Moment - One Direction

Tiffany Hamilton er en den snobbede diva fra Los Angeles. Hun er datter af Bill Hamilton, den rige hotelejer, hvilket gør hende forkælet. Men da hendes far får nok af, at hun opfører sig som en stjerne, sender han hende til London, over til hendes veninde, Megan, hvor hun skal bo i fem måneder. Tiffany vil bestemt ikke til London, da hun mener, at det er en øde landsby, som ikke lever op til hendes krav overhovedet, men da hun er stucked i en elevator med en ukendt dreng ved navn Zayn, ændres hele hendes mening.

711Likes
631Kommentarer
106956Visninger
AA

7. 6

 

Vi havde lige taget undergrunden til Westminster. Og der var ret mange mennesker. Uheldigvis. Flere havde opdaget Zayn, så han måtte give autografer, billeder og kram. Jeg stod bare og så på, imens jeg faktisk blev en smule irriteret. Det var som om, de stjal min date.

Til sidst kom han så hen til mig. Vi begyndte at gå stille og roligt over en bro, da jeg fik øje på et stort hjul.

”Årh, prøv at se det der pariserhjul!” udbrød jeg dumt. Han så hen på mig og begyndte at grine højlydt. Hvad havde jeg nu gjort? Jeg så lidt på ham. Han grinede bare.

”Tiffany, det er London Eye!”

Var det?

Jeg smilede falskt. ”Det.. vidste jeg godt,” løj jeg. Han grinede og rystede på hovedet. Vi fortsatte med at gå. Jeg gik bare tavst ved siden af og følte mig en hel del dum. Tænk, at jeg ikke vidste, at det var London Eye. Burde man ikke vide det?

Da vi efter en uendelig tid kom ned til London Eye, fik Zayn købt billetter. Der var ikke specielt mange, der skulle med.

Vi stod i kø og skulle kropsvisiteres. Hvor jeg dog hadede, at de gjorde det så meget her. Det blev min tur, og en mand begyndte at køre sine hænder rundt på mig.

”Har du noget i tasken?” spurgte han. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Kun penge, solbriller, creme, tyggegummi, kondomer...”

”Ja, tak,” afbrød han og smilede sjovt til mig. Okay, var jeg sjov eller sådan noget? Jeg syntes næsten, at alle gjorde grin med mig.

Jeg gik hen til Zayn, der stod og smilede til mig. ”Er du klar?” spurgte han. Jeg nikkede kort og fulgte after ham, da han fortsatte han til en kupe, som han trådte ind i. Jeg opdagede, at vi var over vand, så jeg gjorde hurtigt det samme. Herefter kom der to kinesere ind i den også. Hmm.

Kupen blev lukket, og jeg satte mig på den bænk, der stod i midten og hvilede min fødder lidt.

”Er alt i orden?” lød det pludseligt ved siden af mig. Jeg drejede hovedet lidt og så direkte på Zayn.

”Ja..” mumlede jeg kort og kiggede væk fra ham. Der var jo ikke noget direkte galt. Men alligevel var der noget, der gjorde mig en smule nedtrykt.

”Er du sikker?” blev han ved. Jeg kunne pludseligt mærke hans hånd på min, hvilket jeg blev en smule overrasket over. Men på en måde var det rart.

Jeg kiggede hen på ham og sukkede.

”Det virker bare som om, at alle her syntes, at jeg er morsom og dum...” sagde jeg kort og så op på ham. Vores blikke mødtes, og han begyndte at smile lidt.

”Tiffany, nu må du ikke misforstå det her,” begyndte han, hvilket jeg så som en dårlig ting.

”Du er ikke dum. Men du kan godt sige nogle ting, som kan virke ret morsomme. Men det skal du ikke tage dig af. Jeg syntes, at det er et plus ved dig,” sagde han og smilede selvsikkert. Jeg begyndte automatisk at smile en smule, da han sagde, at det var et plus ved mig.

