Nyt Liv- Justin Bieber *Pause*

Emma er 17 år nu. Hun var 15 år da hendes familie kom i en tragisk ulykke. De døde allesammen på stedet, og hun havde ingen tilbage. Selv hendes venner lod hende være da hun mest havde brug for dem. Hun skal nu bo hos hendes moster, som har en dreng på hendes alder der hedder Chaz Somers. Men problemet er at mosteren bor helt over i USA, mens Emma bor i Danmark. Kommer Emma nogensinde videre i livet? Og hvad sker der når hun en dag støder ind i Justin Bieber, og bliver venner med ham? Kan Justin mon hjælpe hende videre?
DET HER ER MIN FØRSTE NOVELLE SÅ VIL I IKKE PLEASE VÆRE LIDT SØDE? :D <3<3<3 Tusind Tak for at i gider at læse den :* <3

16Likes
53Kommentarer
3782Visninger
AA

11. Kapitel 10

Chaz og Justin løb direkte over til Caitlin, og krammede hende hårdt. De krammede alle tre hinanden på sammen tid, og den måde de krammede på tydet helt sikkert på at de savnede hinanden utrolig meget. Lige nu var jeg endnu mere forvirret, end hvad jeg var før. Hvor var det dog de kendte hinanden fra?! De krammede i lang tid, og jeg blev alt for utålmodig. Jeg stod lidt og trippede med min fod, men det så ikke ud til at påvirket dem. Så jeg hostede falskt. Til gengæld tog det deres opmærksomhed. Jeg kiggede dumt på dem, og det samme gjorde de med mig. Jeg slog mig selv på panden. Var det ikke tydligt hvad jeg vil spørge om? Åbenbart ikke… ”Hvor kender i hinanden fra?” hjalp jeg dem. Chaz og Justin kiggede på hinanden uden at svare. Igen blev jeg utålmodig.. Jeg lavede en mærkelig, utilfreds lyd, før de endelig kiggede over på mig. Justin kiggede undskyldende på mig før han svarede ”Altså Caitlin og mig var kærester da jeg boede i Canada. Vi var sammen i noget tid, men slog op fordi at jeg skulle til Atlanta for at gøre min drøm til virkelighed. Du ved.. Sanger..” Han holdte en pause, og jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt mod mit bryst. Hvad nu hvis han sagde at han stadig havde følelser for hende, og hvad nu hvis… Vent lige lidt! Hvorfor bekymre jeg mig overhovedet? Det eneste han var for mig, er Jazmyn, og Jaxons storebror. Intet andet. ” Med tiden skrev vi mindre og mindre sammen, til vi til sidst mistede kontakten helt. Og vi har ikke set hinanden siden.” sagde han og kiggede smilende på mig. Da han så mit forvirret ansigtsudtryk talte han endelig videre” Så ja.. Det overrasker mig at hun er her. Jeg er bare virkelig glad for at se hende! Og jeg håber vi kommer til at blive lige så gode venner som vi var før, nu hvor hun er i Atlanta” sagde han glad.. Lidt for glad? Han smilte stort til Caitlin, som hun gengælde. Selvom han sagde at de kun var venner, så var der stadig noget inde i mig der blev såret. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg blev pludselig så trist.Jeg vil gerne hjem nu. Jeg kendte alligevel ikke Caitlin så godt, så det er vel lige meget hvis jeg går. Jeg kiggede på Chaz for at sige at jeg vil hjem, men han kiggede ikke på mig. Så prøvede jeg at få hjælp hos Justin, men det samme resultat var der hos ham. Helt ærgeligt! Har de aldrig set en pige før, eller hvad? Det irritere mig ret meget faktisk. Lige da jeg skulle til at sige noget afbrød Justin mig. Men det han sagde var ikke ment til mig.. Nej, det var ment til Caitlin. Hans såkaldte 'veninde'.. "Jeg kan slet ikke tro at du er her. Jeg har virkelig savnet dig!" han kiggede på Caitlin mens han talte "Aww ilige måde Justin!" sagde Caitlin glad. Chaz og nikkede sig enig i det Justin sagde. De kiggede ikke engang på mig. Ej hvor lød jeg jaloux. Okay i stedet for at lyde så jaloux og så irriterende, så kan jeg måske spørge hende om noget? Ja, det gør jeg. Men hvad skal jeg spørge hende om? "Har du det godt?" Fløj det ud af min mund. Omg jeg har virkelig lyst til at slå mig selv på panden lige nu. Jeg mener, Hvem spørg om sådan noget? Jeg skulle spørge om hun har ondt nogle steder i stedet for! Selvfølgelig har hun det ikke godt! Altså hun var jo næsten ved at blive dræbt. Jeg er så dum, altså! Caitlin kiggede på mig og svarede så: "Altså jeg har det fint nok, tror jeg. Men det gøre bare virkelig ondt her" sagde hun og pegede på sit baghovede. Jeg nikkede, og smilte så. "Chaz?" han kiggede ikke på mig. "Chaz!" sagde jeg lidt højere. Det lignte at han fik et chok, men han vendte sig hurtigt om mod mig "Yeah?". Jeg kiggede længe på ham før jeg svarede "Jeg går hjem nu, okay?" han kiggede undrende på mig, men nikkede så "Og Caitlin?" Tilføjede jeg. Hun kiggede på mig, og nikkede "God bedring!" sagde jeg og smilte. Hun smilte tilbage "Tak!". Jeg kiggede hurtigt på Justin, desværre kiggede han også på mig. Det lignte at han ventede på at jeg sagde farvel, men det gad jeg ikke lige nu. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg gik stille ud ad døren, og lukkede den efter mig. Jeg gik ind i elevatoren(Kan ikke huske om jeg har skrevet om en elevator.. Men nu er der altså en :D) Den var ved at lukke da en fod blev sat imellem. Jeg kiggede forvirret på foden. Og langsomt kiggede jeg op for at se personens ansigt. Jeg blev forvirret og lidt irriteret da jeg så hvem det var. Kunne han ikke bare lade mig være? Hvorfor er jeg egentlig sur på ham? Han har ikke gjort mig noget? Jeg burde lade vær med at være så jaloux! Og som i sikker kunne gætte jer frem til så var det altså Justin. Men den måde han kiggede på mig på, var ikke normalt. Det var ikke de kærlige øjne som han plejde at have. Nej, de var mere skræmte? Hvad er der sket?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...