Den mystiske bunker

Denne historie er skrevet ud fra en virkelig oplevelse. Håber i kan lide den!

0Likes
2Kommentarer
617Visninger
AA

1. Den mystiske bunker

 

Hej, jeg vil gerne fortælle en lille historie, eller er det nu en historie? Jeg skulle holde efterårsferie i et sommerhus ved Vorupør. Byen lå ved Vesterhavet, men man kunne bare ikke se havet på grund af klitterne, de lå nemlig mellem havet og huset. Mine forældre havde set sommerhuset i en boligsektion på sidste side - i den billige afdeling!

 Jeg havde spurgt, hvor gamle dem der lejede huset ud var, men min far havde sagt at han ikke var nogen troldmand, så det kunne han ikke svare mig på. Det havde han så sandelig ret i, bortset fra at man kunne mistænke ham for at bruge magiske urter i maden. Han kunne nemlig lave den bedste lasagne i verden.

 

 Da jeg trådte ind i sommerhuset, kunne jeg hurtigt fornemme, hvilken type mennesker der ejede det. Det var tydeligvis nogle gamle mennesker. Det kunne man se på alt det gamle porcelæn, og de gamle møbler.

 

Min mor havde sagt at det var ved at være sengetid, og det havde hun helt ret i. Vi havde kørt i flere timer, og klokken nærmede sig nu midnat. Næste morgen vågnede jeg træt og uoplagt, men heldigvis skinnede solen og fuglene sang. Min mor ødelagde desværre allerede dagen, inden den var begyndt. Vi skulle en tur i klitterne og det bestemte hun altså. Så gav hun mig en af sine lange prædikener om, hvem der bestemte og hvorfor.

Der lå nogle spændende bunkers fra 2 verdenskrig, havde hun sagt, men da vi kom til den første bunker, lignede det bare en stor grå cementbunke. Jeg gik ind i den første den bedste bunker, men da jeg kom ind i mørket løb min lommelygte tør for strøm.

 

Jeg vendte mig rundt, men kunne ikke se udgangen. Jeg følte, at jeg havde vandret rundt inde bunkeren i en uendelighed. Da jeg endelig fandt udgangen, var mine forældre væk, mørket havde lagt sig, og månens stråler spejlede sig i bølgerne. Jeg var forvirret. Hvor længe havde jeg været i bunkeren? Jeg søgte en forklaring på det hele, da jeg pludselig hørte ophidsede stemmer, der nærmede sig med god fart. Der var to mænd, som snakkede på et mærkeligt sprog, jeg ikke helt forstod.

 

Pludselig var der en kraftig hånd, der holdte mig for munden, og jeg blev revet med ind i et stort buskads. En mand sagde: ”Godt du kom Ole, våbnene bliver smidt på stranden om et par minutter, men du skal altså være mere forsigtig, tyskerne patruljere meget på denne tid af natten”. Jeg skulle lige til at sige, at jeg ikke hed Ole og ikke anede, hvad han snakkede om, men han trak mig i hast videre ned mod stranden, hvor jeg i det fjerne kunne høre en flyvemaskine nærme sig.

Da flyvemaskinen var helt tæt på, gjorde manden tegn til dem i flyveren. Med stor præcision blev der i samme nu, kastet adskillige kasser ud af maskinen. Jeg fulgte dem med blikket, og da de landede på stranden, begyndte manden og jeg at åbne kasserne. Jeg bøjede mig ivrigt ned for at se hvad det var i. Jeg fik et chok, der var masser af våben. Idet jeg samlede det sidste våben op, gled en projektør hen over os, og jeg hørte en mand råbe: ”Schiess”.

 

Alt er i sort. Jeg ligger igen inde i den fugtige, klamme bunker, og jeg hører min far kalde ”Anton”. Jeg tager mig til panden, der er en ordentlig bule som bløder lidt, men det gør ikke ondt. Ude af bunkeren, skynder jeg mig ned på stranden, der er intet andet end sand, sand og atter sand.

Hvad er der lige sket?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...