My Love

Ilena, 14 år, stædig, men sød. Det er en kort beskrivelse af hende. Hun bor i et hus med hendes mange andre søskende og så Tom, som er hendes 'plejebror'. En dag skal hun til fest hos sin bedste veninde Tisa. Men der bliver vendt op og ned på hendes tanker, følelser og hendes venskab. Hvad sker der til festen?

7Likes
41Kommentarer
3431Visninger
AA

7. Blåt hår?

Jeg gik rundt og ventede, ventede på at kunne komme afsted til Tisa's fest.

Tanken om at jeg var så stor at jeg kunne komme til fest, skræmte mig næsten. Jeg følte mig stadig så lille selvom jeg var fjorten et halvt år.

Jeg hørte at nogen gik på trappen, jeg havde en underlig trang til at løbe men hvorhen? Der var ingen udvej fra kælderen.

Den grå dør gik op og min mor kom ind. Hendes røde hår blussede blidt i strålerne fra solen der kom igennem de små vinduer over Tom's seng.

"Ilena, må jeg snakke med dig to sekunder?" hendes stemme var så lab at jeg måtte andstrenge mig for at høre det.

"Ja, selvfølgelig" jeg smilede meget svagt og hun bad mig om at sætte mig på sengen.

Hun smilede venligt til mig og satte sig ved min side. "Jeg ved godt jeg sagde du gerne måtte tage til Tisa's fest, men jeg kom bare til at tænke på at du jo har sagt hun har forandret sig. Så jeg tænkte at du måske skulle vente et år mere inden du tog til festen?"

Hendes sidste ord var mere en mumlen end snak. "Hvad? Nej! Jeg vil afsted" jeg skulle til at slå en hånd for munden på mig selv, jeg lød som en stædig lille pige der ville have en hest, selvom familien boede i en lejlighed og ikke havde råd.

"Jeg sagde heller ikke at du ikke måtte" sagde hun forbavset "jeg siger bare at du skal tænke over det.." hun rejste sig fra sengen og så ned på mig. Jeg følte mig for alvor barnlig nu..

Da jeg igen så op var hun allerede væk og for længst ovenpå. Jeg rejste mig tøvende fra sengen og begyndte at gå hen imod døren. Jeg skulle vel snakke lidt med min familie inden jeg tog afsted?

Mine trin på trappen var næsten lydløse, de hyggede sig kunne jeg høre. Deres latter og stemmer var glade og venlige.

De opdagede mig først da jeg stod lige bag mor. "Ilena! Hej, hvornår er det du tager afsted?" spurgte min aller mindste lillebror, han var lige fyldt 7, hans lyse hår stod ud til alle sider, det var sikkert Chris der havde sat det i den her andledning-

"Klokken seks" mumlede jeg bare og tog et af de grønne æbler. Jeg gnavede en bid og alle så afventende på mig. Lysten til bare at sige: ''der er ikke mere'' var næsten overvældende men jeg holdte mund.

"Der er en halv time til skatter, måske skulle du gøre dig klar?" spurgte mor venligt. Jeg smilede irriteret og falsk.

"Ser jeg da ikke godt nok ud?" jeg var allerede på vej ned til værelset igen da Tom sagde: "må jeg hjælpe med tøjet?" 

Min lille søster Marie på 8 eller også var det 9, sprang op og udbrød: "Jeg vil være med!" hun styrtede ned på værelset men holdte sig for næsen.

"Puuuh her lugter!" hun hev for sjov efter vejret og smilede stort. Hun var allerede henne ved mit klædeskab.

Hun hev en drenget T-shirt ud af skabet. "Hov det må være din Tom? Den må i have lagt forkert" jeg gik over og rev T-shirten ud af hendes hånd.

"Det er min og smut så!" Marie's øjne blev store og hun skyndte sig ud af værelset.

