Heletiden fodbold ..

En pige der drømmer om landsholdet. Det er nu hun har chancen, og hun er nød til at gribe den. Vejret er dårligt men alligevel åbner mulighederne på banen sig foran hende .. og efterhånden har hun styr på spillet ..

0Likes
1Kommentarer
596Visninger
AA

1. Vejen til 'målet'

 

 

 

 

Vejret var dystert og himlen tyede til regn. Jeg bandt en sidste gang mine sko, så stramt at mine fødder smertede. Men det var det værd.  Jeg løftede hovedet og kiggede på mine veninder.  De sendte mig opmuntrende smil. Men det hjalp ikke, kampen betød ikke så meget for dem, som den gjorde for mig. Det var min sidste chance for at bevise at jeg kunne noget på banen. Hvis jeg ikke koncentrerede mig ville mine chancer falde til bunden.

Vi rejste os alle sammen. Det var nu det gjaldt. ”Fodbold, kun tænke på fodbold” sagde jeg til mig selv om og om igen. Hvis jeg gjorde det godt i denne kamp … Ville landholds repræsentanterne måske vælge mig. Jeg skulle spille på landholdet hvis det går godt i kampen! Det sagde jeg med stor glæde dagene op til kampen. Men nu, 5 min. Før kampstart, er jeg mere nervøs end jeg nogensinde har været. Fløjten lød. Jeg gik med tunge skridt ind på banen. Alle mine veninder kiggede på mig. Jeg vidste godt at jeg var midtpunktet. De vidste godt at repræsentanterne om et øjeblik ville ankomme til stadion og sætte sig på en af de nærmeste stole. Dommeren aftalte spillets regler med trænerne. Jeg kiggede over på vores træner. Han nikkede og smilede til dommeren. Dommeren nikkede venligt tilbage, og gik ind mod midten af banen. Det var nu.

Fløjten lød og kampen var i gang. Jeg begyndte at løbe, og nu føltes det som om at en tung følelse lettede fra min krop. Det var lettere at løbe nu. Jeg var mere fri til at koncentrere mig om kampen.

Jeg løb hen imod min plads. Jeg holdt øjnene fast på bolden, løb, gjorde mig fri for de andre, og driblede. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne. Men det hele begyndte først da jeg besluttede at vise repræsentanterne at jeg kunne noget. De sad bare ovre på den bænk og kiggede søvnigt med. Det synes jeg virkelig er strengt.  Jeg tog sagen i egen hånd, jeg driblede og løb op mod målet. Jeg spillede en af mine medspillere på vejen, råbte på bolden og fik den igen. Repræsentanterne kiggede spændt op da jeg driblede forbi min sidste modstander og stod lige overfor en skrækslagen målmand. Jeg fintede målmanden og skød et sikkert mål.

Jublen brød ud. Selv repræsentanterne havde rejst sig og klappede af deres fulde kraft. De så virkelig imponerede ud. Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi jeg vidste at det jeg havde gjort var godt. Resten af kampen kørte godt. Vi vandt overlegent over de andre. Repræsentanterne kom hen og fortalte mig at jeg helt klart var med. Jeg smilte og takkede.

Da jeg kom hjem indså jeg … Jeg er på landsholdet! Jeg er med. Jeg skal spille mod Spanien i næste uge! Min plads på holdet er højre kant, jeg glæder mig så meget! Jeg var glad resten af dagen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...