”Mener du det?” spurgte jeg lidt dumt. Han nikkede bare.

”Ellers havde jeg jo nok ikke inviteret dig ud...”

Jeg smilede, hvilket han gengældte. Et øjeblik sad vi bare og så på hinanden, imens Zayns hånd stadigvæk lå på min, indtil en af kinesererne begyndte at snakke til os. Begge vores blikke røg op på en gammel mand, der stod og smilede. Han havde skæve øjne og fik store smilehuller.

”Må vi tage et billed af jer? Min kone syntes, i er så bedårende,” spurgte han med en underlig accent, imens han sendte os et stort smil. Den var underligere end englændernes.

Underligt spørgsmål, egentlig.

Zayn skævede til mig, og vi udvekslede hurtigt blikke, hvor jeg var ved at grine. Det var bare en smule sjovt... Han kiggede hen på kinesermanden og smilede.

”Ja.”

Hvad? Jeg troede, det var et nej.

Han vendte sig om mod mig rejste sig op, hvilket jeg også gjorde. Så stillede vi os automatisk op ad hinanden. Zayn lagde en arm om mig og trak mig helt til sig, så jeg kunne mærke hele hans krop mod min. Et øjeblik blev jeg en smule oprevet, men i stedet for at vise det, gav jeg mig til at smile til kameraet. Blitzen ramte lige i øjet, men det ignorerede jeg bare.

”Mange tak,” fastslog manden. Jeg nikkede og vendte mig om mod Zayn, der stadigvæk stod og smilede.

”Sjovt..” mumlede jeg. Han nikkede og grinede lidt.

”Skal du slet ikke se udsigten?” spurgte han undrende. Jeg gloede lidt på ham, da jeg kom i tanke om, at vi var i et pariserhjul. Derfor vendte jeg mig om mod vinduet og så ud over London. Wow, det var flot! Det var blevet ret så mørkt, så bygninger, biler og den der store borg lyste det hele op. Jeg fik øje på et stort ur, som var ret flot.

”Hvad hedder det der?” spurgte jeg og pegede på det. Zayn fulgte min finger og smilede.

”Big Ben,” svarede han. Jeg nikkede og fandt min iPhone. Så tog jeg for første gang et billede af noget her i London.

Måske havde Zayn ret... Måske ville jeg blive vild med London i den sidste ende.

 

Da der var gået 45 minutter, kom vi ned fra hjulet af. Det var rart med noget luft, men den var virkelig kold, så helt rart var det nu heller ikke.

Det havde været en dejlig tur i London Eye. Mest på grund af Zayn sjov nok. Det var bare, siden vores lille snak følte jeg, at jeg kunne være mere mig selv.

”Er du sulten?” spurgte han og smilede lidt. Ikke hvis vi skulle spise sådan noget klamt mad.

”En smule,” svarede jeg.

Han vendte sig om og pegede på den fastfood restauranter, der lå lidt herfra. McDonald's.

”Er det noget?”

Jeg tøvede lidt.

Kalorier.

Men alligevel, jeg kunne ikke tillade mig at være så kræsen..

”Altså, hvad for noget mad har de?” spurgte jeg. Han så lidt underligt på mig.

”Har du aldrig været på McDonald's før..??”

Jeg grinede lidt og nikkede.

”For at købe vand eller juice...”

Han så med store øjne på mig.

”Holy ****!”

Jeg smilede lidt.

”Kom.”

Han tog underligt nok min hånd og gik i et raskt tempo hen mod restauranten. Imens kiggede jeg bare ned på vores hænder. Han hånd var rimelig varm, i modsætning til min, der var ret kold.

Det så ikke ud som om, der var så mange inde på restauranten, hvilket jeg havde ret i. Vi fandt et bord aller bagers derinde og slog os ned. Det var sådan en halv sofa man sad ved, og så var der selvfølgelig et bord. Så vi kunne sidde lige ved siden af hinanden. Det gjorde vi dog bare ikke helt. Desuden satte Zayn også mine poser, som han havde været så sødt at holde, i mellem os. Vi tog vores jakker af og kiggede lidt på hinanden.

