Forskellighed.

Stine og Johanna er begge sytten år. De bor begge i England og er rigtig gode veninder. Men Stine har en berømt kæreste som der er ingen ringere end Zayn Malik fra One Direction.
Johanna er stor fan af One Direction og er forelsket i Harry. Men vil deres forskellighed være en forlempe eller ulempe? Vi må se tiden an.

- den lyder dårlig, men giv den en chance.

3Likes
7Kommentarer
1591Visninger
AA

3. Flash back

 

Kapitel 3: Stine P.O.V.   Jeg gik og gik og gik. Jeg ville simpelthen ikke tilbage. Jeg vil ikke tilbage og blive ydmyget endnu mere. Jeg havde mistet besindelsen i et øjeblik og min vrede havde overtaget. Det var forkert af mig at blive så sur, men det var også forkert af Zayn. Hvis han havde sådan en stort problem med mit udseende, og min barnlighed nu hvor vi er igang, så kunne han ligeså godt slå op med mig. Jeg ville aldrig lave noget om på mig selv, hvis han spurgte mig. Undtagen hvis jeg selvfølgelig kunne lide idéen. Det var godt at jeg kunne finde rundt i byen, men jeg havde jo også boet her i over et år nu. Jeg var flyttet hertil kort efter jeg var kommet hjem herfra. For jeg havde været udvekslingsstudent i tiende klasse. Det var også derfor at jeg fik lov til at flytte herover: jeg havde allerede fundet en lejlighed, jeg havde et job og jeg kendte en masse mennesker her. Jeg bestemte mig for at gå på Burger King og købte mig en af deres små is desserter. Jeg valgte så at købe BK Fusions Millionaires Shortbread. Den var min yndlings og jeg fik den altid. Jeg satte mig ned i et sæde og sukkede. Jeg begyndte lidt at tænke over hvordan Zayn og jeg mødtes. ____ Det regnede og min kjole var fuldkommen ødelagt. Jeg havde næsten aldrig kjole på, men i månedens anledning gjorde jeg det. Sagen var den at Ilse Valfré, bloggeren og kunstneren, havde fødselsdag i denne måned. Jeg havde set det på hende blog, men jeg havde ingen anelse om hvilken dag. Og jeg var for doven til at finde ud af det. Så derfor skulle jeg have kjole på hele måneden. Så min kjole var ødelagt, det regnede og jeg var på vej ud af undergrunden. Der var ingen på gaden udover to piger med lidt for kort tøj på og en dreng de var igang med at overfalde. Eller de overfaldede ham ikke på den måde, de prøvede bare at forføre ham på en meget voldsom måde. Jeg krydsede gaden for ikke at gå forbi dem. Drengen så faktisk lidt hjælpeløs ud, men han var jo sådan cirka en mand, altså. Det burde han selv kunne håndtere. Jeg gik fobi et gitter og den rev en flænge i mit tyl skørt. Ja, jeg havde tylskørte på. For det var underdelen til den kjole jeg havde på. Det var egentlig bare et turkis tylskørt ned til knæene og en stram korsæt agtig overdel. Den var også turkis, men med mariehøner på. Altså den lød underlig, det kunne man også sige at den var, men jeg kunne lide den. " Shit. " sagde jeg lidt for højt, da jeg faktisk blev hevet tilbage. For jeg var faktisk kommet til at sidde fast i gittert. Denne lille bemærkning gav mig opmærksomheden fra de to piger og drengen. De så alle tre over på mig; pigerne grinede og drengen så bønfaldene på mig. Jeg havde lyst til på en måde at sætte pigerne på plads, da de jo grinede af mig. Så derfor skyndte jeg mig at trække i kjolen, så den ikke sad fast længere. Derefter det gjorde jeg mig klar til det perfekte skuespil. Jeg så ned på min elskede Svampebob Firkant taske, og tog en dyb indånding. Jeg så op og spillede forvirret. Jeg så indgående på drengen og rynkede brynene. " Josh? Åh Josh, der var du! " jeg krydsede tværs over gaden, direktie i mod dem. Jeg skubbede mig forbi pigerne og så på drengen. Jeg krammede ham bare og begyndte at hive ham med mig. " Jeg har været så urolig. Hvorfor forlod du festen uden mig. Jeg er trods alt din kæreste. " jeg rystede på hovedet og lavede en skuffet mine. Pigerne så bare måbende efter os og vi rundede et hjørne. Drengen havde endnu ikke set mig i øjnene. Jeg løftede hans hoved, der så ned på jorden imens han gik. Han havde meget varme kinder. Jeg så en smule indgående på ham og slet mit greb. Så smilede jeg og trak hånden frem. Han tog imod den og smilede genert. " Stine Karoline. Jeg bliver kaldt Tonks. Du er Zayn Malik, ikke? Jo, det gik først op for mig efter jeg havde reddet dig. " sagde jeg med et smil. Han nikkede bare og slap min hånd. Jeg klappede ham på skulderen og begyndte at hoppe gadedrengehop ned af fortovet. Jeg kunne høre løbende trin bag mig, hvilket betød at Zayn var løbet efter mig. Jeg vendte mig om og så på ham. " Tonks som i Nymphadora Tonks? Harry Potter? " spurgte han og jeg nikkede. Jeg elskede mit kælenavn. Nok mest fordi jeg elskede Tonks. Hun var så forbandet sej. Men jeg så lidt undrende på ham. Han smilede venlig, men så stadig lidt usikker ud. Jeg stod lidt og trippede, for jeg frøs jo. Jeg havde ingen jakke på, det regnede og jeg ville bare gerne ind i varmen.  " Bare rolig jeg er ikke en fan. Jeg kan kun kende dig pågrund af min veninde. Og så at du er så lækker som du er. Men det er noget andet.. " jeg sagde det sidste tænksomt. Han så lidt ned i jorden og sukkede så. Efter det gik vi bare i regnen og snakkede. Det var faktisk meget hyggeligt. Det var sådan vi mødtes og han skyldte mig stadig en redning.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...