The wrong way - One Direction

Jasmine Jeanett er en af verdens største stjerner i øjeblikket. Med hendes talent, smukke udseende og udstrålende personlighed, kan intet vel være galt med hende. Men hendes personlighed er meget mere snobbet, end alle andre tror. Hendes crew, familie og såkaldte venner, ved hvor står en diva Jasmine egentlig er. Hun er snobbet, egoistisk, selvglad, og en forfærdelig veninde - og hun elsker det. Hun tror hun kan få alle dem hun vil have, men når fem drenge pludselig træder ind i hendes elegante liv, hvad vil der så ske? Kan én af drengene formode sig, at ændre Jasmine ind til at være den person, hele verden tror hun er? Tjek traileren til højre! ---->

57Likes
77Kommentarer
11296Visninger
AA

16. Jasmines synsvinkel.

Jeg smilede hurtigt til ham og vendte min opmærksomhed på min telefon igen. Mandy blev ved med at sende mig beskeder om hvordan daten gik. Jeg ignorerede dem alle sammen, selvom hun blev ved med at sende dem. Jeg gik hellere på Twitter, og Louis' og mit var et TT. Paparazziaerne havde allerede været rundt med billederne. Så meget typisk. Der var nogle, der skrev, at Louis fortjener bedre end mig og omvendt. Nogen synes, at vi var søde sammen. Men det var jo bare en date. Det var ikke sådan, at jeg ville date ham. "Er du på Twitter?" spurgte han og kiggede ned på min telefon. Jeg låste den med det samme og lagde den ind i min lomme, mens jeg smilede til ham. "Det var bare min veninde," mumlede jeg og pillede ved mine negle. "Hende, der flippede ud i telefonen?" Han smil blev pludselig meget større, og det smittede en smule af. "Ja," svarede jeg med et smil og kiggede mig til højre, hvor tjeneren, der var på vej over til os, havde fanget min opmærksomhed. Han lagde fint tallerkener og bestik på bordet også gik han igen. Han kom dog igen efter et par minutter med maden og drikkevarer. "Så," startede Louis med, "Fortæl lidt. Hvordan går det med albummet?" Jeg kunne hurtigt gennemskue, at han bare fandt på et tilfældigt emne. Han så også nervøs ud. "Meget godt. Jeg glæder mig til at slutte det af," mumlede jeg, mens jeg tog et slurk fra vandet. "Og jeg er sikker på, at alle glæder sig til at hører det, inklusiv mig." Han blinkede kort til mig og begyndte at spise.

Han smilede til mig hele tiden, og jeg prøvede at smile tilbage til ham; Men det var noget, jeg ikke kunne. Jeg havde aldrig prøvet at smile en hel aften i træk. Det måtte være hårdt, at være så sød og smile hele tiden. Jeg skubbede blidt tallerkenen væk, da jeg var blevet ret mæt og ikke kunne spise mere. Louis gjorde det samme som mig. Måske lidt for desperat? Eller var det tilfældigt, at han også var mæt på samme tid som mig - Umuligt. "Er du mæt?" spurgte han og blinkede et par gange med sine grå øjne. Han smilede igen. Jeg havde lyst til at spørge ham, om det ikke gjorde ondt at smile så meget, men det ville være ret dumt. "Ja, det er ej," svarede jeg enkelt og synkede det sidste vand fra koppen. "Det er jeg også," og han rakte sin hånd op, så tjeneren kom løbende som en lille tjenestehund. Taber. "Regningen," sagde Louis og tjeneren gik. "Vil du hjem nu.. eller?" Jeg sad lidt og lod som om jeg overvejede det, men i virkeligheden kendte jeg selv svaret; Jeg skulle bare hjem! "Jeg skal arbejde med albummet imorgen tidlig. Så det er bedst, at jeg tager hjem," Han nikkede blidt til mig og betalte tjeneren, der i mellemtiden var kommet.

Da vi sad i limousinen på vej over til mig, udbrød han pludselig, "Jeg har lige fået en idé!" Han vendte blikket mod mig og smilede endnu større, end han plejede at gøre. "Det kunne være mega fedt, hvis du ville med os i studiet? Det vil være mega fedt, at hører hvad en verdenskendt synes om vores nye sange?" Han lød helt begejstreret over sin idé, hvilket jeg fandt latterligt. Hvorfor skulle jeg det? Det er jo ikke fordi, at jeg hører deres musik. "Øh," mumlede jeg og bare sad som en idiot. "Det kan vi da finde ud af. Men jeg kan jo også bare vente til at de udkommer, ellers ødelægger i jo overraskelsen ved sangen," prøvede jeg og smilede skævt. Jeg prøvede at redde mig selv lige nu. "Det kunne være fedt, at få din bedømmelse og mening," sagde han og var klar til at bede om det. "Jamen, så kan vi vel godt."

"Tak for en rigtig hyggelig aften, Jasmine!" sagde Louis, da vi stod udenfor min hoveddør. "I lige måde, Louis," sagde jeg igen. Jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle kramme ham eller bare gå. Inden jeg nåede at tænke mere over det, havde han allerede armene rundt om mig. Jeg krammede blidt med, mens jeg prøvede at røre ham så lidt som muligt. Hvis jeg ikke tog fejl, så kyssede han mig også ved øret. Akavet og irriterende. "Jeg skal nok skrive til dig omkring det med sangene," sagde han og vinkede, mens han bakkede hen mod limousinen. Jeg nikkede hurtigt og styrtede ind i huset. Endelig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...