Dødens besøg

Historien handler om Ricky hvis far er tæt på døden. Modsat de fleste andre har Ricky's far en evne til at modstå døden, selv når han er aller mest syg. Men kan han modstå når døden kommer på besøg? Ricky er den eneste til at beskytte sin far eftersom han mor døde under fødslen. Han har ikke nogen søskende, og for at holde sin far i live, må han kæmpe hårdt. Læs mere om Dødens besøg

7Likes
3Kommentarer
1048Visninger
AA

1. Ricky's situation

 

Det var først i juli og Jeg forlod slagteren i byen Mukol. Jeg var på vej hjem til min syge far, efter at have købt mad, medicin og bestilt en læge. Desværre kunne der godt gå mange uger før en læge fik tid til at komme forbi, men jeg var nødt til at prøve. Min far havde nu været syg i 2 år, og der var ikke tegn på forbedring. Jeg passede min far, vores 12 høns og vores to grise. For to år siden da min far blev syg havde vi 40 høns, 9 grise og 2 køer, men for at overleve disse hårde tider, var vi nødt til at sælge vores dyr for at få råd til proviant.

Jeg gik hjemad og bemærkede temperaturen var lidt lavere end sædvanligt. Jeg gik i min uld trøje som jeg altid havde på, med mine filt shorts, som jeg heller aldrig gik uden. Det var ikke spor behageligt, men det holdt mig varm, selv når temperaturen er lavere, som på dette tidspunkt. Jeg gik hjem ad stien jeg altid følger, og kiggede op på de mægtige egetræer og de lidt mindre ahorntræer, hvis blade alle bar en smuk grøn farve.

Da jeg kom hjem blev jeg mødt af den sædvanlige lugt af sygdom. Den frygtlige lugt, når en person ikke har bevæget sig i lang tid, og bare ligger. Jeg anstrengte mig og smilte glad til min far og sagde:

”Så er jeg hjemme med ny medicin, og mad. Desværre var der ikke en læge til rådighed, og de kunne ikke fortælle mig hvor lang tid der vil gå endnu.”

”Det er fint Ricky. Jeg skal nok klare mig. Hvilken medicin kunne du få fat i? spurgte han med sin sædvanlige raspende stemme.

”Noget mod infektion i dine liggesår, og så noget smertestillende.”

Det pinte mig jeg ikke vidste hvad min far fejlede, for vi kunne ikke give ham medicin imod noget vi ikke vidste hvad var. Temperaturen faldt pludselig mindst 10 grader, og ilden i kaminen glødede nu kun svagt. Jeg kiggede mig nervøst omkring med klaprende tænder. Kort efter genetablerede temperaturen sig, og ilden i kaminen tændtes igen på magisk vis. Jeg så undrende på min far der sagde:

”Det skal du ikke tage dig af. Det er sket et par gange de sidste par dage. Jeg tror bare det er vindstød.”

Det lød ikke som om han selv troede på det, men jeg nikkede bare og gik ned for at lave noget mad. Der gik ikke et minut hvor jeg ikke frygtede for min fars død, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Det var egentlig mærkeligt jeg ikke kunne tænke klart eftersom det har stået på i to år, men det er bare ikke noget jeg kan vænne mig til. Nu kunne jeg bare se frem til lægebesøget, selvom de ved de tidligere lægebesøg ikke har vidst noget om hans tilstand.

 

//Der skal nok komme noget mere gang i den :P - bare vent til de næste par kapitler (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...