Forbandelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2012
  • Opdateret: 14 apr. 2012
  • Status: Færdig
færdig skrevet

1Likes
5Kommentarer
722Visninger
AA

1. Forbandelsen

 

Der var engang en ung prins, som hed Cornelius. Han var høj og flot, ifølge hans riges unge kvinder.

Men der var i bjergene en gammel heks, som hadede prins Cornelius. For Cornelius havde nægtet at gifte sig med nogen pige fra hans rige.

Selv om prinsens hjerte var hårdt som sten, så skjulte han det, bag sit smil, og sit udseende som en statue.

En dag, da der var bal på slottet, kom alle rigets unge kvinder, men prins Cornelius nægtede dem alle, han knuste en efter en af kvindernes hjerte. Han knuste en så hårdt, at pigen døde af sorg over hans kolde hjerte.

Hendes far, som var købmand, gik til heksen for at få hævn over prinsen. Heksen ville hjælpe købmanden, for en mindre sum penge. Det eneste købmanden skulle gøre, var at hælde en flaske med rød væske i prinsens vin, når prinsen sad og læste. Næste gang købmanden skulle komme med varer til slotskøkkenet, skulle han hælde giften i prinsens vin. Købmanden betalte heksen med den sum penge, som hun skulle have.

Tre dage senere skulle købmanden op til slottet, med varer til slotskokken. Købmanden bar varerne ind i køkkenet, og så et glas med rød vin.

Han spurgte kokken, om det var prinsens vin glas. Kokken svarede ja, og begyndte at bage brød. Købmanden så på kokken, og vendte ryggen til ham.

Købmanden tog den lille flaske op af sin lomme, og hældte flaskens indhold, ned i prinsens vin. Efter at giften var kommet i prins Cornelius´ vin glas, tog købmanden hjem.

Han håbede at giften var meget stærk, for prins Cornelius skulle lide, for hvad han havde gjort ved købmandsdatteren.

En tjener gik ind med vin glasset til prins Cornelius, og gav ham glasset. ”Håber De vil nyde Deres vin Deres højhed” sagde tjeneren, og gik igen.

Prins Cornelius var så optaget af sin bog, at han ikke havde set vinen. Først da han lukkede bogen, så han vinen. Prins Cornelius tog vin glasset, og drak al vinen i glasset.

Men da glasset var tomt, mærkede han en smerte i sin mave. Hans hals begyndte at føles klam og slimet, Cornelius knækkede ned på knæ, og hev efter vejret.

Hvad sker der med mig tænkte Cornelius, og mærkede at en skal kom ud af hans ryg. Han skreg af smerte, og efter vagterne. Da vagterne, kongen og dronningen kom ind til ham, så de en stor snegl ligge på gulvet.

”Hvor er Cornelius!” skreg dronningen, og gik hen til sneglen. Hun satte sin hånd, på sneglehuset, og så det lyse mærke på sneglens hoved.

”Cornelius er det dig min dreng” sagde kongen, og satte sig på hug foran sneglen. ”Ja fader, det er mig, hvad er der sket med mig” sagde Cornelius. ”Du er blevet en snegl min dreng, vi går til bjerg heksen, for at finde en modgift, mod denne forbandelse som har ramt dig” sagde dronningen. Cornelius trak sig ind i sit snegle hus, for det her var meget pinligt for ham.

Kongen sendte vagterne ud efter bjerg heksen, imens lagde kokken noget salat foran Cornelius. Men Cornelius nægtede at komme ud af sneglehuset, det var for pinligt for ham, at komme ud.

Vagterne kom tilbage med bjerg heksen mellem sig.

”De ville have mig her ned, konge” grinede heksen. ”Ja heks, nogen har forgiftet vores søn, og vi tænkte på, om de kunne finde en modgift, mod hans forbandelse” sagde kongen. ”Modgiften er nem, De skal føre deres søn til skoven, med den smukke sø i midten, der skal De efterlade deres søn, han vil blive et menneske, når månen står op, men månens lys skal ramme hans snegle hus, for at han bliver forvandlet til menneske igen” sagde heksen.

”Skal han være ude i skoven, hvor måne lyset rammer, for at forbandelsen bliver brudt” sagde dronningen. Heksen rystede på hoved. ”Nej, forbandelsen bliver først brudt, når han lære at elske et andet menneske, ikke kun tænker på sig selv” sagde heksen.

”Men der kan jo gå flere år, før det kan ske” sagde kongen. ”Syv år.. for når de syv år er gået, vil han dø, hvis han ikke finder den sande kærlighed inden da” sagde heksen, og forsvandt i en sort røg sky.

Dronningen braste i gråd, for det kunne ikke passe, at Cornelius skulle dø, efter syv år som snegl, hvis han ikke fandt kærligheden, og fik den i sit hjerte.

Cornelius stak hoved ud af snegle huset, og så på sin mor. Han sukkede, og bed i noget salat.

Da det var blevet mørkt, fik vagterne Cornelius op på en stor vogn, og kørte ham ud i skoven. De fandt stedet hvor månens stråler ramte græsset, og læssede ham af der.

Cornelius lyste op, og blev menneske. Han gik hen til søens vand, og kiggede ned i søen. ”Hvad har jeg dog gjort, siden nogen vil forhekse mig, til den vandskabning, som jeg er når der ingen måne er” sagde han og slog sine hænder i vandet. Vandet fløj op, og ramte ham i ansigtet. ”Ved vi ikke deres højhed, men ifølge heksen, så er dit hjerte meget hårdt” sagde vagterne og red tilbage til slottet.

Cornelius satte sig i måne lyset, og så rundt. Han måtte vende sig til denne skov, og denne sø. For han skulle til at bo her, men det fik bare ham til at sukke.

En høj knurrende lød pludselig, og Cornelius så en ræv. ”Bliv der!” råbte han, og ræven stoppede. Den så på ham, og gik så hen til ham.

”Hvordan kan jeg forstå dig menneske” sagde den. ”Fordi jeg er forheksede, jeg er prins Cornelius, som bliver en snegl, når der ingen måne er” sagde Cornelius. ”Jeg hedder Rita, jeg er bare en ræv, hvem har forheksede dig Cornelius?” sagde ræven. ”Jeg tror det er heksen, jeg tror købmanden der bringer vare til slottet, at han indgik en aftale med heksen, fordi mit hårde hjerte, knuste hans datter, så hun døde” sagde Cornelius. ”Det er da dumt, at få en forheksede på grund af det” mumlede Rita, og slikkede sin pels.

Cornelius nikkede, men han havde sikkert fortjent denne forbandelse, for han må have været meget hård hjertet. ”Ved du at selvom du bliver en snegl, når der ingen måne er, så vil du stadig kunne se dit menneskelige spejlbillede i søen” sagde Rita. ”Så hvis jeg vil se mit menneskelige jeg, så skal jeg bare se ned i søen” sagde Cornelius. Rita nikkede og gabte.

Cornelius kom til at gabe, men tænkte at han bare kunne sove, når det var dag, og være vågen når natten kom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...