Tell me a lie {1D}

Brooklyn Matthews - bedre kendt som Brooke - er kærester med Zayn Malik og har været det lige siden han var med i det verdenskendte TV-program; The X-Factor. Hun har stået ved hans side gennem hans vej til succes i boybandet One Direction, og har måtte finde sig i rygter, hadefulde kommentarer, jalousi, savn og det faktum at hun i længere perioder har måtte undvære sin elskede kæreste. Zayn elsker Brooke af hele sit hjerte og er glad for at have hendes støtte, men hvad sker der når Brooke begynder at blive træt af at vente på sin savnede kæreste, se ham sammen med tusindevis af skrigende piger og generelt bare ikke have ham hos sig. Hun begynder at føle sig tiltrukket af andre fyre, men hun har jo stadig Zayn. Eller har hun?

246Likes
446Kommentarer
20414Visninger
AA

6. Zayn's synsvinkel

Det gav et sug i maven på mig, da mine øjne mødte Brooke's. Shit. Jeg kunne se at hun var en smule hævet omkring øjnene - hun havde grædt. Fuck. Jeg havde virkelig dummet mig denne gang. Med kolde øjne, holdte hun mit blik og prøvede at skjule det faktum, at hun var på randen til at bryde ud i gråd igen. Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg havde glemt alt om at ringe til hende og fortælle at drengene og jeg skulle til en overraskelses optræden i Liverpool. Jeg var lige gået ud af døren for at købe blomster til Brooke, da min mobil ringede. Det var Paul, vores manager: "Zayn, du er nødt til at samle drengene. Jeg er lige blevet ringet op af Westfield Storcenter i Liverpool," han snakkede hurtigt og det var næsten umuligt at opfange hvad han sagde, "de tilbød at i kunne komme og give en overraskelses-koncert for jeres fans. Centeret er fyldt med dem idag, for der bliver afholdt en 1D-kongres." Han fortalte mig alt muligt om hvordan tusinder af fans var kommet, for at købe merchandise i den nye One Direction butik, som netop var åbnet i Westfield. Jeg svarede ja med det samme. Jeg ville ikke skuffe nogen - især ikke vores fans. Uden overhovedet at skænke Brooke en tanke, lagde jeg på og gik tilbage i lejligheden for at finde drengene. De var selvfølgelig med på idéen, og så tog vi sammen til Liverpool. Jeg kunne ikke fatte, hvordan jeg bare havde glemt alt om Brooke. Hun måtte have haft det elendigt da hun sad og ventede på mig. Jeg rømmede mig og sagde stille:

"Skat, jeg e.."  Mere nåede jeg ikke at sige, for Brooke afbrød mig, og jeg kunne se hvordan tårerne truede med at falde ned af hendes knaldrøde kinder.

"Nej Zayn! Jeg gider ikke hører det!" hun trak vejret hurtigt og tårene begyndte langsomt at trille ned af hendes kinder. Jeg kunne høre hvordan drengene langsomt listede ud af lejligheden bag mig, men jeg flyttede ikke mit blik fra Brooke. Med et bekymret ansigtsudtryk, satte jeg mig på hug ved siden af hende. Hun fulgte mine øjne og prøvede at styre tårerne.

"Brooke, hør på mig," min stemme var grødet, men jeg prøvede at virke rolig, "jeg er virkelig ked af det! Det skal ikke ske igen, det lover jeg." Jeg sendte hende et diskret smil, i håb om at hun ville tro på mig, men det havde ingen virkning. 

"Du forstår det ikke Zayn!," sagde hun, og rettede blikket mod hendes hænder. Hendes stemme var hård nu, og det var som om hun pludselig havde fået nok. Jeg ved ikke hvad der fik hende til at reagere sådan, men hun rejste sig pludselig frustreret op.

"Jeg havde virkelig troet at tingene ville ændre sig! Jeg havde virkelig håbet på at du havde ændret dig, Zayn!" sagde hun højlydt og kiggede vredt på mig.

"Hvad mener du Brooke? Jeg har da aldrig gjort nogen lignende før," jeg rejste mig forvirret op og rakte ud efter hendes hånd. Hun trak den til sig og trådte et skridt tilbage. 

