Can You Love Someone You Haven't Met? Yet... {One Direction}

Cindy har boet i Danmark hele sit liv, dog har hun ikke fundet den rette fyr. Hun opretter en profil på en internetside, hvor man kan chatte med andre. Hele idéen omkring det, at folk ikke kan dømme hende på udseendet eller hendes fortid, er lige noget for hende. Under navnet Cindy-pigen96 kan hun være sig selv. Hun behøver ikke gøre eller sige noget, så de andre lader hende være i fred.
Cindy har det ikke nemt i skolen, hun er bagud med lektierne og hun har ikke nogen venner. Alt Cindy ønsker, er en der vil være der for hende, en hun kan stole på.

120Likes
195Kommentarer
18293Visninger
AA

10. Kan selv!

"Hej, jeg hedder Cindy" sagde jeg og smilede sødt. Pædagogen så på mig med et smil og ledte mig med ind i børnehaven. Hun viste mig rundt og spurgte til mine relationer til børn. Jeg sagde, at jeg havde passet mine niecer og nevøer, siden de var små, hvilket var løgn. Jeg havde ikke nogle nevøer eller niecer, mine forældre havde ingen søskende. I hvert fald ikke nogen de så.

"Her er Krokodillestuen. Her inde er vi farlige krokodiller, men vi bider ikke" sagde hun og fnisede. "Her inde skal du være, i hvert fald i den næste periode. Hvis du vil, kan jeg præsentere dig for børnene nu"

"Ja tak" smilede jeg. Ellers skulle jeg vente to uger, inden jeg måtte komme igen. Jeg ville helst starte så hurtigt som muligt, så ville jeg få penge allerede for denne her gang.

"Hey unger, det her er Cindy" præsenterede pædagogen mig og jeg vinkede.

"Hej" smilede jeg. Syv børn, der før havde stået med ryggen til, vendte sig om og vinkede. Fire andre havde allerede rettet øjnene mod mig, da jeg kom ind af døren.

"Cindy er nu her, tag nu godt imod hende. Vi laver nogle lege klokken 3" sagde pædagogen og jeg huskede pludselig hendes navn. Sandra. "Vi ses om lidt" Hun forlod stuen og lod mig stå alene sammen med elleve børn på de 4-6 år.

"Cindy, vil du ikke spille med mig?" spurgte den ene af dem og tog min hånd. Jeg blev meget overrasket, hun virkede meget udadvendt. "Anna"

"Hej Anna, hvad skal vi spille?" spurgte jeg sødt og smilede til hende. Hun pegede på Wii'en der stod henne ved siden at en fladskærm inde i et skab. De havde en Wii? 4 til 6-årige børn spille Wii, når de var i børnehave? Da jeg gik i børnehave, havde vi haft perleplader og Barbiedukker. Ikke Wii, fladskærm og elektroniske ting.

 

Jeg vænnede mig til børnene og deres elektroniske ting. Jeg var selv vant til, at have så mange elektroniske ting, men havde aldrig forventet at så små børn havde sådan nogle ting. Efter jeg havde spillet Wii med Anna og Victor i lidt over en time, kom deres forældre. Jeg vinkede farvel og forældrene fortalte, at de kunne se børnene kunne lide mig. Jeg voksede lige en halv centimeter. Klokken halv seks var alle børnene blevet hentet og jeg satte kursen hjemad.

'Hvor har du været?!' skrev Niall, så snart jeg loggede på.

'Arbejdet' skrev jeg og smilede. Jeg inviterede ham på webcam, så vi kunne snakke.

"Hvor arbejder du henne?" spurgte han, så snart der var signal.

"I en børnehave, den ligger tæt på mig og jeg kan tjene nogle nemme penge ved at lege med små børn" smilede jeg og satte min computer på køkkenbordet. Jeg var virkelig sulten!

"Hvorfor har du fået et arbejde, jeg troede skolen var vigtigere..." Nej, Niall. Du er vigtigere, havde jeg lyst til at sige. Men jeg gjorde det ikke.

"Jeg vil gerne tjene penge, jeg har ikke en øre!" sukkede jeg og tog nogle nudler ud af skabet. Der var kun få tilbage, jeg måtte købe nogle på vejen hjem dagen efter. "Jeg er jo ikke verdenskendt med 13 millioner stående på kontoen" Jeg grinede og satte vand over. Jeg begyndte at tromme utålmodigt med fingrene, da Niall ikke svarede. Kedlen kylede og jeg hældte vandet over.

"Hvis du ikke har nogle penge, så kan du ikke komme til London" sagde han endelig og jeg rystede på hovedet. "Jeg kan betale for dig. Jeg har jo 13 millioner stående på kontoen"

"Nej" mumlede jeg bare og så på ham. Han skulle ikke betale, det kunne jeg ikke lade ham gøre. Jeg ville selv betale, han skulle ikke betale for mig. Jeg ville ikke være svag, jeg kunne selv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...