Lauras liv.

Laura er 17 år og bor på et stort stutteri. På stutteriet bor hun sammen med sin familie og hendes 3 ponyer og 2 heste. Laura holder ikke bare af heste, men elsker dem rigtigt meget.
En dag kommer der 2 piger med deres mor ud på stutteriet.
Det bliver sommer og Laura skal på besøg ved en helt ukendt dreng hun aldrig har hørt eller set før? hvem er den dreng? bliver de venner? eller vil Laura bare hjem til sine heste og sin famile...

7Likes
4Kommentarer
1714Visninger
AA

1. De nye piger i stalden

 

Jeg gik ud i stalden. Jeg kunne hører min far var inde, i den del af stalden,  hvor unghestene står 

"Godmorgen far," sagde jeg da jeg kom ind i stalden.  

"Godmorgen min pige vil du ikke fodre i den anden stald?" spurgte han og smilede sit faderligt smil. 

"Jo far det skal jeg nok," svarede jeg og gik ind og hentede fodrevognen. Så gik jeg i gang, med at fodre de sultende heste. Da min nye pony var færdig med at spise, trak jeg min fine unge pony på græs. Bagefter jeg havde sat ponyen på græs, løb jeg indenfor for at spise morgenmad 

"Hej skat," sagde min mor og smilede sit moderligt smil, da jeg kom flyvende ind af døren. 

"Hej mor," svarede jeg og smilede friskt. 

"Husk du skal hen på rideskolen med Smilla i dag," huskede min dejlig mor mig på. Hvis ikke hun sagde det havde jeg glemt det. Smilla er min søde og rare dressur pony. Lige nu ridder vi lb 

"Har far fortalt at der kommer 2 piger, de skal have deres ponyer opstaldet her?" Sagde mor bare lige ude i det blå. 

"Nej det har han ikke, kommer de inden jeg skal over på rideskolen?" Spurgte jeg om. 

"Ja det gør de, de har en pige som er ligeså glad for heste, som du er. Hun er også ligeså gammel, som du er og den anden pige er på alder med Louise. Så kan de måske ride sammen." sagde mor glad, for så slipper hun for at vi render rundt om hendes ben, som sultende høns. 

"Okay, jeg går lige ud i stalden og strigler Felix. Så kan jeg lige nå at ride lidt på ham inden jeg skal på rideskolen," Sagde jeg og glemte helt min morgenmad og hvor sulten jeg var.  Jeg gik ind i sadelrummet og fandt min røde strigelkasse frem og gik ind i bokens hvor Felix stod.  Pludselige da jeg stod og striglede Felix, kunne jeg hører en bil komme ned ad vejen, ind mod vores hus.  Jeg gik ud til indkørelsen, hvor der holdte en bil med en hestetrailer. En af pigerne er ved at åbne hestetraileren. Da hun havde åbnet hestetraileren, kom den en rigtigt pæn brun pony ud. Bagefter kom pigen over til mig

"Hej," sagde pigen frisk.

"Hej," svarede jeg tilbage. "hvad hedder du?" tilføjede jeg hurtigt.  

"Sofie hvad med dig," svarede Sofie og smilede. Sofie er faktisk et pænt pige navn. 

"Laura," svarede jeg og smilede tilbage. 

"kom vi går ind i stalden, så kan vi sætte din pony i de to kæder," sagde jeg efter noget tid. 

"Okay så henter jeg lige en af mine ponyer," sagde Sofie og stor smilede. Vi stod og striglede vores heste. 

"Vil du med ud og ride jeg skal have redet min pony Felix, inden jeg skal på rideskolen," spurgte jeg Sofie om. 

"Ja det kan vi godt, det bliver sikker sjovt," smilede hun. Da vi har sadlet op og var klar og det hele. Gik vi mod ridehallen, da vi kommer ind, stiger vi op på vores egen hest og begynder at skridte rundt. 

"Ridder din lillesøster meget eller er det bare sjov ridning?" Spurgte jeg om og så over på Sofie. 

"Ja lidt, men hun er ikke helt så god endnu, men det kommer nok en dag," svarede hun og lød lidt ligeglad. Jeg red 3 kvarter og så var Felix redet nok for i dag. Bagefter gik jeg ud i stalden med Felix, for at sadel ham af og strigle ham hurtigt. Da jeg har gjort det, trækker jeg ham ud på folden. Da jeg kommer ind igen er min lillesøster der, sammen med sin pony Lille prins og Sofies lillesøster er der vist også, for der er en pige mere. Sofies lillesøster står med sin egen pony. 

" Skal jeg hjælpe med at sadle op?" Spurgte jeg storsøster sød.

"Det må du godt Laura," svarede Louise og smilede, hun har næsten lige tabt sine begge to fortænder, så når hun smiler har hun et hul ved fortænderne.

"Laura!" Det er far der kalder.

"Hvad!" råbte jeg tilbage og ventede på at få svar. 

"Kan du ikke undervise Louise og hendes veninde Clara?" spurgte han om da han kom ind af stalddøren. 

