Nyt Liv- Justin Bieber *Pause*

Emma er 17 år nu. Hun var 15 år da hendes familie kom i en tragisk ulykke. De døde allesammen på stedet, og hun havde ingen tilbage. Selv hendes venner lod hende være da hun mest havde brug for dem. Hun skal nu bo hos hendes moster, som har en dreng på hendes alder der hedder Chaz Somers. Men problemet er at mosteren bor helt over i USA, mens Emma bor i Danmark. Kommer Emma nogensinde videre i livet? Og hvad sker der når hun en dag støder ind i Justin Bieber, og bliver venner med ham? Kan Justin mon hjælpe hende videre?
DET HER ER MIN FØRSTE NOVELLE SÅ VIL I IKKE PLEASE VÆRE LIDT SØDE? :D <3<3<3 Tusind Tak for at i gider at læse den :* <3

16Likes
53Kommentarer
3775Visninger
AA

12. Kapitel 11

Han tog fat om min arm og trak mig hurtigt med over til Chaz, der stod i et venteværelse.  Hans øjne viste også tegn på bekymring. Hvad er der sket? Jeg trak min arm til mig, og kiggede forvirret på dem. "Caitlin" sagde Justin. Han behøvede ikke at sige mere. Har hun det mon godt? Okay. Nu lyder jeg ret dum. Selfølgelig har hun det ikke godt. Hun var jo nær ved at blive slået ihjel. Jeg begyndte at blive nervøs. Men hun havde det da fint nok da jeg var hos hende? Eller havde hun? Jeg begyndte stille at gå frem og tilbage, med blikket mod døren. Hvis der nu var en læge der kom ind og fortalte noget om Caitlin. Jeg kiggede hurtigt over på Chaz og Justin. De lignede nogle der ikke vidste hvad de skulle gøre ved sig selv. Jeg stoppede med at gå, og trak i stedet for en stol hen til dem. "Hvad skete der, da jeg gik?" spurgte jeg dem om. De svarede ikke i noget tid. Hvad er der med dem og tøvede hele tiden? Jeg kiggede strengt på Chaz, og han åbnede munden, men lukkede den igen. Jeg rullede med øjne. "Sig det nu bare!" "Okay" startede han endelig. "Da du gik, talte vi lidt om hvordan det går og sådan noget. Og pludselig da hun var igang med at tale, kiggede hun på os med kæmpe øjne og hun så helt skræmt ud. Vi prøvede at tale til hende, men hun reageret ikke. Så kaldte vi på en læge, og lige før lægen kom besvimede hun. Og så... Ja du kender vel resten af historien, ikk?" aflsluttede han. Jeg nikkede, jeg kendte den godt. Jeg kiggede lidt på Justin og han så helt fortabt ud. Jeg trak min stol tættere på hans, og stirrede på ham. Men hans blik fastholdt sig på gulvet. Jeg vil gerne tale alene med ham, men jeg ved ikke hvordan jeg skulle få Chaz ud af rummet. Jeg kiggede hurtigt på Chaz, og så at han allerede kiggede på mig. Jeg gav ham et blik der sagde "Jeg skal lige tale med Justin alene!". Men han forstod den tydeligvis ikke for han kiggede dumt på mig. Jeg rullede med øjne. Jeg pegede diskret på mig selv og så på Justin, og pegede så på ham også døren. Endelig forstod han den for han lavede et 'Aha' ansigt. Jeg rullede bare med øjne igen. "Jeg skal lige på toilettet" sagde Chaz og gik ud. Der var en stilhed i 5 minutter  tror jeg, før jeg afbrød den. "Justin er du okay?" Han fjernede sit blik fra gulvet og kiggede på mig. "Nej" hviskede han. "Jo der er Justin! Jeg kan se det på dig." sagde jeg bestemt. "Det er bare hvis du bare var kommet lidt senere, ville hun havde været dræbt. Og jeg kan ikke klarer tanken om at miste min bedste veninde" tårerne begyndte at trille ned af hans kinder. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg kramme ham? Skal jeg sige til ham at alt vil blive okay igen? Men jeg vidste jo ikke om alting vil være okay igen. Jeg vidste ikke om hun vil vågne op igen. Men jeg valgte det først. At kramme ham. Jeg trak ham ind til mig, og krammede ham hårdt. Godt nok har han jo ikke mistede Caitlin, men jeg ved hvordan det er at miste folk man holder af. Selvom at der er gået to år siden min familie døde i en bilulykke, husker jeg det stadig som det var igår.

Jeg krammede ham ekstra hårdt, før jeg gav slip. "Det skal nok gå, Justin!" sagde jeg blidt, før Chaz brasede ind ad døren. Han satte sig ved siden af Justin.

 

Vi har nu ventede i 20 minutter, i stilhed. Ingen af os kiggede på hinanden, vi havde alle vores blikke mod gulvet. Pludselig blev døren åbnet og lægen kom ind med et alvorligt ansigts udtryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...