Do you remember? ~ One Direction

Melody er en helt normal pige, eller sådan virker det i hvert fald. Hun har mistet en del igennem sit liv, og da hendes bedste ven deltager i X-factor, støtter hun ham. Men efter X-factor gav han slip på hende, og selvom det er mere end halvandet år siden, føler hun stadig en stor smerte som ødelægger hende indefra.
Hun besluttede sig for at en dreng ikke skulle ødelægge noget for hende, men hun kan ikke skjule det mere. Hun kan ikke klare at se hendes gamle bedste ven, have alt når hun intet har.

Men har han virkelig glemt hende? Eller har han bare ikke haft modet til at dukke op, for at snakke med hende?

47Likes
100Kommentarer
10617Visninger
AA

4. 3. Melody's synsvinkel.

 

Der var gået fem dage siden, at jeg så Zayn og at han løb efter mig som en idiot, hvilket han også var. Katherina var vist sur på mig, over at jeg havde ’afvist’ Zayn. Vores samtale var gået sådan her: ”Hold nu kæft Katherina! Det var fucking bare Zayn” havde jeg sagt snobbet ”du afviste ham totalt! Hvordan kunne du!” havde hun svaret vredt ”han er bare en opmærksomheds krævende luder, det er nemt” havde jeg svaret og smækket døren i ansigtet på hende. Gard hvad var det galt med hende? Det var bare Zayn, Zayn Malik, Zayn fra One Direction. Min bare røv.. Jeg havde fået en masse breve og billeder, fra Zayn og billeder af os dengang vi var venner, men jeg kunne ikke klare at læse mere end de første par linjer hvor han skrev: Jeg er ked af det, jeg elsker og savner dig. Undskyld. Osv. Hvad kunne jeg bruge det til nu?

Klokken var snart et om middagen, og jeg lå stadig i mit nattøj i min seng. Jeg rejste mig langsomt op, og gik så i bad. Vandet var dejligt varmt, og jeg gøs da de første dråber ramte min nøgne hud. Jeg nød badet mere end jeg havde gjort før. Jeg trådte ud af badet, tørrede min krop og mit hår. Jeg lagde min make-up hurtigt, lidt mascara så mine øjenvipper så endnu længere og fyldigere ud, og et par lyserøde læber. Mit hår flettede jeg i en pjusket side fletning, den faldte til lige ned over brystet. Jeg tog et par lavtaljede stramme jeans på, i en turkis grøn farve som var lidt afvasket i det men det så godt ud, jeg tog en hvid stram trøje som lignede den fra i går, og så valgte jeg en sort blazer som også lignede den fra i går.

Jeg skulle til at tage et par pumps på, da det ringede på. Jeg skyndte mig at tage et par ballerinaer på, og gik så nedenunder. Jeg åbnede døren, og kunne ikke lade være med at grine. Der stod Harry, Liam, Louis og Niall, helt gennemblødte af regnen. Hvor var Zayn? Nå what ever. ”Hvad? Vil I indenfor?” sagde jeg og smilede, de trådte alle sammen indenfor. Tog deres overtøj af, og deres sko fordi de var plaskvåde.

”Vil I have noget te? Kaffe? Eller Kakao?” sagde jeg og smilede til dem, ”te” sagde Liam og smilede til mig ”bare sæt jer ind i stuen, jeg kommer om lidt” sagde jeg og de gjorde som jeg sagde. Jeg fik lavet te til dem, og da jeg endelig var færdig med at lave det, finde kage frem og kopper så gik jeg ind til dem. Satte det på bordet, og satte mig ned i min stol. ”Bare tag” sagde jeg og smilede skævt.

”Nå, men hvad vil I så snakke med mig om? Og hvordan vidste I at jeg boede her?” sagde jeg og drak lidt af min te, ”vi har kontakter” sagde Louis og lød som en fra sådan en film. Jeg begyndte at grine, og drengene smilede alle stort. ”Du har et sødt grin” røg der ud af Harrys mund ”tak” sagde jeg og kiggede ned på mine fødder. ”Men hvorfor er I kommet? Er det noget med Zayn” sagde jeg, og udtalte hans navn som om det var et bande ord ”Melody, det er fordi at han er rimelig ked af det. Eller han er ikke rimelig, vi har aldrig set ham så ked af det, som han er nu” startede Liam, jeg kunne ikke skjule mit smil og det chokkerede vist de andre ”hør her drenge, jeg gider ikke forsøge endnu engang. For jeg har været så knust over det han har gjort, jeg er næsten kommet mig over det” sagde jeg stille ”vil du ikke bare snakke med ham? Bare snakke med ham, du behøver ikke tilgive ham” sagde Liam ”vi beder dig bare om at snakke med ham” sagde han.

Jeg kiggede væk, ud af vinduet. Hvorfor var det så svært? Jeg ville så gerne snakke med ham, men jeg var så bange for at han ville knuse mig endnu engang. Jeg ville gerne fortælle ham hvad jeg følte, hvordan jeg havde det med alt det der skete, men jeg ville nok ikke kunne.

”Du må ikke græde” sagde en blid stemme, og en varm hånd rørte min arm. Jeg flyttede mit blik, og det var Harry. ”Jeg ved ikke om jeg kan” sagde jeg stille og var meget bange for min stemme ville knække, ”vi ved du kan. Vi kendte dig jo en smule før” sagde Niall og jeg kiggede bare koldt over på ham ”ja, men jeg har forandret mig meget” sagde jeg hurtigt og koldt ”undskyld” mumlede han. Jeg rejste mig op, ”fint. Jeg snakker med ham, men ikke i dag. Jeg skal søge job i dag” sagde jeg ”hvad? Arbejde? Hvor gammel er du lige?” sagde Liam og kiggede underligt på mig ”jeg er 18 og tre måneder. Og ja jeg skal finde et arbejde, men jeg ved ikke om folk gider have mig til at arbejde, når jeg er så ung” sagde jeg og lød sikkert irriteret ”er du uddannet?” spurgte Liam om, jeg nikkede ”wow. Allerede?” sagde han chokkeret ”ja forfanden!” sagde jeg. Jeg drak noget mere te. ”Hvad er du uddannet som?” spurgte Harry og smilede til mig ”stylist og frisør” sagde jeg og rejste mig op ”skal nogle af jer have mere te?” spurgte jeg, de rystede alle på hovedet. Jeg gik ud med alle tingene, og jeg kunne høre drengene snakke om mig. Jeg skyndte mig at sætte i opvaske maskinen, og alt det der.

”Hvornår vil du snakke med Zayn?” spurgte Niall og lød nervøs ”kom her” sagde jeg og krammede ham ”hvornår synes I?” sagde jeg og smilede for mig selv ”nu” grinede Louis ”seriøst nej” svarede jeg hurtigt og koldt ”jeg kan her om fire dage? Hvis I kan der?” sagde jeg stille ”fint. Så henter en af os, dig klokken et” sagde Liam. Jeg krammede dem alle farvel, og så gik de.

 

 

 

Er I ikke søde at læse "Fra gjender til Veninder" og "From unknown to beloved" Så i dejlige<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...