Nyt Liv- Justin Bieber *Pause*

Emma er 17 år nu. Hun var 15 år da hendes familie kom i en tragisk ulykke. De døde allesammen på stedet, og hun havde ingen tilbage. Selv hendes venner lod hende være da hun mest havde brug for dem. Hun skal nu bo hos hendes moster, som har en dreng på hendes alder der hedder Chaz Somers. Men problemet er at mosteren bor helt over i USA, mens Emma bor i Danmark. Kommer Emma nogensinde videre i livet? Og hvad sker der når hun en dag støder ind i Justin Bieber, og bliver venner med ham? Kan Justin mon hjælpe hende videre?
DET HER ER MIN FØRSTE NOVELLE SÅ VIL I IKKE PLEASE VÆRE LIDT SØDE? :D <3<3<3 Tusind Tak for at i gider at læse den :* <3

16Likes
53Kommentarer
3774Visninger
AA

14. Kapitel 13

Solens stråler lyste lige i ansigtet på mig. Jeg kunne dårligt nok åbne øjne. Folk sagde altid at det er dejligt at stå op når solen skinner. Men det er da ikke dejligt, at der var så lyst når man lige havde åbnet øjene? Mærkelig mennesker.
Jeg satte mig op, og følte mig underlig nok, glad. Jeg havde slet ikke noget mareridt i nat. Jeg smilte stort. For første gang i lang tid sov jeg normalt. Jeg sprang nærmest ud af sengen, og løb ud på toilettet. Hvorfor jeg var så glad skulle du ikke spørge mig om. Jeg gjorde det man gør på et toilet om morgen, og skiftede så fra nattøj til nogle stramme jeans bukser og en lilla t-shirt. Jeg halv løb ned af trapperne og så at Chaz halv sovende, var igang med at spise morgenmad. "Hvorfor så glad? Klokken er kun 8?" Shit, var klokken kun 8? Det var godt nok ikke normalt for mig at stå så tidligt op. Jeg trak bare på skulderne, og satte mig ved siden af ham for at spise morgenmad. Mens vi var igang med at spise ringede telefonen. Chaz kiggede træt på mig, men jeg gad altså hellere ikke rejse mig op. Jeg sad ligeså dejligt. "Sten, saks, papir?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Sten" "saks" "papir" Jeg lavede papir, mens Chaz lavede saks. "Øv altså" surmulede jeg og Chaz grinte bare af mig. Jeg rejste mig op og halv løb over mod telefonen så personen der ringede ikke skulle ligge på. "Hallo?" Spurgte jeg. "Ja, hallo. Jeg ringer med hensyn til Caitlin som er indlagt på der her hospital og.." "Er der sket noget med hende?!" Afbrød jeg nervøst. Chaz rejste sig op, og gik tættere på. "Nej, faktisk er det gået meget bedre. Hun er overraskende hurtigt blevet rask. Hun er dog stadig traumatiseret, men det går over. Jeg tror faktisk at hun kan komme ud senere i dag" sagde lægen. Jeg havde lyst til at skrige af glæde. Jeg sendte et stort smil til Chaz, der bare kiggede forvirret på mig. Jeg rullede med øjene og svarede lægen tilbage. "Tusind tak, vi kommer om lidt. Vi ses!" "Ja vi ses" sagde han, og jeg lagde på. "Hun har fået det meget bedre og kan måske komme senere i dag!!" Sagde overdrevet glad til Chaz. Han lignede en der kunne sprænge af glæde. Jeg grinte og løb op mod Justins værelse med Chaz i hælende. "Vi skal vække Justin!" sagde jeg mens jeg stadig løb. Vi nåede der op, og jeg åbnede forsigtigt døren. Justin lå stadig og sov. Vi gik længere ind og var næsten lige foran ansigtet på ham. Aww han så sød ud mens han sov. Har jeg nævnt at han har det mest søde ansigt i hele verden? Chaz tog tilløb og sprang op på Justin. Jeg kiggede overrasket på ham. Jeg vil have valgt at vække ham stille og roligt, måske ruske lidt i ham, men det var typisk drengene at gøre det på den voldsomme måde. Justin skreg overrasket. Jeg prøvede at lade vær med at grine. Det skrig lød så piget. "Wtf bro?" Sagde Justin overrasket til Chaz. Chaz begyndte at synge med en opera stemme. "Vågn ooooooooop!" Justin kastede irriteret en pude lige i ansigtet på Chaz så han faldt ned af sengen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. "Justin!" Sagde jeg. Han kiggede på mig. "Hospitalet har lige ringet med hensyn til Caitlin" han kiggede nervøst på mig. "Er det blevet værre?