”Skal vi gå op og bestille?” spurgte han. Jeg nikkede og rejste mig. Så gik vi op til kassen, hvor der var helt roligt. Der var næsten ingen mennesker, hvilket jeg var taknemmelig for. Så blev Zayn nok ikke opdaget. Og så slap jeg for at blive irriteret.

”Hvad vil du have?” spurgte han mig. Jeg så op på de store menukort og fandt ikke rigtig noget særlig tiltrækkende.

”Mm, kan du ikke anbefale noget?” sagde jeg og så på ham. Han stod og så på menukortet.

”Hvad med en wrap? Eller en Big Tasty. Niall siger, at de er virkelig gode..”

Han så på mig og smilede svagt.

”Kan jeg hjælpe den næste?” lød det fra en kassedame. Zayn gik hurtigt hen til hende, og jeg gik med.

”En mellem McChickenmenu med chokolademilkshake og..”

Han så på mig.

”Den som Niall spiser med cola zero,” sagde jeg hurtigt. Han nikkede og gav beskeden videre til kassedamen.

Jeg begyndte at finde min pung frem, så jeg kunne betale.

”Så skal jeg bede om 9,56£.”

”Her,” lød det fra Zayn. Jeg så op og opdagede, at han havde givet damen sit kort. Hun kørte det igennem kasseapparatet.

”Sådan..”

Jeg smilede lidt og lagde så min pung væk.

Hvor var han dog egentlig sød.

Da han havde fået sit kort igen, så han på mig, imens kassedamen samlede maden ind på en bakke, der var fyldt med bakterier.

”Du kan ba....”

Mere nåede han ikke at sige, før min Phone hylede højlydt. Jeg tog den hurtigt op ad lommen og så, at det var min far.

”Jeg bliver lige nødt til...”

Han nikkede forstående, hvorefter jeg vendte mig om og skyndte mig ud ad restauranten i den mørke kolde luft, hvor jeg tog den.

”Hallo?” sagde jeg en smule højt.

”Hej, skat,” lød det fra ham.

”Hej,” mumlede jeg og begyndte at ryste lidt af kulde.

”Hvordan går det?” spurgte han nysgerrigt.

”Fint nok,” svarede jeg kort og kiggede ud over vandet, der så mørkt og koldt ud.

”Lyder godt, skat. Jeg sagde, at det ville gå godt.”

Jeg himlede med øjnene.

”Far, jeg bliver altså nødt til at gå nu. Kan du ikke ringe i morgen eller noget?”

”Skal jeg nok..”

Han lød en smule overrasket, garanteret over, at jeg snakkede sådan til ham. Han havde nok regnet med, at jeg ville bede ham om at komme hjem. ”Okay, hej.”

”Hej, min skat.” Jeg lagde på og vendte mig om. Så gik jeg ind på McDonald's igen. En direkte stank af fastfood mødte mig, og jeg følte mig direkte fed.

Jeg fandt Zayn nede ved vores bord og gik hen til ham. Han sad med sin iPhone, men lagde den væk, da han så mig.

”Hvem var det?” spurgte han nysgerrigt, da jeg havde sat mig.

”Bare min far,” svarede jeg kort. Han nikkede.

Jeg lagde mærke til vores mad, der lå på en bakke foran os.

Det så på en måde lækkert ud og så på en måde ikke.. Pommesfritterne så direkte ulækre ud. De var helt slaskede og fedtede.

”Nå, her er din,” sagde Zayn og gav mig den største pakke der var. Jeg skævede til hans lille en, som han tog. Så åbnede han låget, hvor der lå en burger i. Den så ikke så slem ud. Jeg gjorde det samme og håbede, at min så lige så ikke-slem ud. Men da jeg mødte synet, blev jeg ret skuffet. Den så virkelig klam ud. For meget kød, for lidt salat. Og jeg kunne da ikke spise den. Den var alt for enorm!

