Illusioner

Sillisía Willaz er en 17-årig teenager og går i 1.g på Birklund Gymnasie og lever et ganske normalt liv. I sin fritid er hun en rigtig isprinsesse og dyrker figur skøjteløb og lever et strengt liv med sin far som træner.
Men Willaz-famillien er ikke hendes rigtige familie. For for 17 år siden blev Sillisía efterladt på det øverste trappetrin ved ægteparret Willaz' dør. Rigtigt kommer hun fra en helt anden verden - en magisk verden - som ligger i evig krig med hinanden. Da Sillisía støder ind i en mærkelig gøgler bliver hendes magiske kræfter aktiveret. Hun finder hurtigt ud af, at hendes magtfulde magi både kan bruges til det gode, men også er et ondskabsfuldt våben. Og da magikerne fra den anden verden pludselig kommer og vil hente hende hjem til et land i kaos, så er det pludselig op til hende at vælge, hvordan de skal bruges. Eller er det?

3Likes
3Kommentarer
1213Visninger
AA

1. Prolog: Løftet

 

Gaderne i udkantsbyen Birklund var stille og mørklagte. Ikke en sjæl var at se. Gaderne i villakvarteret var fugtige fra gårdsdagens regnbyge og en kølig efterårsvind fik træerne omkring gadernes huse til at hviske små hemmeligheder til hinanden om to fremmede mennesker gemt i skyggerne af Trekløvervej. Klædt i sorte lange frakker gik de lydløst ned ad villavejen.

Det trænede øre ville kunne høre, at disse to mørkklædte mennesker talte lavmeldt til hinanden – men de ville ikke kunne forstå dem. For de talte et fremmed og gammelt sprog, som ikke længere findes i vores verden. Sproget de talte var fra landet Sherablu, som findes i en anden dimension – en anden verden.

”Er dette virkelig nødvendigt, Enari?” sagde den ene af mændene adstadigt. En lyshåret ung mand i tyverne, klar over situationens alvor.

”Ja, vi må holde hende langt fra vores verden. Ingen må kende til hendes eksistens. På den måde er hun i sikkerhed,” svarede Enari. Han var den ældste af de to, men stadig en ung mand med et markeret ansigt og sort hår. Hans alvorlige øjne fortalte, at han trods sin unge alder, havde set ondskabsfulde handlinger og grusomme ting. Men disse øjne bar også en sorg – en sorg, fordi han udmærket vidste, at dødens forfærdelige ansigt ikke foreløbigt ville forlade hans liv.

De to fremmede mænd standsede foran et hvidt gammelt villahus med to søjler på fronten, som skabte en ramme omkring den fint dekorerede lille dør ind til huset. Vinduerne var mørklagte og indikerede, at herskabet af huset stadig sov, uvidende om at deres liv snart ville ændres.

”Er det her hun skal tilbringe sin opvækst?” Spurgte den lyshårede tvivlende. ”Vi kan stadig nå at skifte mening. Er du sikker på at Austa ikke kan skjule hende?”

”Nej, selv Austas vilde jungle vil ikke være sikkert nok nu. Her vil ingen finde hende. Jeg ved du ikke er meget for det, Alex. Men du må forstå, at hun besidder en dyrebar gave, som ingen må få fingrene i. Blod fra begge slægter flyder i hendes årer og kun guderne ved, hvilke kræfter hun besidder. Nej, det er bedst at holde hende fra vores verden, holde hende fra al magi, indtil hun er gammel nok. Da kan kun skæbnen bestemme om hun vil skabe krig eller fred i vores splittede verden.”

Med disse ord begyndte de første morgenstråler at titte frem fra kornmarkerne i horisonten.

”Det er tid,” sagde Enari bestemt. ”Læg hende ved døren. Denne familie vil tage sig godt af hende, det har vi sikret os.”

Alex lagde forsigtigt en lille tøjklump på det øverste dørtrin lige mellem de to solide søjler. Tøjklumpen rørte på sig i det sekund Alex fjernede sig. Enari trådte frem til den lille klump på dørtrinnet og tog et brev frem fra indersiden af sin sorte frakke.

”Sov, du lille, og voks dig stor. Når tiden er ret vil du komme hjem igen – det lover jeg, Sillisía Arkonnóta.” sagde han stille, som en vuggevise, til det lille spædbarn, der lå svøbt i et tykt lag varme klæder. Han lagde brevet i stoffets folder med en lille gnist af håb i de mørke øjne for første gang i mange år. I samme øjeblik ramte morgenstrålerne det øverste dørtrin og de to fremmede mennesker var væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...