Fragmenter

Se forskellige fragmenter af livshistorier. Oplev historier fra forskellige steder. Følg med på en rejse igennem "Fragmenter", en samling af små noveller, der vil komme vidt omkring. Det vil glæde mig meget at få feedback på disse små fortællinger jeg disker op med i ny og næ. Har i lyst til at bruge et par sekunder på at smide en kommentar eller et ’like’ for at tilkendegive jeres mening om 'Fragmenter' ville jeg værdsætte det. På forhånd tak.

1Likes
0Kommentarer
904Visninger
AA

1. En stjerne fødes

"En stjerne strålede så klart den aften, den var et tegn. Til alle. Mange hyldede stjernen. Andre var mere skeptiske, heriblandt en mand ved navn Pilatus. Men stjernen var der og den var et tegn fra oven. Et tegn på at noget nyt var ved at ske. Mange søgte det nye. Det nye, ukendte som var sendt fra oven. Ingen spekulerede på hvem der havde sendt tegnet, men alle var sammen om at tro. Tro på at stjernen var et godt tegn. Til sidst var der tre mænd, som fulgte stjernen. De kaldte den en ledestjerne. Den førte dem langt omkring og hvor de kom frem blev de hyldet som helte, der var draget ud på færd. Ligesom i de gamle heltesagn. Til sidst nåede disse tre mænd til stjernens hvilested. Den hang over en stald. En stald hvor en stjerne var blevet født."

 

Jeg var en ung knøs, hvor gammel er jeg ikke sikker på. Alder er ikke noget der nogensinde har interesseret mig. Det eneste jeg nogensinde har haft interesse for, var ikke at blive efterladt. Min mor døde, da hun fødte mig. Min far døde den nat hvor den store stjerne viste sig på himlen. Jeg var blandt de få der var negativt indstillet overfor stjernen. Det var en ting jeg havde til fælles med mine kammerater. Mine kammerater bestod af en lille flok af unge, der alle fulgte Pilatus. Pilatus var ikke en rar gut. Men han kunne samle folk og ingen blev efterladt. Det var godt nok til mig. Derfor gik jeg med mine kammerater. Vi tog på lange vandreture rundt omkring i landet og folk begyndte at kalde os 'en bande'. Pilatus så ud til at nyde den opmærksomhed som vores 'bande' fik. Han kaldte os endda 'bandemedlemmer'. Det var her jeg så småt indså at Pilatus var på vej i en gal retning. Men da jeg fortalte ham at jeg ikke længere ville være med i hans bande, blev han stiktosset. Faktisk tævede han mig gul og blå. Han ville sikkert have trampet mig helt flad, hvis ikke tømreren havde reddet mig.

"Stop dét der!" Det var tømrerens stemme.

"Bland dig udenom!" Skreg Pilatus ad den ukendte tømrer, fortsatte med at slå på mig.

"Nu stopper du!" Tømrerens stemme nærmere sig hastigt og Pilatus' slag stoppede med at regne ned over mig. Mere hørte jeg ikke. Jeg sank ned i en mørk besvimelse.

 

"Far! Far! Han er vågnet." En drengestemme klingede et sted tæt på mig. Jeg vidste ikke hvem stemmen tilhørte, men den tilhørte tydeligvis et barn. Jeg missede med øjnene og et skarpt lys trængte ind mellem de smalle øjensprækker. Jeg kunne skimte et barneansigt, men dog kun omridset. Så forsvandt det. Både lyset og ansigtet.

"Ka' du sidde op?" Det var tømrerens stemme igen.

"J..ja" Gispede jeg svagt.

"Har du brug for vand?"

"Ja tak..."

Jeg fik en skål med vand stukket i hånden. Jeg drak lidt og duppede så en smule i ansigtet for at vågne helt.

"Mange tak." Jeg blinkede et par gange og kiggede for første gang på min redningsmand. Han var høj, traditionel kropsbygning for en tømrer, langt fuldskæg og hår. Jeg kunne levende forestille mig hvad han havde gjort ved min overfaldsmand.

"Lyt til et godt råd: Hold dig fra Pilatus. Han vil betyde lidelse fremover." Tømreren Josef så alvorligt på mig og jeg nikkede. Jeg kunne sagtens forstå hans ord. Men jeg ville ikke efterlades igen. Derfor var jeg i tankerne allerede på vej tilbage til Pilatus. Men så sagde tømreren.

"Kom med. Du skal møde min søn." Og sådan fik tømrerens søn sin første ven og følgesvend.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...