Jeg kiggede blot efter hende og opdagede Tom der stod i dørkarmen. "Skal du være så hård imod din familie?" spurgte han med et drilsk smil på læberne.

Jeg fnøs og så igen ind i skabet, jeg ville ikke svare ham. Jeg tog en sort T-shirt ud af skabet, den havde blot en lille tegning af en mand med et skilt på. Den måtte da være fin nok?

Jeg kastede den over på sengen og kastede derefter et par slidte humör bukser der over også. Tom var nok gået, men jeg ville ikke kigge efter ham. Hvis han stod der ville jeg ikke se det drilske smil på hans læber.

Jeg gik over og tog tøjet op, jeg begyndte min vandring imod døren uden at se op. Tom stod der stadig så jeg ud af øjenkrogen da jeg gik forbi ham.

Jeg kom ud på badeværelset og så mig i spejlet, billedet det sendte tilbage forskrækkede mig. Var jeg SÅ bleg? Og mine øjne, var det blevet mere blå eller var det bare mig?

Mine fingre løb hurtigt igennem mit umulige hår, jeg kastede mig over den nærmeste børste og begyndte at rede det som en gal.

Da mit hår var redt nogenlunde lod jeg det bare hænge. En hurtig tanke strejfede mig, havde Chris mere mørkeblå hårfarve?

De sorte låger ind til skabet blev revet op da jeg nåede der hen. Jep, han havde en smule tilbage.

Jeg tog den sidste smule ud. Lige nok til en stribe eller to, jeg smilede lumsk for mig selv.

"Du gør det ikke" hørte jeg en stemme sige, det var sikkert mig selv men jeg reagerede ikke på stemmen. Det ragede vel ikke den om jeg gjorde det eller ej?

Jeg så mig en sidste gang omkring, det var ikke mig selv der havde sagt det men Tom. Han havde store øjne og de var limet fast til hårfarven.

"Ilena, du gør det bare ikke!" hans stemme snoede sig omkring mig og gav genlyd. "Hvorfor ikke? Hvordan vil du stoppe mig?" min stemme var næsten truende jeg kunne have slået mig selv for at sige det.

Han så undrende på mig og mumlede "jeg synes bare ikke det passer til dig."

Jeg så længe på ham med et hævet øjenbryn, "nå, men det er jo ikke mit problem vel?" jeg begyndte at læse på pakken.

Han kom over og rev pakken ud af mine hænder, "jeg sagde du ikke skulle gøre det. Desuden bliver Chris også rasende!"

Chris var min ældste storebror på snart 20 år, han farvede af og til sit hår i underlige farver og nu var det faldet på mørkeblå.

Hans øjne borede sig ind i mine. "Hold så op!" sagde jeg med en bedende tone. "Please" han så væk "nej, jeg vil ikke have du gør det, og det vil mor heller ikke"

Han satte pakken ind igen og lukkede skabet. "Smut, jeg skal have tøj på!" næsten råbte jeg af ham.

Han faldt næsten bag ud af overraskelse over min vrede tone, det tog ham højest 10 sekunder inden han var ude fra toilettet.

Jeg lukkede døren med et brag og låste den bag efter. Ideen med at farve blå striber i håret havde jeg droppet.

Mor ville ikke lade mig gå med to eller tre mørkeblå striber i håret, så ville hun spærre mig inde på værelset til livstid. Eller til når jeg fyldte atten.

Mit tøj lå efter få sekunder over alt der inde og jeg havde det andet tøj på. Det store spejl på væggen reflekterede en ung pige tilbage efter jeg havde fået makeuppen på.

"wow.." mumlede jeg overrasket over mit udseende. "Ikke dårligt" jeg rakte ud efter min parfume. Jeg lugtede kort til den, roser, den lille flaske var dråbeformet og væsken i den var lyserødt, næsten pink faktisk.

Den søde duft af roser spredes i rummet da jeg trykkede på det lille hoved. Nu var der kun ni minutter til jeg skulle afsted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...