Finally Destination 2 (JB&1D)

DETTE ER 2'EREN TIL: Hvorfor mig, Justin?
Så hvis du ikke har læst den, bedes du gøre det (;

Aria er kommet tilbage fra Italien. Efter problemerne med Justin og Zayn har hun valgt, at hun ikke skal have en kæreste eller en flirt med nogen. Hun er snart færdig med skolen og skal på college, hvilket medføre til, at hende karriere er sat på pause. Men hvad sker der når man pludselig møder et band? Får hun nye følelser? Og hvad med Justin og hans følelser?

9Likes
26Kommentarer
2238Visninger
AA

11. Trøst

-Aria-

Jeg så op på Alex, som chokeret havde råbt min navn. Jeg begyndte bare at græde endnu mere, da jeg begyndte og forestille hans dømmende blik, da jeg om lidt ville fortælle, at jeg var blevet gravid. At jeg var blevet afvist i England. At jeg var en kæmpe fiasko. Vent? Hvorfor var jeg egenlig det? Fordi jeg altid valgte de forkerte at stole. De endte alle med at såre mig.

"Alex, jeg er gravid. Jeg blev afvist af det college jeg havde søgt på i England" min stemme knækkede over ved det sidste. Jeg havde været så lang væk af mine tanker, at jeg ikke havde registreret, at Justin også var der.

"Du er hvad?!" kom det fra Justin af. Jeg så langsomt op på ham. Chokket var malet i ansigtet på ham. Forståeligt. Den person han var forelsket i, var pludselig blevet gravid med en.

"Jeg beholder ikke barnet" tanker blev til ord. Uden jeg var klar over det. Uden jeg havde bedt om det. Jeg så stadig på Justin og kunne se det chokkeret ansigt blive til et mere roligt et.

"Hvem er han?" kom det udtryksløst fra min mor. Jeg drejede langsomt mit ansigt og så på min bror. Han var sur. Forståelig. Hvilken bror ville ikke blive sur, hvis ens 17-årige søster pludselig blev gravid? 17 år og gravid. Wow. Sikke en overvejelse.

"Niall. Vi brugte kondom, men det revnede" sagde jeg bare uden at tænke over det overhovedet. Der var mange ting jeg bare sagde uden at tænke over det. Men fuck det. Sket var sket. Jeg kunne ikke gøre noget ved det alligevel. Hvorfor så prøve? Egenlig havde jeg bare lyst til at dø. Virkelig. Det var det der kørte i mine tanker lige der. Død. Døden er fredfyldt og nemt. Livet hårdt og besværligt. Alt det der sker i ens unge dage, ville vlive udfaldet i ens voksen liv. Ung mor, ingen ungdom, hårdt liv, ekstra arbejde, og alt der nu end vil komme med den bølge. Vent! Hvorfor snakker jeg om det? Jo ser du, en lille del af mig ville beholde barnet, men i den endelige opgørelse, endte valget på, at jeg ikke skulle beholde barnet. Og sådan endte det nu en gang. Uden jeg var klar over det, begyndte jeg at gå ned i kælederen.

"Aria?" spurgte Alex stille.

"Bare lad mig være lidt" svarede jeg stille.

"Aria!" råbte Alex frustreret.

"Lad mig være, Alexander!" råbte jeg frustreret tilbage. Han sagde ikke noget, men gik. Han vidste, det var alvorligt, når jeg brugte hans rigtige fornavn. Jeg fortsatte ned i kælederen og fandt hvad jeg ledte efter. Sprut. Alkohol. Det jeg havde brug for lige nu. Bare komme ind i min egen lille verden, hvor alt var perfekt. Mere kunne man ikke forlange. Jeg ved ikke hvor længe jeg havde været der, eller hvor meget jeg havde drukket. Men jeg blev afbrudt af en stemme.

"Aria, kom. Jeg bærer dig op på dit værelse" jeg registrede ikke stemmen. Jeg var fordybbet i mine egne tanker. Måske burde jeg prøve at koncentere mig lidt om omverdenen i stedet for. Det ville nok være en del nemmere. Før jeg havde set mig om, så lå jeg i min seng. Jeg så på personen som havdet båret mig herop

"Tak" mumlede jeg stille.

"Så lidt. Noget du mangler eller har brug for?" spurgte han omsorgsfuldt.

"Jeg vil ikke sove alene" mumlede jeg stille. Han nikkede stille.