Hvordan skulle jeg overhovedet spise?

Jeg kiggede på Zayn, der sad med burgeren i hænderne. Åh..

Inden jeg spiste, fandt jeg min desinfektionsspray og tog lidt på hænderne. Så tog jeg omhyggeligt min burger op i hænderne og så lidt på den. Jeg kunne bare mærke, at Zayn sad og kiggede på mig, men det måtte jeg vel overleve.

Okay, here we go..

Jeg tog med besvær en bid af burgeren og var ved at spytte indholdet ud. Ad, hvor den smagte dårligt!

Hurtigt tyggede bidden og sank den dernæst. Endnu hurtigere fik jeg taget en tår af min cola zero og skyllet igennem. Det var langt bedre!

Jeg kiggede hen på Zayn, der sad og smilede til mig. Pinligt!

”Du har lidt...”

Han tog en serviet og tørrede mig om munden. Jeg sad helt musestille og kiggede flovt på ham. Så lagde han servietten fra sig igen og gav sig til at spise. Jeg kiggede lidt på hans burger, der så meget dejligere ud end min. Måske kom jeg til at stirre lidt.. Den så bare så meget bedre ud end min! ”Vil du smage eller hvad?” tilbød Zayn pludseligt. Jeg så dumt op på ham og smilede lidt.

”Hvis jeg må..”

Han fjernede poserne, der stod imellem os og satte sig helt hen til mig. Så rakte han burgeren frem mod mig. Jeg tøvede lidt, men tog så en bid. Den smagte overraskende godt...

”Kan du lide den?” spurgte Zayn. Jeg nikkede og tørrede mig hurtigt om munden med servietten.

”Vent her, så går jeg op og køber en til dig.”

Jeg nåede ikke at sige noget, før han var gået. Faktisk ville jeg ha' protesteret, for han skulle ikke bruge sine penge på mig.

Lidt efter kom han hen til mig igen med en burger, der var i samme indpakning som hans. Han rakte mig den, og jeg tog hurtigt låget af. Lækkerhed!

Hurtigt kom jeg i gang med den og følte mig næsten som en gris. Men den smagte virkelig også godt!

”Smager den godt?” drillede Zayn. Jeg grinede lidt og nikkede, imens jeg tog den næste bid. Han smilede.

”Hvad syntes du egentlig om London efter i dag? Kan du falde ind her?”

Jeg trak lidt på skuldrende.

”Jeg syntes her er fint. Men jeg skal bare stadigvæk vende mig til, at i kører i den forkerte side,” svarede jeg og smilede skævt. Han rystede på hovedet.

I kører i den forkerte side.”

Jeg grinede lidt.

”Hvad med accenterne?” spurgte han og smilede. Åh, skulle han virkelig spørge om det.

”Mm.. De er lidt underlige,” svarede jeg ærligt. Hans smil blev større.

”Er min accent underlig?”

Jeg smilede.

”Lad mig lidt vende mig til den! Så kan jeg svare dig.”

Han nikkede.

”Jeg spørger dig om 1 uge, så svarer du ærligt!”

”Deal.”

Vi smilede til hinanden og fortsatte med at spise, og jeg længtes efter at spørge ham og noget.

”Hvor kommer du egentlig fra?”

Det havde jeg jo ikke rigtig fået at vide...

”Bradford.”

Jeg nikkede lidt, selvom jeg ikke havde nogen anelse om, hvor det var.

”Og hvor bor du så nu?” spurgte jeg. Han smilede lidt.

”Jeg har min egen lejlighed ved Hyde Park. Ikke så langt fra dig af,” svarede han. Jeg smilede stort.

”Lækkert,” fastslog jeg. Han nikkede.

”Men det er nu ikke så meget, jeg er der alene. Jeg er ret meget hjemme hos Louis og Harry,” fortalte han.

