Is This the Life For Me?

Jennifer Thompson søger brændene lykken i New York, som model. Det eneste hun nogensinde ville være. Står lykkens kort i hendes skæbne? Eller de værste?

Denne historie er skrevet i forbindelse med konkurrencen:
"Jeg laver ikke mode, jeg ER mode"

Håber i kan lide den..
:)

13Likes
16Kommentarer
2316Visninger
AA

3. Elsker det.

 

Det har været en travl uge, med photoshoots, runways og make-up artister, som sværmer omkring mig. Jeg står tidligt op om morgenen og gør mig klar, til et runway show for Chanel. Jeg kan ikke tro det er gået så hurtigt! Alle ved der kommer de største celebrities til disse events. Og de kommer alle til at kigge på mig. Tanken strækker sig gennem hele min krop, ud til mine fingerspidser, ned til mine tæer. Det gør mig glad, helt indeni.    

James og jeg har brugt meget tid sammen. Han lærer mig hvordan jeg skal opføre mig, hvornår jeg skal sige noget, og hvornår jeg skal være stille. Det har hjulpet mig meget, jeg ved allerede hvordan man håndtere alle mulige sitoutioner. Mit hjerte begynder at slå hurtigere, når jeg ser ham vente i Café Cinnamon. Det er meningen vi skal spise morgenmad, men jeg bestiller bare vand. Jeg spiser ikke meget for tiden, og det er vigtigt for modeller at drikke meget vand, for det skyller alle urenheder ud ad kroppen. Han kigger spørgende på mig, når jeg ingen substantiv ting fra menuen bestiller.

”Nå, er du klar til i dag?” han kigger direkte på mig. Jeg tager mine solbriller af, så jeg kan se hans øjne. De flotte blå øjne…

”Jeg var født klar. Det eneste sørgelige er at når alle de berømte kigger på mig, kan jeg ikke sige hej. Jeg skal bare kigge ligeud hele tiden.” svarer jeg halvt bedrøvet.

”Men hjælper det ikke på det at du får nogle gratis Chanel produkter?” siger han og trutter med munden - han ved hvor meget jeg elsker Chanel.

”DET MENER DU IKKE VEL?!” råber jeg nærmest. Det havde han ikke sagt til mig! Ihhhhhhhhh. Tøj. Sko. Make-up. Whatever, hvis det er Chanel, er det fantastisk! Han svarer med sine øjenbryn, som vipper op og ned. Jeg griner højlydt af hans bedårende ansigt. James får mig til at grine så meget.

 

Lysene skær mig i øjnene, når jeg går ned af catwalken. Podiet er lyst op indefra, og udgiver et dejligt blødt lys ud over gæsterne. Selvom jeg kigger ligeud, kan jeg se dem. Sarah Jessica Parker. Kim Kardashian. Jennifer Aniston. Gud, hvor jeg elsker det! Følelsen af at gå ned af podiet er ubeskrivelig. Jeg nyder hvert øjeblik, indtil jeg desværre når tilbage til settet bagved. Nu skal der gøres klar til næste runde.

Når hele showet er færdigt, finder jeg James med en lille sort pose i hånden. En goodiebag. Jeg løber hen til ham og river den ud af hans hænder. Han griner når han ser mit ansigt lyse, i det jeg trækker en pang rød læbestift og af posen. En brun neglelak. En foundation. En mascara. Og det bedste; en lille version af Chanel No. 5, min ultimative yndlings parfumé. Uden at tænke over det kaster jeg mine arme rundt om James’ skuldre, og omfavner ham. Han kigger ned på mig, og begynder at kysse mig blidt på munden, og jeg gør det samme. Jeg elsker mit nye liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...