Kritik

Jeg gispede efter vejret mens tårene trillede ned af mine kinder. Jeg befandt mig på et af toiletterne på min arbejdsplads efter min overordnede lige havde nedstemt et af mine designs endnu en gang. Da jeg bestemte mig for at ville noget inde for mode branchen, havde jeg aldrig forestillet mig det ville blive så hårdt. Det at man nu selv er en af dem der græder på toilettet med jævne mellemrum fordi man ikke kan stå distancen som designer. Afvisninger er der nok af her, og det gør ondt. Jeg havde arbejdet på skitsen til kjolen i ugevis, og jeg nåede ikke engang at færdiggøre min præsentation inden min chef bad mig gå ud og lave om på det. Av siger jeg bare. Jeg fik langsomt kontrol over mig selv, og gik hen til et af spejlene for at rette på makeuppen. "Husk det nu Katrine, du skal ikke vise dem du er svag." Personen i spejlet svarede ikke. "Hvad gør jeg forkert? Jeg har været på afdelingen i to måneder, og indtilvidere har jeg ikke brilleret med noget. Skal jeg give op?"

0Likes
3Kommentarer
609Visninger
AA

1. På den igen

Jeg trådte ud fra toilettet og gik med bøjet hovede tilbage til mit arbejdsbord. 

På ginen hang den kjole jeg troede skulle have været mit gennembrud her, men pludselig virkede den så vag og uinteressant. Den var jo fyldt med fejl, eller det mente min chef ihvertfald. 

Skuffet fandt jeg en sort sæk frem, pillede kjolen af ginen, smed den i posen, og satte mig ned ved mit skrivebord. Foran mig var der et blank stykke papir og en blyant.

From scratch, igen.

"Jeg er sikker på en second hand kan bruge den tingest til noget fornuftigt"- Sagde en bag mig hånligt. Det var James. Han havde altid noget kritisk at sige om andres arbejde. James har arbejdet for de helt store inde for mode industrien, så selvfølgelig mente han ikke at min kjole stod distancen. "Altså, farven var meget flot, men dine snit var elendige." 

Jeg prøvede desperat at fordybe mig i mit papir og de ideer jeg havde haft til at begynde med. Men de var væk. Forfattere kalder det skriveblokering. Frustreret prøvede jeg at få tegnet noget som bare gav en smule mening, men gav op.

"James jeg holder tidligt i dag." Sagde jeg tamt mens jeg begyndte at pakke mine ting sammen. "Jaså? Nuvel, så længe du møder tidligt ind i morgen. Husk dit dyr i sækken når du går, jeg vil ikke have det til at flyde på min arbejdsplads."

Min chef James mine damer og herre, en høflig mand. 

Vejret tilsmilede mig heller ikke i dag, det var gråt og kedeligt. Jeg vidste udemærket godt at hvis jeg ikke havde noget ekstraordinært godt til præsentationsmødet i morgen tidlig var jeg fyret. "Jeg nægter at give James den tilfredsstillelse at smide mig på porten" sagde jeg til mig selv, og satte dernæst kursen mod den nærmeste boghandel.

Jeg havde brug for inspiration, og det kunne ikke gå hurtigt nok. på farten lagde jeg mærke til en gammel butik som jeg ikke havde set før "Det lokale antikvariat." Desperat gik jeg ind i butikken, og stod forbarmet i indgangen mens jeg betragtede butikkens indhold. 

Foran mig stod der et gammelt maleri. Det bestod af en ung kvinde i en hvid blondekjole, der stod og smilede til mig. Jeg blev helt blød i knæene. "Blonder, selvfølgelig! James din gamle dreng, du får en drøm af en kjole at se i morgen tidlig!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...