Venedig.

Udfordring fra Lou, coveret er det billede der skulle bruges :3 Resumé; Alexandra & nogle veninder har været i Venedig, hvor kærligheden blomstrer.. Men hvordan vil det gå? Har han de samme følelser for hende? Det er egentlig et oneshot (Jeg havde faktisk troet jeg havde skrevet mere), men ved ikke om jeg vil fortsætte på den, eller noget ^^'' ~~

1Likes
2Kommentarer
684Visninger

1. Sammen.

 

Hun sukkede blidt. Venedig. Minderne fløj blidt rundt i hendes hoved; deres første møde, kys under stjernerne, romantiske middage, og nu billedet. Billedet af hende i gondolen da de sejlede på vandet. Hun huskede det våde strejf, da hun brød vandet overflade med fingerspidserne, huskede hvordan hun sekundet efter billedet var taget, tog hans hånd og trak ham ind til hende. Huskede solen, varmen, musikken, dansen, himlen... Ham.

En typisk italiener, men så alligevel.. så enestående. Det klassiske mørkebrune hår, den solbrændte hud og de fantastiske, uimodståelige, nøddebrune øjne. Han elskede at se hendes reaktion, når han kiggede hende dybt i øjnene. En dyb tiltrækning, hun ville være sammen med ham. Huskede da hun tog hans hånd i sin, kærtegnede hans nakke, trak ham tættere på og smeltede sammen med ham i et kys. Selv hans navn var fantastisk... Lorenzo.

 

Det var ikke ufarligt, det vidste hun alt for godt.. Men hun kunne ikke holde sig fra ham. Hun elskede hans smil, glimtet i hans øjne, hans personlighed, tjah, hele hans væsen. Og det samme med ham til hende. Som to skabninger der er bestemt til at være sammen.

 

Hun, Alexandra, var ankommet til Italien da hun havde vundet i et lotteri. Veninderne var selvfølgelig slæbt med, tænk engang, Italien! En billet mere eller mindre – det ville være uforglemmeligt ! Med al oppakning på ryggen, og så af sted til flyet. Der var let turbulens, men ellers rigtig hyggeligt, i de godt og vel fire og en halv time. Det var hendes anden eller tredje rejse med fly, hun var ikke helt sikker. Hun var spændt; typen der ellers aldrig vandt noget, men havde et fint kontorjob og nogle fantastiske veninder. Hun var ikke videre religiøs, men elskede naturen. Oplevelser, rejser, spænding og eventyr var ikke en normal del af hendes liv, men en rejse nu og da var som en drøm der gik i opfyldelse. Og hver en oplevelse, hver følelse, hvert indtryk, ville hun kunne dele med hendes veninder – Sophia, Yasmin, Laura. Der var i hvert fald en ting som var helt sikker i Italien – shopping ! Dertil var der turistattraktioner, stranden, vandet og som altid; fyre. Hankønsvæsner.

Alexandra var single på det tidspunkt, hvoraf Sophia og Yasmin havde kæreste på. Sophia og hendes kæreste, Jez, havde snart været sammen i to år - Alexandra var ikke videre begejstret for ham, men sådan er man så forskellige.. Det at Sophia havde fundet en kæreste hurtigere end de andre var forudset – hun var til tider ret hurtigt fremme. Og hendes udseende var da heller ikke at sætte en finger på. Rødt krøllet hår, blå øjne og en lækker solbrun farve. Formerne var som de skulle være, hun kunne bære stort set alt. Derimod med Yasmin, det var ikke det først forventede, hendes type var langt roligere, mere stille, men også med en virkelig charmerende personlighed. Yasmins hår var kort, pjusket og lidt drenget, og så var hun forholdsvis tynd. Men hun havde da også fundet sit livs lys, lidt af en drengerøv, men også flink: han var godkendt fra alle fire kvinders sider.

 

Hotellet var noget af det smukkeste. På vejen derhen havde der selvfølgelig også været smukke bygninger, men det kunne ikke måle sig med hotellet. Bygningen var stor, der var gamle vinduer, men også store glasvægge i den øverste halvdel. Farven på bygningen var cremefarvet, ligesom mange af de andre momenter. På altanerne var der de rødeste blomster, der passede utrolig godt til den rustikke bygning. Piccoloerne tog sig af de fire kvinders bagage – om ej de fortrød – og kvinderne smuttede op på værelset. Omklædning, og ud på eventyr, i denne nye, smukke, fremmede by. Man blev hilst med smil overalt, vandet var fantastisk & fyrene så da langtfra helt dårligt ud. Specielt ham der..

 

Hun kiggede på ham, og havde følelsen af at han også kiggede på hende. Solbriller begge veje – praktisk. Han smilede selvsikkert. Hun kunne ikke lade være med at smile 'tilbage', hans udstråling var.. Wow. Og nu, da hun så mindet for sig, fik hun en utrolig lyst til igen at have ham tæt.

 

Lorenzo kyssede hende blidt på hendes bare skulder. Alexandra mærkede hans hænder søge vej omkring hendes hofter. Han smilede da han så billedet hun holdt i hendes hånd, og hun drejede hovedet så hun kunne møde hans læber. Perfekte og uimodståelige som altid... Og de var hendes. Hun havde eneret på ham, hun var kun hans, han var kun hendes. Det var sådan det skulle være. Altid.

Hun mærkede igen hans læber mod sine, men hun brød kysset og vendte sig. Derefter lagde hun hænderne om hans nakke, trak ham ind til sig og hviskede; Jeg elsker dig.

Ordene blev gentaget, de hviskede dem begge nu. Der løb en strøm af blide kys, så mere grådigt, og sammen fandt de vej hen over imod sengen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...