Vindues kig

Hun er så smuk, som hun går rundt der, og synger med på en ukendt sang. Hun virker så uskyldig, barsk, svag, stærk og smuk på én gang. Jeg ved ikke, hvordan hun gør, men jeg vil finde ud af det. Det er dérfor jeg kigger på hende hverdag. Eller.. det tror jeg da.

Den 15-årige dreng, Rasmus, har fået en ny hobby; nemlig at kigge på pigen Sofie. Rasmus går ikke i skole, da han passe på sin mor, der har en alt for stort alkoholforbrug. Moderen sover meget af dagen, så han har rig mugelighed for at tage et kig på den uvidende pige. Rasmus mener selv, at han kender alt til Sofie. Han ved hvordan, hun ser ud, når hun er trist, glad, osv. Han kender hende bedre end hende selv. Tror han da.

4Likes
8Kommentarer
1135Visninger
AA

2. Kapitel 1

De krystalblå øjne, det brune hår, de lange ben, det smukke smil, den lille næse. Jeg kunne bliver ved. Jeg elsker og ved alt om den pige. Jeg kender hendes hemmeligheder, drømme, håb og svigt. Jeg ved, hvordan hun ser ud, når hun bliver vred, såret, glad, overrasket, forskrækket. Jeg kunne blive ved. Jeg ved stort set alt om Sofie. Hun er den perfekte, mystiske pige, der aldrig helt bliver opklaret. Selvom jeg ved meget om hende, bliver jeg aldrig helt klog på hende. Sommetider ønsker jeg at være hendes hjerne, hjerte og øjne. Så jeg kan se, hvordan det er, at være hende. 

 

Vil I vide noget om Sofie? Så er I kommer til den rette. 

Sofie hedder Sofie Kylion. Sofie er brunette. Hendes hår går ned til skulderbladenes ende. Sofie tænker meget. Hun hader sin forældre, og er træt af hendes vennekreds. Sofie ønsker at forandre sig. Sofie fortæller ikke folk, hvordan hun har det. Ingen, andre end mig, ved hvordan hun har det. Sofie har det dårligt. Hun er den populære pige, alle altid regner med. Men hun regner ikke med sig selv. Hun ønsker ikke at være Sofie. Sofie ønsker en ny start, hvor folk ikke dømmer hende på hendes fortid. Hun stoler ikke på nogle, men for mange stole på hende. Hun mener, at folk er egoistiske. Når Sofie bliver nervøs, tager hun sin højre ørering ind og ud af øreflippen. Sofie bliver ofte nervøs. Hun hader, at folk har forventninger til hende, og at hun alt for sjældent opfylder deres forventninger. Sofie er lige begyndt til guitar. På et fælles hold, som hun hader. Hun vil hellere have soloundervisning. Sofie elsker at synge, men mener selv, at hun er dårlig til det. Sofie rødmer ofte. Sofie hører ofte musik. Helts Rihanna, The Rolling Stones og Never Shout Never. Hun hader, når folk gør som hende. Når Sofie bliver vred på sine forældre, giver hun dem fuck-fingeren,  når de ikke ser det. Når Sofie er fustreret eller ked af det, græder hun sig selv i søvn. Sofie elsker at være udenfor. Specielt elsker hun at slappe af i græsset, lige foran mit vindue. Sofie kender mig ikke. Hun har set mig, men ved ikke, hvem jeg er. Sofie læser meget. Sofie elsker nattehimlen og mørke. Hun har tit hovedpine, men ignorer smerten. Sofie gider ikke drenge, og tror ikke på kærlighed. Sofie elsker at være alene. Sofie kan få grineflip af sine egne jokes, når hun er alene. Sofie svarer igen, når hun får mugelighed for det. Hun holder fast på sine meninger, når hun ved, hun har ret. Hun hader, når folk skriver eller kalder hende søde, smukke, skat eller ligende. 

Jeg kunne bliver ved i evigheder, men det ville kede jer. Nu tænker I måske "hvordan ved han alt det?" Jo ser du, hver evig eneste dag holder jeg øje med Sofie fra mit vindue. Jeg bor på vejen bag hendes hus, og kan derfor se lige ind til hende. Når min mor sover, er Sofie min hobby. Jeg ved, hvornår hun får fri fra skole. Hvornår hun skal til guitar. Og hvornår hun børster tænder. Jeg ved nærmest alt. Men ét stort spørgsmål mangler jeg et svar på; Hvordan er Sofie, når hun er sig selv? Altså hvordan er den glade Sofie? Den trygge Sofie? J

eg har mange gang overvejet, at gå op til Sofie hus, banke på og så spørge: "Hvordan er du, når du er glad, Sofie?" Jeg har mange gang forstillet mig, hvordan hun ville reagerer. Men jeg kan ikke blive enig med mig selv i et svar. Vil hun smække døren i? Vil hun spørge, hvor jeg kender hendes navn fra? Vil hun synke grædende sammen? Vil hun bede mig skride? Vil hun overhovedet svarer? Jeg ved, at jeg aldrig får svar. For jeg har ikke nosser nok til at gå derop. Sofie er ligesom min hemmelig kæreste. Måske er jeg hemmeligt forelsket i hende? Jeg ved det ikke, men jeg tænker ikke på andet end hende. Jeg ville slet ikke kun forstille mig en dag uden at se på hende. Dem har jeg nu oplevet en del af, for hun rejser pokkers tit på ferie med sine forældre. De dage hvor hun er på ferie, laver jeg da heller ingenting. Jo, jeg ser efter hendes kat. Den hedder Carlo. Hun elsker den utrolig højt, det ved jeg. Derfor ser jeg efter den og passer på den. Selvom familien har fået nogle venner til det. 

Du tænker nok, at jeg er en syg freak? Det er jeg vel også. Men så længe det kan er mig der ved det, er det vel ikke et problem. Min mor burde vide, hvad jeg lavede, men hun ved det ikke. Hun sover dagen lang, og drikker om natten. Så jeg har rig mugelighed for at holde øje med Sofie. Jeg har hendes nummer kodet ind på min telefon. Det har jeg haft lang tid. Engang ringede jeg til hende med hemmeligt nummer om natten. Da hun tog den, ved hendes stemme grødet, træt og forvirret. Jeg sagde intet. Lod bare hende afslutte opkaldet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...