"Jo Jo det skal jeg nok far," sagde jeg og hjælp også Clara med at sadle op.

"Men hvis de skal springe sætter du bare nogle spring op," sagde far og gik. Han lagde trykt på ordet 'du'. 

"Ja okay far." sagde jeg og så ham gå. Jeg vendte mig om mod Louise.  "Louise skal i springe?" Spurgte jeg og smilede. 

"Ja det vil vi godt," svarede hun og lade en strigle ned i striglekassen.  

"Okay," sagde jeg og vendte mig atter om mod Sofie.

"Sofie vil du hjælpe mig med at få sat nogle spring op?" spurgte jeg, hun tænkte sig lidt om.

"Ja det kan jeg godt," grinede hun og gik mod springbanen. 

"Louise kan i selv klare resten for så går mig og Sofie op og sætter spring til jer," spurgte jeg

"Ja det tror jeg godt vi kan," sagde hun ligeglad og striglede videre. 

"Godt vi sætter 7 spring op," sagde jeg og løb efter Sofie der var gået ud til springbanen. Efter 15-20 minutter var springerne sat op og stod rigtigt. Med et udmattende smil på læben gik begge piger tilbage til stalden, for at hente Louise og Clara. Så gik vi tilbage til springbanen, med to heste. Vi hjalp Louise og Clara i sadlen 

"start med at skridte rundt i hovslaget," sagde jeg og stod midt inde på springbanen og legede ridelærer. 

"Nu må i godt sætte i trav," sagde jeg efter 10 minutter.  5 minutter efter trav de i nedsidning. 

"Så må i godt galopere," efter de har travet lidt.

"så kommer i ind på midten," efter de har reddet lidt i galop.   

"Vi starter med de blå spring," sagde jeg og gik lidt væk, så jeg ikke bliv reddet ned. Jeg så på Louise begyndte at ride mod springet og så springe over det.

"Flot Louise og så er det dig Clara," sagde jeg og så, så på at hun sprang. 

"Fint stop, så rider i igen ned over den blå, så over den gule, så den røde og til sidst den grønne. Du starter Louise.... sådan og det samme gør du Clara..... flot," Underviste jeg. 

"Laura!" det var far igen der kaldte. 

"Hvad?!" Råbte jeg tilbage og ventede på svar. Jeg så ham komme gående ned mod springbanen, han stoppede op ved hegnet og så på os. Jeg så afventende på ham.

"Du skal snart til at sadle op, så du kan komme over og få undervisning på rideskolen," sagde han. Jeg nikkede og vendte mit blik mod Sofie og smilede. 

"Sofie vil du ikke med over på rideskolen og så kan vi tage de små med så kan i alle tre ride imens jeg får undervisning?" spurgte jeg. 

"Det kan vi godt," smilede hun. 

"Piger i skridter bare imens vi bliver klar," sagde jeg og gik op til stalden sammen med Sofie. Jeg sadler Smilla op og Sofie sadler sin pony op. Vi gik ned til springbanen igen.  

"Er i klar?" spurgte jeg og fik et nik og et smil fra dem begge. For at komme hen til rideskolen skal vi igennem skoven. Inde i skoven kommer en pony mod os. 

"Den pony har jeg set før," sagde jeg og kiggede mistænksom på ponyen.  Gud det er min gamle veninde fra rideskolen, men den har ingen rytter på men den har sadle og hovedtøj på. Hvor er Josephine? Tankene kører rundt i hovedet på mig. Vi red videre bare med en pony mere, da vi kommer længere ind i skoven ligger Josephine på jorden. 

"Josephine hvad er der sket?" spurgte jeg om og så lidt mærkeligt på hende. Josephine rejste sig op og begyndte at børste det værste skidt og jord af sig.

"Musse gik amok med mig og kastede mig af," Sagde hun med en grøden stemme. 

"Jeg ringer til min far Josephine," sagde jeg og tog min mobil frem. 

"Hej far jeg er ude i skoven, på vej mod rideskolen, sammen med de andre og så kommer Musse lige pludselige mod mig, uden Josephine nu har jeg også fundet Josephine hun er meget ked af det, vil du ikke komme her ud!" sagde jeg og tog en dyb indånding efter den lange forklaring. 

"Jo det skal jeg nok,"

"Tak far," sagde jeg og lagde på. Jeg vendte mit blik mod Josephine og smilede beroligende. 

"Så Josephine nu kommer min far," sagde jeg 

"Tak," sagde hun og tog sig til hovedet. 

"Hvor har du ondt?" spurgte jeg for at være venlig og hensynsfuld. 

"I hovedet og armen," sagde hun og hulkede. Jeg nikkede bare og så efter om min far ikke kom snart. Efter små 5 minutter triller der en bekendt bil ind i skoven og ud stiger min far. 

"Hvordan går det Josephine? Du køre med mig på skadestuen og kan i så ikke tage Musse med hen på rideskolen," sagde min far og tog blidt fat i Josephines arm.  Vi red videre gennem skoven, efter noget tid ser vi en bygning, men ikke hvilken som helst bygning. Det er rideskolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...