Hvis jeg bare..

Historien handler om pigen Lucia. Det bedste Lucia ved er at flyve.

2Likes
7Kommentarer
849Visninger
AA

1. Blandt ingenting

Det var mandag morgen. Lucia sad i klasseværelset på sin plads ved vinduet. Hun var glad for den plads tæt ved vinduet. Hun behøvede kun at kigge ud et lille øjeblik, så forsvandt skolen og alt hvad der skete omkring hende med det samme, og hun var langt væk. Stemmer og lyde forstummede med et. Ansigter og kroppe blev fordrejet. Det var som om virkeligheden sivede ud, ligesom luften fra en ballon. og til sidst stod kun billederne i hendes hoved klart.

-

Gulgrønne græsstrå strøg blidt mod hendes ankler, da hun løb over den halv-visne mark. Hendes skridt blev hurtigere og hurtigere, og til sidst blev alt omkring hende til en flydende masse, som fór forbi. Pludselig begyndte jorden at forsvinde under hende, og hendes ben svævede frit i luften. Hun fløj.

-

Luften var tæt af skyer, så hun havde svært ved at se noget. Det gjorde heller ikke noget. Hun fløj nemlig ikke for at se landet oppefra, eller se den fine lyseblå himmel. Nej, den eneste grund til at hun fløj, var for at komme væk fra alt.  Al larm og stress, lektier og hvad der nu ellers hørte med til livet. At flyve var det mest vidunderlige og fantastiske, hun nogensinde havde prøvet. Oppe i luften var der ingen grænser eller høje forventninger. Når man fløj kunne man gøre lige hvad man ville.

-

Pludselig forsvandt alt, og klasseværelset begyndte igen at tage form. Nu var hun tilbage. Tilbage til højtrøstede børn og lærere med kaffeånde. Det gav et ryk i hende da femogtyve børn, styrtede forbi hende, da klokken ringede. Hun rejste sig og kiggede en sidste gang ud af vinduet, før hun gik.

-

Skolegården var en stor grå beton plet, med nogle fodbold mål rundtomkring, og et par bænke hist og pist. Omkring hundrede børn, spredt lidt ud over det hele, rasede rundt i gården efter en slidt læderbold. Lucia havde sat sig på en bænk, oppe i hjørnet af skolegården, lidt væk fra det hele, men alligevel tæt nok på at kunne høre de råbende børn. Hun kiggede op i skyerne. Det eneste hun ønskede, var at hun kunne være der oppe nu , mellem skyerne og svæve frit rundt. Hvis bare hun kunne flyve lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...