"Jeg smutte ud og skifter" sagde jeg stille og gik sløvt ud på badeværelset. Jeg så mig kort i spejlet. Jeg lignede lort. Kort sagt. Jeg anede uråd om, hvad min fremtid ville bringe, eller hvad der ville ske, hvis jeg gik ind på værelset igen. Det eneste der kørte i mine tanker var, at jeg ikke ville være alene. Jeg følte mig uelsket. Tom. Forladt. Jeg havde brug for kærlighed. Hvilken form for kærlighed var jeg ligeglad med. Bare kærlighed.

"Justin?" spurgte jeg stille, da jeg kom ind på værelset. Han så hurtigt på mig. Jeg gik stille tættere på ham og placerede mine læber på hans. Jeg kunne mærke han blev chokeret. Noget uventet var, at han skubbede mig væk.

"Aria, hvad laver du?" kom det chokeret fra ham. Jeg så bare på ham. Mit ansigts udtryk sagde alt. Eller det burde det i hvert fald.

"Aria, du ved jeg stadig har følelser for dig. Men du er lige blevet såret, og jeg vil ikke være din trøst" sagde han stille.

"Justin, du forstår ingenting, jeg har stadig følelser for dig. Jeg tror inderst inde, at jeg stadig elsker dig" kom det bare, uden det helt var meningen.

"Hvad?" spurgte en forvirret Justin. Han gik tættere på mig. Med et forsigtig, men samt kærligt udtryk i ansigtet.

"Jeg har stadig de samme følelser for dig" gentog jeg, uden at jeg nævnte det sidste igen.

"Men hvad med Niall?" spurgte han forvirret.

"Jeg har nogle følelser for Niall, men mine følelser for dig er meget stærkere" svarede jeg ham stille. Jeg havde regnet med at få en roman om, at han ville vente lidt og se tingene ad, men nej. Han gjorde noget uventet. Han lænede sig blidt frem mod mig og vores læber mødtes igen i et kys. Et kys der rummede så mange følelser, at man ikke ville være i stand til at beskrive dem. Følelser så stærke, at man ikke ville kunne tro på det, selv ikke i sin vildese fantasi. Mit og Justin forhold har ikke altid kørt på skinner, men alligevel Er vores følelser for hinanden så ubeskrivelige stærke. Så uvirkelige.

"Skal vi smutte i seng?" Justin afbrød min tankegang og fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg nikkede stille og kyssede ham igen.

 

Jeg vågnede den morgen og havde en underlig følelse i kroppen. Som om der var noget vigtigt jeg skulle huske. Jeg så kort ned af mig selv, og kom derfor i tanke om det. Abort. Jeg gik kravlede stille ud af sengen. Jeg ville ikke vække Justin. Vent! Justin? Hvad lavede han her? Gard en hovedpine. Jeg sad lidt og tænkte aftene igennem. Det sidste jeg huskede var, at jeg sad nede i kælederen med en flaske Cubar Caramel i hånden, men resten manglede. Jeg rejste mig stille og gik neden under, hvor jeg fandt min bror sidde ved bordet.

"GodNUmorgen" mumlede jeg svagt.

"Aria. Vi skal snakke" kom det fra ham. Jeg nikkede stille og satte mig ved bordet.

"Ved du hvor meget du drak i går?" kom det bekymret fra ham. Jeg sad stille og tænkte over det.

"Jeg kan huske jeg drak en Cubar Caramel, andet kan jeg ikke huske" svarede jeg stille.

"Du drak en flaske Cubar Caramel. en flaske Små Blå og du ville havde drukket en flakse Whiskey, hvis ikke Justin og jeg var kommet ned og stoppede dig" svarede han alvorligt.

"Åh gud! Mor får et føl!" sukkede jeg og lagde hovedet på bordet.

"Aria, hun aner ikke e gang, at det var der. Så du er heldig. Ellers siger jeg bare, at jeg har haft holdt drenge aften" sagde Alex roligt.

"Thanks Bro" svarede jeg lettet og gav ham et kram.

"Men sig mig lige en ting, hvad fanden laver Justin i min seng?" jeg kunne se på Alex, at han blev forvirret.

"I havde en.. øøhm.. Ret intim nat, hvis de fostår?" kom det ret flovt fra ham.

Stop lige en halv!!

Havde jeg været i seng med JUSTIN!?!?!

 

_____________________________________________________________________________________________

Så kom der endelig et kapitel igen. Jeg har lige været i sommerhus, og tager hjem til min far i morgen, så der kommer nok ikke et kapitel længe.. ):

Men tror jeg skriver dem via min mobil, men så bliver de ikke så lange. Men NYD endelig kapitlet!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...