The Hunger games - Fanget sammen

Jeg nåede desværre ikke at melde mig til den rigtige konkurrence, da jeg ikke kendte til den før det var forsent. Jeg vil nu alligevel give et bidrag efter jeg har læst hele triologien og set filmen 2 gange :)

Historien: (jeg vil nødig ødelægge det for dem som ikke har læst alle 3, bare så i ved det?)
Abby blev udvalgt, sammen med 23 andre fra Capitol, til at deltage i det sidste dødspil. Hun er ved at dø indeni, og hendes fingre ryster da hendes navn bliver nænvt. Hun tænker straks det er hævnen for alle de 75 år Capitol har siddet bag skærmen, og fulgt med mens folk døde. Nu er det hendes tur!

3Likes
6Kommentarer
1557Visninger
AA

6. Den samme tur

Vi skal den samme tur igennem.

Paradevognen, interviewet, træningen, bedømmelsen, og til sidst spillet.

Der er ingen nytte i at parre os sammen to og to, da vi alle er fra Capitol, men vi bliver stadig klædt ud til at være par, og jeg skal så ikke ende sammen med Damian, da vi er sammen med dem som hvis navn blev råbt op som den samme deltager som en selv, hvilket vil sige at da jeg blev råbt op som nummer 6, bliver jeg parret sammen med Nicolas Penlay.

men paraden er heldigvis først i morgen.

Jeg har aldrig snakket med ham, og nu står jeg nogle meter fra ham, og ved at dette nok er vores begges øjeblik til at indse at vi skal dø. Vi får lov til at sige farvel til vores familie, venner og andet, i 30 minutter. Også er det forbi.

Jeg sidder og ryster på en bænk, i et tomt lokale, som ikke ligner et typisk Capitol rum. Kedelige vægge, ingen farver, og intet lækkert stående som noget overdådigt på et bord.

Min far åbner døren, han kigger på mig, inden han sætter sig ned og kigger mig dybt i øjnene, de er magen til mine, sølvgrå. Men det er også det eneste jeg har fra ham udover min fuldstændige rene hud.

mit lange brune hår hænger ned langs ryggen på mig, da min mor plejer både at rede det og sætte det. Det har irriteret mig hele dagen, men nu ser det pludselig så ubetydeligt ud.

"Min egen... Hvordan skete dette dog? Der burde laves en regel om, at folk som allerede havde mistet i familien ikke måtte deltage! Jeg..." han løb tør for ord, krammede mig, kyssede mig i panden og blev bare siddende og holdt min hånd. "Far, har jeg overhovedet en chance for at vinde det her?" siger jeg hviskende.

"Jeg ved det ærlig talt ikke, det håber jeg da af hele mit hjerte. Men hvis ikke så ved du godt jeg elsker dig ikke?" Slutter han og kigger på mig. "jo" svarer jeg kigger ned i gulvet. og ser ham rejse sig, med tårer løbene og kinderne, og går så langsomt ud af lokalet.

Jeg kan næsten ikke komme i tanke om nogen som ville komme ellers, da min bedste veninde Fiona, træder langsomt ind i lokalet. Hun kaster sig hen mod mig, og jeg holder hende tæt ind til mig. hun græder som om hun aldrig har kunnet andet, hvilket næsten er sandt. Hun kunne græde over alt fra bøger, dårlige karakterer, film, kærestepar når hun ikke selv havde en kæreste. Men lige nu kunne jeg godt forstå hende, hun var som en søster til mig, og omvendt. Da der er gået cirka ti minutter hvor ingen ord er blevet sagt, siger hun blot," Vi ses igen en dag, det lover jeg. Måske bare ikke med det samme" Hun vender sig om løber hen mod døren, åbner den og vender sig om, og ser mig stå og kigge måbende på hende. "Vind, Abby det ved jeg du kan!". Og døren lukkes, og jeg forventer ikke flere besøg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...