Edward, og begyndte at lege Carrie. Han sparkede stolen tilbage i radiatoren, og råbte. ,,Så kan I da også bare lade være med at give mig lov til at sige det! Selvom I ikke siger jeg må, så gør jeg det bare alligevel." Så havde Edward ævlet med det resten af aftnen, selv da han lå i sin seng og skulle til at sove, fik Connie flip. Da hele familien - undtagen Carrie - var gået i seng, kom Carrie hjem. Hun var en del træt, og gik bare i seng, med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...