”Har i ikke også et meget tæt forhold?” spurgte jeg nysgerrigt. Han smilede sjovt.

”Jo.. Du skal virkelig heller ikke tage dig af, hvis vi gør eller siger noget meget underligt til hinanden. Det er bare sådan vi er..”

Jeg smilede lidt.

”Det må være rart at have nogle som dem på din side.”

Han nikkede.

”Det er det også..”

Jeg tog en tår cola og sank.

”Hvad med dig? Har du nogle søskende?”

Han tog en pommesfrites i munden og så på mig. Jeg rystede på hovedet.

”Nej. Gudskelov for det...”

Han smilede skævt.

”Gudskelov?”

Jeg nikkede.

”Jeg står alene om arvingen til hoteller på en værdi af 11 milliarder dollars,” forklarede jeg. Han lavede lidt store øjne.

”Ja, okay... Du bliver vist rig en dag.” Jeg fnes lidt, imens jeg nikkede. Så tog jeg en bid af min burger.

”Hvad med hende, du bor hos? Har i et tæt forhold?” spurgte Zayn videre. Jeg så på ham og tyggede hurtigt færdigt.

”Vi har et tæt forhold, ja. Og vi hjælper også hinanden. Men samtidig kan vi også godt vælge at lade hinanden klare en lorte ting. Fx ville hun ikke hjælpe mig, da jeg skulle op og undskylde for jer..”

Han rynkede panden.

”Det var da underligt.” Jeg trak på skuldrende.

”Overklassesdamer..”

Vi grinede begge lidt.

”Hvad med din familie?” sagde jeg og tørrede mine hænder i servietten. Han smilede.

”Ja, hvad med den?”

”Hvordan er den..?”

Han fnes lidt.

”Tjo, meget normal. Jeg har 3 søskende, en mor og en far..” forklarede han. Jeg smilede dumt.

”Har de nogle navne?”

Han grinede lidt, imens han bed sig i læben.

”Min far hedder Yaser, min mor hedder Tricia, mine søskende hedder Doniya, Waliyha og Safaa.”

Wow, nogle navne...

De lød da ikke engelske? Jo, hans mors...

Jeg så lidt på ham med et underligt blik.

”Min far er fra Pakistan,” sagde han, som om han havde læst mine tanker. Nå, så forklarede det jo sagen. Men hvis han var fra Pakistan, var han så også...?!

”Vent, er du muslim?” spurgte jeg hurtigt. Han nikkede kort.

Sejt. Eller, ikke sejt, men fedt for ham...

”Fedt,” fastslog jeg og smilede. Han kiggede mærkeligt på mig.

”Så du har ikke noget imod det?”

Jeg rystede fast på hovedet, hvilket han smilede af.

Egentlig kunne jeg godt se, at der var noget over ham, som ikke var helt engelsk. Det var en smule sødt. Ikke, at det havde så meget med sagen at gøre. Men for at være helt ærlig, så var Zayn bare sød.

 

Vi fik spist færdigt på McDonald's og aftalte, at vi skulle begynde at finde hjemad. Der var koldt udenfor, men det generede mig ikke rigtig mere. Det var som om vores snak gjorde mig varm indeni. Ellers holdte Zayn mig bare i live. En af delene.

Vi gik og snakkede lidt om dagen, da hans iPhone ringede. Vi stoppede op, og han så undskyldende på mig.

”Bare tag den,” fastslog jeg. Han nikkede og gik nogle skridt væk fra mig, så jeg kun kunne høre noget svagt fra ham. Jeg vendte mig om og så ud over vandet – vi stod på en bro. På den ene side var London Eye og den anden, Big Ben. Og så i den modsatte ende. Man kunne se det hele spejle sig i vandet, hvilket var ret smukt.

”Tiffany?” lød det pludseligt bag mig. Jeg vendte mig om og så, at Zayn stod direkte foran mig.

”Ja?” spurgte jeg. Han smilede lidt.

”Hvad siger du til at tage til fest..?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...