From unknown to beloved ~ One Direction<3

Et søskende par, har valgt at flytte til London for at udleve deres drømme. Drømme om et bedre liv, væk fra alt den had de fik i Danmark. Fordi de havde en anden stil end andre, og sagde hvad de ville, om hvad de ville.
De havde ikke forventet at deres liv ville forandre sig så meget. Men det gjorde det, da de møder fem helt specielle drenge, fra boy bandet One Direction.
Kan de klare de prøvelser der er? Eller giver de op?

20Likes
27Kommentarer
3845Visninger
AA

9. 8. Silje's synsvinkel.

Louis, Niall, Harry, Zayn, Liam og mig sad i bilen, stemningen var ret nedtrykket. Ubehageligheden var lige til at tage og smage på.

Bilen var delt op så der var 3 "afdelinger" hvor man kunne sidde. Forrest sad Louis og Harry, i midten sad Niall og Liam, og bagerst sad Anita, mig også Zayn.

Jeg sad med hovedet på Zayn's skulder, jeg var blevet okay venner med ham og jeg følte mig tryg i nærheden af ham. Jeg kiggede op og mødte som et chok hans triste, men stadig virkelig flotte chokoladebrune øjne. Jeg rykkede en smule på mig, og puttede mig lidt tættere ind på ham, jeg fangede Louis' øjne i bakspejlet og sendte ham et halvtrist smil. Zayn lagde sin arm om min skulder og aede den forsigtigt. Der var helt stille i bilen. 

Jeg kiggede over imod Anita som sad og kiggede ud af vinduet, hun så ret fjern ud i sit blik.

Jeg kiggede på hendes tøj, hun havde nogle slim pants på med et skriggult lepoard print, det var nogle bukser hun havde lånt af mig, men de var blevet for små til mig, jeg havde fået for lange ben, så det var mest Anita der gik i dem, en sort hættetrøje med skriften "I hate you, whore." på ryggen også havde hun en rød t-shirt på med v-udskæring, som viste hende bryster en smule, ikke for meget, ikke for lidt, også havde hun nogle røde converse på.

Hendes hår var sat op i en stram og flot hestehale. Hendes makeup var rolig idag, hun havde en hvid øjneskygge på, et par lag mascara og et mellemtykt lag eyeliner under øjet. Hun så godt ud, det må jeg sku indrømme!

Jeg kom i tanke om hvad jeg selv havde på nogle sorte cowboybukser på, som sad tæt og havde nogle ret store huller på foran. Min t-shirt var osse stort og havde en såkaldt u-hals, hvilket gjorde at mine bryster blev vist lidt, men det var nu ikke overdrevet. Jeg havde en skrigende pink hættetrøje på som var mindst 3 gange for stor til mig, men jeg elskede stort tøj. Jeg havde osse sorte ballarinaer på.

Mit hår var flettet ned til venstre side, også havde jeg en græsgrøn øjneskygge på som fremhævede mine øjne. Jeg havde osse lagt en kraftig sort streg under øjet også havde jeg nogle lag mascara på.

Bilen stoppede og jeg vågnede af min drømme tilstand. "Så er vi her.." sagde Harry og sukkede højlydt. Døren blev åbnet af deres bodyguard, Paul, og vi stod alle sammen ud uden tøven.

Jeg kom ud af Zayn's sikkerhed og med det samme dukkede Louis op ved min side. Jeg tog hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. Hans hånd var varm og en smule fugtig, ikke noget slemt. Jeg gik ved hans side, hånd i hånd, selvom der blev taget billeder af fans og journalister. 

Vi næsten løb ind imod gaten da jeg stoppede op, jeg kunne ikke længere følge med. Jeg kunne mærke tårene presse på, men jeg nægtede at græde. Jeg var IKKE den type der græd pga. sådan noget. Jeg bed mig selv i tungen for at tage mig sammen og det hjalp en smule, men en enkelt tåre undslap og Louis fjernede den med sin pegefinger. 

"Jeg kommer til at savne dig." sagde jeg og prøvede at beherske min stemme som bævrede en smule. "Jeg kan kun sige præsis det samme." hviskede Louis og tog min ind i sin favn. Jeg nød øjeblikket, for jeg vidste at jeg først ville være hos ham igen om alt for lang tid. 

"Her.. Tag den her.." sagde han og tog sin highschool jakke af og ville give mig den, men jeg rystede på hovedet. "Det er din, Louis. Jeg kan ikke tage imod den." sukkede og jeg endnu en lille krystal klar tåre trillede ned ad kinden. Louis placerede sine læber på min kind, og stoppede tåreren. 

"Jeg skal afsted nu. Tag nu imod den, okay? Og husk på det her: Du er virkelig special, Silje. Noget helt specialt. Jeg kan ikke vente til jeg kommer hjem igen." sagde han og kyssede mine læber en sidste gang. Det var et kort og enkelt kys, men tiden gik lidt i stå for mig. 

Louis var nu gået, efterladt mig der. Med sin jakke. Jeg så efter ham mens hans checkede ind, og han sendte mig et sidste blik inden han gik. Hans blik var uroligt, men stadig kærligt. 

"Silje er du okay?" spurgte den alt for velkendte stemme, min elskede søster. Anita. Jeg nikkede og drejede langsomt hovedet imod hende, hun havde osse grædt.

Jeg lagde en arm omkring hende og trak hende ind til mig. "Lad os komme hjem, søs." sagde jeg og prøvede at virke stærk. Det var min opgave at holde modet oppe når vi begge to enlig bare havde lyst til at begrave os langt væk under vores dyner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...