"Nå ikke?" Hun trak vejret langsomt nu, som om hun var lige ved at bryde ud i et raserianfald. "Hvad så med den gang hvor vi lige var kommet sammen - og du hele tiden gav mig løfter om at vi skulle tilbringe mere til sammen," hun trak vejret og fortsatte, "men så brød du det løfte gang på gang!" Jeg kiggede overrasket på hende. Jeg havde ingen idé om at det var sådan hun havde haft det. 

"Koncerter, CD-signeringer, Bog-signeringer, Tours, Meet n' Greets," opremsede hun. "Hvordan tror du ikke lige at jeg har haft de alle de gang, hvor du har rejst rundt i verden, Zayn?" Jeg var målløs. Jeg anede ikke at det var sådan hun havde det dengang. Havde hun virkelig haft det så elendigt mens jeg har været væk?

"Hvordan tror du at det har været at sidde der hjemme, uden overhovedet at have nogen idé om hvad du fortog dig?" fortsatte hun. Jeg tog mig sammen til rent faktisk at give hende et svar.

"Jeg ved det ikke," sagde jeg tøvende. "Jeg har virkelig ingen idé om hvordan det må have været Brooké. Jeg vidste ikke engang at du havde det på denne måde! Hvorfor sagde du aldrig noget?" Jeg prøvede at virke stærk og upåvirkelig, men jeg er sikker på at jeg nærmere fremstod som en usikker kujon af en dårlig kæreste. Det var lige det jeg var - en elendig kæreste der glemte alt om min pige.

"Jeg ville ikke stå i vejen for din karriere," hun kiggede bedrøvet på mig - dog stadig med det hårde udtryk. "Alt gik så godt for dig, jeg ville ikke ødelægge noget." Det var næsten som om, hun ikke rigtig kunne beslutte sig for, om hun skulle græde eller råbe af mig. 

"Sådan må du ikke have det Brooke," jeg trak vejret dybt og fortsatte, "det er dig dig der har holdt mig oppe. Du har hjulpet mig igennem hårde tider, som jeg ved jeg aldrig ville havde klaret uden dig ved min side." Hun så ud til at slappe en smule mere af nu, hvilket gjorde mig lettet. "Brooke, du er alt for mig. Du kender mig ud og ind, og du ved at jeg aldrig har overset dig med vilje. Alt det her med at være kendt, er intet i forhold til hvordan jeg har det med dig Brooke! Du er min pige, og jeg ville aldrig såre dig med vilje, det ved du også godt." 

Jeg tog et skridt mod hende, og gjorde afstanden mellem os mindre. Hun kiggede forundrende på mig, da jeg nærmede mig hende. Med en let rystende hånd, efter chokket over hele situationen, tog jeg fat i hendes håndled. Denne gang holdte jeg fast. Hun strittede først en smule imod, for sådan er Brooke - stædig og standhaftig, men så slappede hun af. Jeg kiggede hende dybt i øjnene, men hun brød øjenkontakten og vendte hovedet mod gulvet. 

"Zayn, det.." hun stoppede, da jeg langsomt løftede hendes hage op - og igen kiggede hende direkte i øjnene. Jeg tog et dybt åndedrag og placerede mine læber på hendes. Hun var først overrasket og strittede igen imod, men så gav hun efter. Selvom tårerne stadig flød ned af kinderne på hende, kyssede hun mig igen. Hendes arme fløj omkring min hals og hun holdt mig endnu tættere end før. Kysset var magisk og glæden sitrede inde i mig. Hun rodede diskret i mit hår og jeg lod min hænder glide ned på hendes hofter. Efter lidt tid afbrød hun kysset med et smil. Hun holdte hendes hænder på mine kinder og smilede genert.

"Jeg elsker dig," hviskede jeg og kunne mærke hvordan mit hjerte bankede hurtigere. Hun lyste op som en sol og bed sig selv i underlæben. Endnu engang mødte vores læber hinanden i et lidenskabeligt kys, men denne gang kun i en kort stund. Hun trak sig langsomt væk og holdte øjenkontakten.

"Jeg elsker også dig," sagde hun. At høre disse ord fra hendes mund, for første gang nogensinde, bekræftede kun min uendelige kærlighed til Brooke. Jeg elskede hende af hele mit hjerte og nu ved jeg også at hun elsker mig. Jeg omfavnede hende og holdte hende tæt. Jeg ville aldrig lade dette ske igen. Jeg skulle aldrig mere glemme vores aftaler og udsætte hende for alt det jeg før har udsat hende for. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...