På tværs af Sydamerika

Følg en rejse rundt i Sydamerika. Fortællingen er en blanding af fiktion og non-fiktion. Noget er opdigtet, men teksten bunder i en rigtig rejse til området. Kronologi og lokationerne er de rigtige. Læs og lær mere om et samfund, der er langt fra vores eget og få udvidet din horisont. Ligesom jeg fik udvidet min.

0Likes
0Kommentarer
735Visninger
AA

1. Århus - Afrejse

 

Det var svært at forstå, at dagen endelige var kommet. Dagen, der var begyndelsen på noget nyt, noget spændende. Væk fra hverdagens opgaver og ned til det ukendte. Ned til de fremmede. Ned til de ukendte sprog; for mig ukendte i hvert fald. Om kort tid gik toget til lufthavnen i Kastrup, hvor Signe og jeg skulle flyve til Rio de Janeiro i Brasilien via et stop i Heathrow i London.

Signe og jeg havde kendt hinanden siden 1.g på Risskov gymnasium, hvor vi havde gået i samme klasse. På trods af, at vi havde gået i samme klasse, havde vi ikke haft de samme fag. Signe havde nemlig valgt at have spansk, mens jeg havde valgt at fortsætte med fransk. Det skulle vise sig at være en fin sproglig blanding senere hen. Udover vores kendskab til hinanden fra tiden i gymnasiet, har vi også mødtes i tiden efter. Gerne over et spil bezzerwizzer, whist eller bare en omgang pandekager med is.

Vores plan for måneden var, at der ikke var nogen plan. Det eneste, der var planlagt hjemmefra, var rejse til Rio de Janeiro og min hjemrejse fra La Paz i Bolivia tidligt om morgenen den 23. marts. Signe skulle være i Sydamerika i fem måneder, men jeg skulle kun være der en måned. Sidenhen ville Signe få besøg af sin kæreste, Morten, som ville rejse ned til hende i Bueno Aires i Argentina.

Ved afrejsen fra Århus Hovedbanegård, var der en hel flok mennesker, der gerne ville sige farvel til os og ønske os en god rejse. Mine forældre var der begge to. Udover de to havde også min kusine, Jette, og hendes kæreste, Christian, våget sig ned på banegården den sene aften. Det var mit følge. Signe havde også sit eget. Hendes far og mor var skilt, og hendes mor havde fået en ny mand. De var der alle tre. Også Signes søster var der, for at sige farvel til hende. Egentlig syntes jeg det var lidt mærkeligt, at mit følge var der, for jeg skulle jo kun være væk i en måned. Jeg kunne da bare have taget en bus ind til banegården, men nej, mine forældre havde insisteret på, at de ville køre mig derind. For Signe var situationen anderledes. Hun skulle jo være væk i fem måneder. Fem lange måneder for Signes familie, men fem korte måneder for hende selv.

To forskellige liv ville blive levet i denne måned. For Signe og jeg ville måneden, forhåbentlig, blive fuld af oplevelser, spændende mennesker og unaturlig natur. Selvfølgelig ville vi også blive ramt af savn i løbet af vores rejse, men ikke på samme måde som dem derhjemme. Det gik op for mig, da vi gik ind i toget på Århus Hovedbanegård den aften.

Signe græd en smule da vi gik ind i toget og fandt vores pladser. Vi skulle begge to sidde ved vinduet. Overfor hinanden. Der var ikke særlig mange mennesker med toget, så vi satte os ved siden af hinanden. Vi kunne kigge ud ad vinduet og se vores familier stå derude og kigge ind på os, som var vi en sørgelig scene fra Titanic. De græd. De mere end vi.

Toget tøffede langsomt af sted langs perronen og accelererede mere og mere. Det varede ikke længe før vores familier ikke længere kunne følge med mere og perronen endte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...