Can You Love Someone You Haven't Met? Yet... {One Direction}

Cindy har boet i Danmark hele sit liv, dog har hun ikke fundet den rette fyr. Hun opretter en profil på en internetside, hvor man kan chatte med andre. Hele idéen omkring det, at folk ikke kan dømme hende på udseendet eller hendes fortid, er lige noget for hende. Under navnet Cindy-pigen96 kan hun være sig selv. Hun behøver ikke gøre eller sige noget, så de andre lader hende være i fred.
Cindy har det ikke nemt i skolen, hun er bagud med lektierne og hun har ikke nogen venner. Alt Cindy ønsker, er en der vil være der for hende, en hun kan stole på.

120Likes
195Kommentarer
18291Visninger
AA

14. Pigen i spejlet

"Nej, du kan ikke" sagde Louis og lagde armene over kors. "Vi har en koncert i morgen aften, og du SKAL med. Vi kan ikke performe uden dig, Niall"

"Lou har ret, vi kan ikke uden dig" nikkede Harry og så bebrejdende på mig.

"Jamen, Cindy har brug for mig. I forstår ikke, hun har ikke rigtig nogen venner" jamrede jeg og lagde hovedet i hænderne. "Hun har brug for mig..."

"Niall, vi kan ikke lade dig tage af sted" sagde Louis og lagde en hånd på ryggen af mig. "Vi vil ikke skuffe vores fans, ved du jo. Niall, bare rolig. Hun skal nok komme sig" Jeg sukkede og så rundt på dem. Harry, Zayn, Liam og Louis. De var der for mig, og jeg vidste, at de elskede mig.

"Tak" smilede jeg og krammede dem. "Tak drenge"

"Altid" mindede Liam mig om.

"Vi vil altid være der for dig" smilede Zayn og lagde en hånd oven på Louis' hånd på min ryg.

"Altid, det lover vi" pointerede Harry og lagde hånden oven på Zayn's.

"For evigt, som brødre" nikkede Louis og jeg så på dem. Hvor jeg dog holdt af de drenge. - Niall.

 

"Sover hun?" hørte jeg min mor spørge.

 "Ja, men hun skulle gerne snart vågne" sagde en anden stemme, som jeg ikke kunne genkende.

"Mor?" spurgte jeg hæst og prøvede at sætte mig op. Jeg hørte nogen gå, jeg håbede, at det ikke var min mor. Jeg så på hende og åndede lettet op.

"Cindy! Åh, Cindy" udbrød hun mor og klamrede sig til min hånd. Jeg så på hende med et tomt blik. Hvad var der sket?

"Mor? Hvad er der sket?" spurgte jeg, stadig hæs, og lægen kom ind igen.

"Du er vågnet" smilede han og kiggede på nogle skærme, der var forbundet ledninger til. Ledningerne sad fast på min krop, ledninger som ikke var ledninger, men slanger. Der førte en slange op til min næste, en ind i min hånd og en ned på min brystkasse. "Hvordan har du det?"

"Jeg har ondt i halsen, men ellers har jeg det fint" sagde jeg, glad, og smilede lidt.

"Fint" fnøs min mor og jeg så overrasket på hende. Hvad mente hun? Jeg følte en smerte, da jeg rynkede brynene.

"Av" brokkede jeg mig, og hun fnøs igen. "Mor, hvad er der sket?"

"Hvad kan du huske?" spurgte hun og lægen tog min hånd.

"Jeg må lige tage den her ud" sagde han og pillede et plaster af. Derefter tog han en 15 cm. nål ud af min hånd.

"Ikke så meget, noget med en eller anden dreng og en pige" sagde jeg og en hovedpine bredte sig i mit hoved. Det dunkede, det dunkede meget! "Av"

"Hvor gør det ondt?" spurgte lægen og han så på mig gennem sine små briller.

"I mit ansigt, mit hoved i det hele taget og så i min mave" fortalte jeg og han nikkede kort.

"Ja, du skal nok hellere se dig i et spejl..." mumlede han og tog slangen ud af min næse. Jeg slog dynen til side og opdagede, at jeg havde hospitalstøj på. Rædselsfuldt! Jeg svingede benene ud over kanten å sengen og stillede mig op. Jeg fandt balancen og stavrede hen til lægen. Han stod ude på et badeværelse, med en dårlig belysning og et spejl over vasken. Jeg så mig i spejlet og fik et stort chok. Hvad var der sket? Hvad var der sket med pigen i spejlet? Hun havde røde mærker hen over kinderne, næsen var knaldrød, hun havde blå øjne og hun havde trætte, triste øjne. Jeg kunne ikke holde ud at se på hende. Hun så forfærdelig ud, jeg så forfærdelig ud. Hvad ville Niall ikke tænke?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...