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet og forsatte. "Hun har fået det meget bedre, og kan måske komme hjem i dag!" Justin sprang ud af sengen med et kæmpe smil på læberne. "Vi skal over på hospitalet nu!" Sagde han løb ud på toilettet. Chaz og mig kiggede på hinanden, og løb hen til hver vores værelser. Jeg havde allerede været i bad og havde tøj på så jeg gik ud af mit værelse og halv løb ned til køkkenet for at spise min morgenmad færdig. Lige da jeg var færdig kom drengene løbende ned. Jeg skyndte mig at rejse mig op og ligge min tallerken i opvaskemaskinen. På vej ud til bilen sendte Justin mig et kæmpe smil som jeg gengældte. På vej over til hospitalet var det stilhed. Den eneste lyd man kunne høre var lyden af radioen der spillede en eller anden mærkelig sang. Da bilen stoppede sprang vi nærmest alle tre ud af bilen, og halvløb over til hospitalet. Vi forsatte til Caitlins værelse da vi allerede vidste hvor den var henne. Vi åbnede døren og så Caitlin ligge på sin seng og læse et blad. Da hun hørte os komme ind så hun op og smilte stort til os. Jeg smilte hurtigt tilbage, og før jeg kunne nå at sige ''hej" var Chaz og Justin allerede ovre ved hendes seng. Jeg smilte og bevægede mig over til sengen. Da jeg nåede der over kiggede de alle tre over på mig og smilte. Der var en lidt ubehagelig stilhed indtil Caitlin afbrød den ved at tale til mig, og sådan forsatte det, til vi til sidst alle endte med at tale med hinanden. Efter en time kom lægen smilende ind rummet. Der var godt nok mange der smilte i dag? Bedre det, end alle går rundt og surmuler, ikk? "Caitlin?" Hun kiggede hurtigt over på lægen og nikkede, "Du må gerne tage hjem nu hvis du føler dig parat. Du har ikke behov for at være her længere" Caitlin lignede en der kunne sprænges af glæde. Hun hoppede ud af sengen, tog sit normale tøj og løb så ud på toilettet. Hun skulle nok skifte fra sin hospitals kjole til sit normale tøj. Som hendes mor forresten har hentet fordi at det gamle var smurt ind i blod. Voldigt, jeg ved det. Mens vi ventede, begyndte jeg at pakke hendes ting sammen,Justin sad bare og smilte og Chaz talte i telefon med Caitlins mor for at sige at hun måtte tage hjem nu. Efter noget tid kom Caitlin ud igen. Vi rejste os alle tre op og begyndte at gå mod udgangen. Endelig skulle vi væk fra det her skræmmende hospital. Der var helt stilhed på vej ud, ingen af os sagde noget, det var faktisk ret akavet. Men jeg gad ikke være den første der sagde noget, så jeg forholdte mig bare helt stille. Da vi endelig var noget ud, kom en brun håret dame løbende hen til os. Jeg kiggede forvirret rundt, og så at de andre bare smilte, så jeg valgte at vente til nogen af dem sagde noget. Hun lignede faktisk Caitlin på en eller anden måde "Mooor" sagde Caitlin og åbnede sine arme så damen kunne kramme hende. Så det var altså hendes mor. Awww hvor sødt "Jeg tror at jeg tager med min mor hjem. Vi ses i morgen ikk?" Sagde hun. Vi nikkede alle tre, selvom jeg egentlig ikke vidste hvorfor jeg nikkede da jeg sikkert ikke engang skulle med. Efter Caitlin og hendes mor var gået, gik vi hen til bilen og satte os ned. Hele vejen der over talte vi om alt muligt. Alle var så glade. Det var så dejligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...